En venstrefløj, der sætter sig på den høje moralske hest ”Giv alle syriske flygtninge asyl” lyder opfordringen fra Johanne Schmidt-Nielsen i Politiken. Dermed mener hun, at Danmark, ligesom Norge og Sverige, skal give syriske flygtning asyl i stedet for midlertidig opholdstilladelse. Solidaritet med hele verden og den rigtige moralske holdning er vigtig for Enhedslisten. Derfor skal vi give asyl til alle, der søger om det i Danmark. Flygtninge skal også fordeles solidarisk i Europa og der skal skaffes legale veje ind i Europa for undgå, at flygtninge er afhængige af menneskesmuglere og farefulde ruter over f.eks. Middelhavet. Enhedslisten mener også, at det er afgørende “at flygtninge får et arbejde og hvis integrationen skal være effektiv, så er det vigtigt, at der er tale om rigtige job på rigtige arbejdspladser.” (Enhedslisten). Holdninger, der svarer til partiet Die Linke’s i Tyskland, hvor man under parolen “Grenzkontrollen abschaffen - Flüchtlinge willkommen“ plæderer for, at de nyligt indførte grænsekontroller i Tyskland afskaffes. Kontrollen sender et forkert signal om, at der ikke er plads til flere flygtninge i Tyskland. I stedet skal man øge optagelseskapaciteten. På samme måde som Enhedslisten vil de undgå, at flygtninge havner i hænderne på menneskesmuglere. Som Enhedslisten vil de have grænsespærringer fjernet og oprettet legale muligheder for, at flygtninge kan finde vej til Europa. “Deshalb muss die Forderung lauten: Es muss legale Wege für Flüchtlinge nach Europa geben. Das zwingt Menschen in Not nicht länger, ihr Leben miesen Schleppern zu verkaufen.” (Die Linke). Flygtninge, der har søgt til Tyskland, skal heller ikke mødes med de eksisterende forbud mod at tage arbejde. Adgang til at arbejde er af central betydning for integrationen, hævder Die Linke, akkurat som Enhedslisten. Arbejde betyder, at flygtninge forsørger sig selv og bidrager til samfundet. Gad vide, om venstrefløjen overhovedet ser nogen grænse for, hvor mange flygtninge man kan eller skal være solidariske med. Erhvervslivets kalkulerende åbenhed overfor flygtninge Når det gælder vigtige dele af flygtningepolitikken finder venstrefløjen en stærk alliancepartner i erhvervslivets organisationer. Man skulle måske ikke umiddelbart forvente, at erhvervslivet er enige med venstrefløjen i ret meget, men når det gælder åbenhed over for indvandring er den enigheden stor. Karsten Dybvad, der er administrerende direktør i Dansk Industri peger på, at Danmark har skabt sin velstand ved at være en åben økonomi. Underforstået, så kan vi heller ikke lukke grænsen for flygtninge eller undlade at deltage i en fordeling af flygtninge efter kvoter i EU. “Hvis Europa ikke løser problemerne i fællesskab, vil landene måske bevæge sig i en retning, hvor fremskridt og samarbejde bliver skruet tilbage” (Morgenavisen Jyllands-Posten). DI er i øvrigt ligesom venstrefløjen imod Støjbergs-annoncer, der jo har til hensigt at mindske flygtningestrømmen. Endelig mener både DI og Dansk Erhverv, at det gælder om at få flygtninge i arbejde. Karsten Dybvad gør sig til fortaler for, “at de flygtninge, som kan blive i Danmark, skal integreres hurtigere og bedre. Han peger på, at det er vigtigt, at de kommer i arbejde, og han henviser til, at Danmark og Europa får brug for arbejdskraft udefra, eftersom de europæiske befolkninger er aldrende og skrumper.” (Politiko). For Dansk Erhverv drejer det sig om at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse. Man kalder på handling for at gøre op med den voldsomme passivisering af flygtninge. For ganske nylig kunne man også læse, at virksomheder er klar til at hjælpe med at skaffe flygtninge i arbejde, bl.a. ved at tilbyde særlige praktikforløb. Lignende holdninger finder vi hos de tilsvarende tyske industri- og erhvervsorganisationer. Det Tyske Industri og Handelskammer (DIHK) kræver faktisk mere indvandring. ” Deutschland müsse for Migranten attraktiver werden". DIHK ser flygtninge som et reservoir af fagkræfter og kræver derfor, at der skabes mulighed for, at flygtninge hurtigere kan gøres klar til arbejdsmarkedet. I en fælles erklæring fra en alliance af organisationer, der inkluderer ministerier, erhvervsliv og fagforeninger hævdes det, at “vore europæiske værdier forpligter os til i fælleskab at løse opgaven med det stigende antal flygtninge." (Gemeinsam für perspektiven für Flüchtlinge). Man gør opmærksom på, at tilstrømningen udgør en stor mulighed for Tyskland, i betragtning af den demografiske udvikling, der ellers aftegner sig. Erklæringen lægger, ligesom dansk erhvervsliv, vægt på hurtig integration gennem arbejde. “Uddannelse, opkvalificering og arbejde er den centrale nøgle for en vellykket integration. Hertil kommer, at der i mange brancher og regioner er mangel på de rigtige lærlinge og fagkræfter.” Mesalliancens vidt forskellige motiver og hensigter I både Danmark og Tyskland finder vi således en overfladisk alliance mellem venstrefløj og erhvervsliv, når det gælder synet på åbne grænser, tilstrømning af flygtninge og flygtninges integration gennem arbejde. Det er imidlertid en mesalliance, for det er ud fra vidt forskellige motiver, denne overfladiske enighed opstår. Venstrefløjens argumenter bygger på solidaritet med flygtninge, der flygter fra den krig og elendighed, som mange i venstrefløjen betragter som et resultat af Vestens politik. Det er Vestens indsats i Mellemøsten og Afghanistan, der har ført til de krige, stridigheder og flygtningestrømme, som vi nu kæmper med. Det er også Vestens udbytning af Afrika og efterfølgende manglende hjælp til at komme på egne ben, der har ført til et stort migrationspres fra Afrika. Derfor mener man, at Vesten er forpligtet til på solidarisk vis at klare flygtningestrømmen fra disse lande. Det er mennesker i nød, som vi ubetinget må hjælpe, uden eftertanke og bagtanke. Vi må ikke trække os tilbage i indskrænket nationalisme og lukke grænserne for flygtninge. Vi må ikke bygge høje mure omkring en “Festung Europa.” Helt uden reservationer mener man, at disse flygtninge er en ressource for Europa. De bidrager til at skabe det afnationaliserede, multikulturelle, globale samfund, hvor der er plads til alle mennesker, alle meninger (især naturligvis de rigtige) og alle religioner. Hvad angår de aktuelle flygtningestrømme karakteriseret ved unge mænd med fortrinsvis muslimsk baggrund, kan man jo tvivle på, at de egentlige deler venstrefløjens ideologi, moralsk begrundede solidaritet og tolerance. Venstrefløjen repræsenterer en ufattelig optimistisk version af globalisering, og multikulturisering. De har ingen betænkeligheder. De ser ikke nogen fare for de samfund, der er opstået i Europa over de sidste 500 år. Et Europa, der er skabt af reformation, borgerlig revolution, demokratisering, markedsgørelse, teknologisk og social udvikling, velfærdsstater, fredeligt samarbejde efter to verdenskrige, og en særegen europæisk kultur, der understøtter alt dette. I den forstand er venstrefløjen ahistorisk og naiv i sit udsyn. Erhvervslivet da. Ja, her ligger der helt andre motiver bag den overfladiske alliance. Her er der nogle bagtanker og hensigter, som måske ikke træder så tydeligt frem. Det er let nok at forstå det tyske erhvervslivs argument for arbejdskraft. På kort sigt er der behovet for at skaffe dygtige medarbejdere til at løse manglen på arbejdskraft. På langt sigt er der argumentet med den faldende befolkning, der er en følge af, at tyske kvinder ikke føder nok børn. I en vis forstand er det således et isoleret tysk argument i egen interesse med henblik på at sikre udvikling og vækst i Tyskland. I Danmark er argumenterne lidt svagere, men også her ser vi argumenter for mere arbejdskraft. Vi ser imidlertid også noget andet, bl.a. hos Dansk Gartneri. “Vi har altid været positivt indstillet overfor integrationsprojektet, og der har også tidligere været etableret vellykkede projekter. Men det handler om at stille de rigtige vilkår til rådighed for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Og tanken om at tilbyde flygtninge en lavere løn er bestemt ikke fjern for os,” siger formanden for Dansk Gartneri i Jylland (TV2 Nyheder). Altså lavere løn til flygtninge! Det er en holdning, der ikke bliver markeret særlig tydeligt i Danmark, selv om man kan finde den hos Dansk flygtningehjælp og naturligvis CEPOS, der som så ofte før kan beregne, at deres forslag er til fordel for dem, det går ud over. I dette tilfælde flygtninge. Danske Industri har indtil videre afvist en særlig lav indslusningsløn. Alligevel må det være en oplagt overvejelse, når man ser at mange flygtninge ikke har kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Må vi ikke forvente, at der vil opstå et ikke uvelkomment, nedadgående pres på lønnen, således som f.eks. Institut für Wirtschaftsforschung i München (IFO), påpeger. Instituttet finder således, at de fleste flygtninge ikke har tilstrækkelige kvalifikationer på de områder, hvor der hersker mangel på arbejdskraft. Flygtninge vil derfor ikke komme i arbejde. Med den gældende mindsteløn på 8,50€ vil de simpelthen have en for ringe produktivitet. Problemer for mesalliancens optimistiske forestillinger Hvis flygtninge således ikke kan få arbejde til den gældende mindsteløn, har vi alle et problem. Hvis de ikke kan yde til fælleskabet ved at have arbejde, lægger det et øget pres på velfærdsstaten og dermed på skatterne. En situation, hvor flygtninge ligger det offentlige til last, i stedet for at bidrage positivt til samfundsøkonomien, er ikke et urealistisk scenarie. Det bliver tydeligt når man ser på f.eks. beskæftigelsesfrekvensen. I en oversigt fra Danmarks Statistik fremgår det meget klart, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en varig lav beskæftigelsesfrekvens. Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev har i en analyse fra 2015 set mere specifikt på, hvor mange flygtninge fra Irak, Iran, Syrien og Afghanistan, der er i arbejde efter 1 , 2, 3 og 4 år. Resultatet af analysen er sammenfattet i nedenstående søjlediagram. Det ser jo ikke godt ud, og billedet er naturligvis endnu værre, hvis vi ser på kvindelige indvandrere. Hos kvinder fra mellemøstlige lande lå underbeskæftigelsen på mellem 30 og 40 procent ifølge Damarks Statistik. Så bliver man på et tidspunkt tvunget til at agere. Det kan være med uddannelse, støtte, mentorer, men det kan naturligvis også være med ringere ydelser, hvis man ikke er i arbejde, med løntilskud og/eller en speciel indslusningsløn. Hvis der kommer mange flygtninge, der ikke er kvalificerede nok til at få arbejde på normale vilkår, ja så må man enten acceptere en højere ledighed, især blandt flygtninge, eller også må flygtninge gøres mere attraktive ved at de skal have mindre i løn. Et scenarie, hvor flygtninge mere eller mindre bliver tvunget til at arbejde på betingelser, som normale arbejdstagere ikke længere vil acceptere, kan også tænkes. Det vil i realiteten være ensbetydende med lavere løn, og frisættelse af mere krævende arbejdskraft, som ikke vil acceptere disse betingelser. Rengøring, arbejde i landbruget og pleje kunne være områder, hvor hidtidige medarbejdere presses ud af flygtninge, der nødtvunget accepterer dårligere arbejdsvilkår. Resultatet ville i givet fald være, at især de arbejdstagere, der er dårligst stillede i forvejen, vil mærke konsekvenserne af flygtningetilstrømningen på egen krop. Mens andre med bedre position på arbejdsmarkedet ikke vil blive udsat for en sådan konkurrence. Især ikke på de områder, hvor der savnes velkvalificeret arbejdskraft. En anden afledt effekt kan blive resultatet på boligområdet. Med en hastig forøgelse af antallet af flygtninge, der skal blive her i landet, er der brug for flere boliger. Især naturligvis billige boliger. Det må vel betyde, at det bliver vanskeligere for andre at skaffe sig en betalbar bolig. Endelig er der konsekvenserne for velfærdsstaten som sådan. Et stigende antal flygtninge med efterfølgende familiesammenføringer, der vel kan fire- femdoble antallet, vil belaste velfærden. Især når vi må gå ud fra, at mange flygtninge vil være uden for arbejdsmarkedet. Unge vil belaste uddannelsessystemet ikke blot ved antallet, men især manglende sproglige og kulturelle forudsætninger. Ledige vil belaste de sociale kasser, opretholdelse af sundhed vil belaste sundhedssystemet, og en tilsyneladende højere kriminalitet vil belaste både befolkning, politi, domstole og fængselsvæsen. Her er nogle partielle kig på tal fra Danmarks Statistik, der underbygger nogle af antagelserne. Det er ikke de absolutte tal, der kan give anledning til bekymring. Det er andelen af offentlige forsørgede fra ikke-vestlige lande. Bemærk også, at Syrien ikke er med endnu.
Udgifterne til offentlig forsørgelse stiger hastigt for ikke-vestlige indvandrere. LG Insight har for Mandag Morgen regnet sig frem til, at offentlige forsørgelsesomkostninger i perioden 2008-2013 steg med 5% for personer med dansk oprindelse, mens de steg med 42% for ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. Hvad angår kriminalitet viser et indeks, standardiseret efter alder, “at kriminaliteten i 2013 er 53 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 130 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning,” (Danmarks Statistik). Mesalliancens bjørnetjeneste over for samfundet Venstrefløjen vil, hvis blot nogle af de her skitserede scenarier realiseres, gøre dem, de foregiver at være allermest solidariske med, en kolossal bjørnetjeneste. De vil med deres indstilling direkte bidrage til dårligere forhold for store dele af de i forvejen dårligst stillede i det danske samfund. Eftersom de tilsyneladende i al deres blåøjede Johanne Schmidt-Nielsen optimisme og verdensomfattende solidaritet, ikke synes at være opmærksom på dette, kan man hævde, at de på den mest naive vis understøtter et projekt, der hedder flere flygtninge, mere arbejdskraft med pres for lavere lønninger og dårligere arbejdsforhold. Hvilket i realiteten er vand på mesalliancens utilsigtede partner. Erhvervslivet har, som vi har set, givet udtryk for positive aspekter af flygtningestrømmen. Også her er optimismen dog til dels forfejlet, i hvert fald når det gælder den aktuelle flygtningestrøm. Hvad skal man med mange flygtninge, når de så åbenbart ikke har de nødvendige kvalifikationer? Hvis de ikke får arbejde, bliver de jo snarere en samfundsmæssig belastning. I erhvervslivets optimisme, hvor der er mest fokus på de økonomiske effekter, ser man også bort fra, hvad en stor gruppe mennesker, med ganske anderledes kulturel og ideologisk baggrund, betyder for samfundet. Det er som om man ignorerer, at en væsentlig grund til, at Danmark har klaret sig så godt, er en fælles og temmelig homogen kultur, der giver basis for tillid og et i forhold til andre lande, særdeles fredeligt forhold mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Med andre ord. Begge parter i mesalliancen ser de positive konsekvenser af flygtningestrømmen med bind for det ene øje. De ser kun, hvad der synes at være i deres umiddelbare egeninteresse og ideologiske forståelse. Begge parter ignorerer stort set, hvad den aktuelle, akut forøgede flygtningestrøm måtte have af negative konsekvenser for den del af befolkningen, de ikke repræsenterer. Comments are closed.
|
Author
Verner C. Petersen Archives
May 2024
|