Droits de l'homme
Er menneskerettigheder universelle? Eller er de forskellige for forskellige religioner og kulturer?
Er de givet af en Gud som bud til at folket? Eller er de givet af mennesker for mennesker.
Her har vi gengivet 4 præambler, hvor de to første tager udgangspunkt i "binding divine commands" og de to sidste i allerhøjeste grad er formuleret af mennesker under skyldig hensyntagen til værdier frembragt konkret historisk gennem revolutioner og krige.
 
 
1. Binding divine commands
Her er først hvad vi vil kalde en præambel fra "Cairo Declaration on Human Rights in Islam."
Nogle muslimske lande anså ikke UN's 1948 "Universal Declaration of Human Rights" som universelt gyldig, og kritiserede den for at være baseret på jødisk-kristne værdier. Værdier som ville stride mod værdierne i i Islam. Human rights in Islam måtte være baseret på Islam. Universelt gyldige menneskerettigheder kunne ikke stå over "binding divine commands".
Man udformede derfor en menneskerettighedserklæring, der byggede på Islam.
Herunder er gengivet præamblen fra "Cairo Declaration on Human Rights in Islam" fra 1990.
___________________________________________________
Cairo Declaration on Human Rights in Islam
 
Adopted and issued at the Nineteenth Conference of Foreign Minister in Cairo on 31. July to 5 August 1990 (eller i anden tidsregning: 9-14 Muharram 1411H).
.
The Member States of the Organization of the Islamic Conference,
 
Reaffirming the civilizing and historical role of the Islamic Ummah which Allah made as the best community and which gave humanity a universal and well-balanced civilization, in which harmony is established between hereunder and the hereafter, knowledge is combined with faith, and to fulfill the expectations from this community to guide all humanity which is confused because of different and conflicting beliefs and ideologies and to provide solutions for all chronic problems of this materialistic civilization.
 
In contribution to the efforts of mankind to assert human rights, to protect man from exploitation and persecution, and to affirm his freedom and right to a dignified life in accordance with the Islamic Shari’ah.
 
Convinced that mankind which has reached an advanced stage in materialistic science is still, and shall remain, in dire need of faith to support its civilization as well as a self motivating force to guard its rights;
 
Believing that fundamental rights and freedoms according to Islam are an integral part of the Islamic religion and that no one shall have the right as a matter of principle to abolish them either in whole or in part or to violate or ignore them in as much as they are binding divine commands, which are contained in the Revealed Books of Allah and which were sent through the last of His Prophets to complete the preceding divine messages and that safeguarding those fundamental rights and freedoms is an act of worship whereas the neglect or violation thereof is an abominable sin, and that the safeguarding of those fundamental rights and freedom is an individual responsibility of every person and a collective responsibility of the entire Ummah.
 
 
2. Principles established by the Islamic Shari’a and other divinely-revealed religions
 
I 2004 blev "The Arab Charter on Human Rights" udformet. En moderniseret udgave af en erklæring om arabiske menneskerettigheder fra 1994.
Også her har man udformet en menneskerettighedserklæring, der på flere punkter er inkompatibel med UN's 1948 "Universal Declaration of Human Rights". Der tales om et grundlag i sharia'en og man forkaster både racisme og zionisme. Med zionismen henviser man naturligvis til jøderne. Der er andre problemer i erklæringens øvrige artikler og den har mødt kritik fra the "International Commision og Jurists," bl.a.  hvad angår dens præambel:
"The Preamble is not based on universal principles, but instead refers to the highly
contentious Cairo Declaration on Human Rights in Islam.
_________________________________________
Arab Charter on Human Rights 2004
Done at: Tunis
Date enacted: 2004-05-22
In force: 2008-03-15
 
Given the Arab nation’s belief in human dignity since God honoured it by making the Arab World the cradle of religions and the birthplace of civilizations which confirms its right to a life of dignity, based on freedom, justice and equality,
 
Pursuant to the eternal principles of brotherhood, equality and tolerance among all human beings which were firmly established by the Islamic Shari’a and other divinely-revealed religions,
 
Being proud of the humanitarian principles which it firmly established in the course of its long history and which played a major role in disseminating centres of learning between the East and the West, thereby making it an international focal point for seekers of knowledge, culture and wisdom,
 
Conscious of the fact that the entire Arab World has always worked together to preserve its faith, believed in its unity, struggled to protect its freedom, defended the right of nations to selfdetermination, to safeguard their resources and to development, believed in the rule of law and its contribution to the protection of universal and interrelated human rights, and believed that every individual’s enjoyment of freedom, justice, and equality of opportunity is the yardstick by which the merits of any society are gauged,
 
Rejecting racism and zionism which constitute a violation of human rights and pose a threat to international peace and security, acknowledging the close interrelationship between human rights and world peace, reaffirming the principles of the Charter of the United Nations and the Universal Declaration of Human Rights, as well as the provisions of the United Nations International Covenant on Civil and Political Rights and International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights and the Cairo Declaration of Human Rights in Islam,
 
 
3. "Imprescriptible rights of Man" (fra Déclaration des droits de l'homme et du citoyen de 1789)
 
Da man efter anden verdenskrig skabte "The United Nations," fik en lille gruppe under ledelse af Eleanor Roosevelt til udgave at udforme et oplæg til en erklæring om menneskerettigheder. En hovedmændene bag oplægget menes at have været franskmanden René Cassin, der i øvrigt var af jødisk oprindelse.
Om "Universal Declaration of Human Rights" sagde Eleanor Roosevelt senere: "Concern for the preservation and promotion of human rights and fundamental freedoms stands at the heart of the United Nations. Its Charter is distinguished by its preoccupation with the rights and welfare of individual men and women"
Herunder ses erklæringens præambel, der i modsætning til de islamiske og arabiske præambler, snarest tages udgangspunkt i idealer fra den US amerikanske uafhængighedserklæring, den franske revolution og den internationalisme, der indgik i oprettelsen af UN. Universelle rettigheder med med udgangspunkt i individet og en demokratisk  grundopfattelse
________________________________________________
Universal Declaration of Human Rights
(the Declaration was proclaimed by the United Nations General Assembly in Paris on 10 December 1948)
 
Preamble
 
Whereas recognition of the inherent dignity and of the equal and inalienable rights of all members of the human family is the foundation of freedom, justice and peace in the world,
 
Whereas disregard and contempt for human rights have resulted in barbarous acts which have outraged the conscience of mankind, and the advent of a world in which human beings shall enjoy freedom of speech and belief and freedom from fear and want has been proclaimed as the highest aspiration of the common people,
 
Whereas it is essential, if man is not to be compelled to have recourse, as a last resort, to rebellion against tyranny and oppression, that human rights should be protected by the rule of law,
 
Whereas it is essential to promote the development of friendly relations between nations,
 
Whereas the peoples of the United Nations have in the Charter reaffirmed their faith in fundamental human rights, in the dignity and worth of the human person and in the equal rights of men and women and have determined to promote social progress and better standards of life in larger freedom,
 
Whereas Member States have pledged themselves to achieve, in cooperation with the United Nations, the promotion of universal respect for and observance of human rights and fundamental freedoms,
 
Whereas a common understanding of these rights and freedoms is of the greatest importance for the full realization of this pledge,
 
Now, therefore, The General Assembly,
 
Proclaims this Universal Declaration of Human Rights as a common standard of achievement for all peoples and all nations, to the end that every individual and every organ of society, keeping this Declaration constantly in mind, shall strive by
teaching and education to promote respect for these rights and freedoms and by progressive measures, national and international, to secure their universal and effective recognition and observance, both among the peoples of Member States themselves and among the peoples of territories under their jurisdiction.
 
 
4. Principles of democracy and the rule of law
På et møde i Tampere i Oktober 1999 blev etableret et udvalg med 62 medlemmer, der under forsæde af den tidligere tyske Forbundspræsident Roman Herzog udgjorde den "Convention", der skulle komme med oplæg til et charter for fundamentale rettigheder, der skulle gælde for Unionen.
"there seemed to be a need to draw up an instrument encompassing all the rights of European citizens, in other words not only the fundamental rights derived from the common constitutional traditions of the Member States but also the civil, political, economic and social rights enjoyed by citizens of the European Union. Such a charter, it was felt, should be incorporated into the Treaties so that any European citizen could refer to them and, if need be, assert them in a court of law."
"Charter of Fundamental Rights of the European Union"  blev publiceret i d. 7. december 2000 og blev senere indføjet i Lissabon traktaten.

 ______________________________________________________________
CHARTER OF FUNDAMENTAL RIGHTS
OF THE EUROPEAN UNION
(2000/C 364/01)
 
PREAMBLE
The peoples of Europe, in creating an ever closer union among them, are resolved to share a peaceful future based on common values.
 
Conscious of its spiritual and moral heritage, the Union is founded on the indivisible, universal values of human dignity, freedom, equality and solidarity; it is based on the principles of democracy and the rule of law. It places the individual at the heart of its activities, by establishing the citizenship of the Union and by creating an area of freedom, security and justice.
 
The Union contributes to the preservation and to the development of these common values while respecting the diversity of the cultures and traditions of the peoples of Europe as well as the national identities of the Member States and the organisation of their public authorities at national, regional and local levels; it seeks to promote balanced and sustainable development and ensures free movement of persons, goods, services and capital, and the freedom of establishment.
 
To this end, it is necessary to strengthen the protection of fundamental rights in the light of changes in society, social progress and scientific and technological developments by making those rights more visible in a Charter.
 
This Charter reaffirms, with due regard for the powers and tasks of the Community and the Union and the principle of subsidiarity, the rights as they result, in particular, from the constitutional traditions and international obligations common to the Member States, the Treaty on European Union, the Community Treaties, the European Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, the Social Charters adopted by the Community and by the Council of Europe and the case-law of the Court of Justice of the European Communities and of the European Court of Human Rights.
 
Enjoyment of these rights entails responsibilities and duties with regard to other persons, to the human community and to future generations.

Vague de solidarité dans le monde : Je suis Bruxelles
I timerne efter de seneste terroraktioner i Bruxelles bredte en bølge af sympati-tilkendegivelser sig over hele jorden. På gaden i Bruxelles, på Twitter og på Facebook bredte sort-gul-røde symboler sig. "Excitable crowds" gik på gaden for at vise medfølelse og solidaritet medbringende de obligatoriske rekvisitter til medfølelses- og solidaritetshandlinger: Farvekridt, blomster, te lys, små sedler med deres egne personlige hilsner, og naturligvis det belgiske flags trikolorefarver.
Man skulle tro, at man siden Paris-terroren har stået klar til at lade markante bygninger illuminere med flagfarver fra landet med den seneste spektakulære terrorhandling. Fra Paris til Abu Dhabi. "La maire de Paris, Anne Hidalgo, a annoncé que la Tour Eiffel serait illuminée le soir aux couleurs de la Belgique et a invité les Parisiens à un «rassemblement silencieux» à 19H00 sur le parvis de l'Hôtel de Ville." (ladepeche.fr)
I Abu Dhabi blev Capital Gate "lit up in the colours of the Belgian flag to show support following terrorist attacks in Brussels" (The National).

Compassion signalling is not enough
Efter Paris terroren skrev vi om "excitable crowds," eller den agitation (i betydningen ophidselse), der greb et utal af mennesker.
Så i dette afsnit gentager vi nogle af de overvejelser vi gjorde os dengang.
Synkron agitation. Det er præcis, hvad vi har oplevet i dagene efter Paris terroren. Og nu ser vi den igen efter terroraktionerne i Bruxelles. Som en selvorganiserende twitter-flok, der falder over et bestemt tema med gevaldige udladninger af synkron agitation over dette eller hint. Letbevægelige, fluktuerende bølger af meninger, der næsten som flokke af stære i sort sol formationer, skaber de særeste billeder og bidrager til de mest bizarre tolkninger.
Virtue, eller compassion signaling som vi foretrækker at kalde fænomenet.
Et udtryk for ægte medfølelse? Næppe, trods alt er afstanden til terroren i Bruxelles for de fleste så stor, at man næppe kan forvente den medfølelse og sorg, der griber en, der oplever det tættere på.
Det er jo heller ikke sådan, at vi ligefrem oplever den samme medfølelse i forbindelse med andre terrorangreb. F.eks. for  Tyrkiet, mon ikke de selv har givet anledning, for Nigeria, ingen nigerianske flag, for Israel, ingen israelske flag, det ville ikke være come il faut, og i Rusland må de nøjes med deres egen medfølelse.
Hvad er så forskellen og hvad forklarer så reaktionen på Paris? Ja det kan kun blive et sæt af formodninger. Allerførst er det et spørgsmål om mediedækning. Medfølelse og solidaritet ser nærmest ud til at vokse ligefrem proportionalt med mediedækningen i både TV og sociale medier, og ikke med terrorens eller katastrofens omfang i kolde tal.
Mediedækningens omfang må i sig selv antages at være proportional med den forventede interesse for sagen hos seerne. I hvert fald for TV’s vedkommende, hvor man jo konkurrerer indbyrdes om seeres gunst.
Interessen hos seere og Twitter-brugere må antages at være knyttet til en slags mental nærhed. En nærhed skabt på forhånd af generel interesse for lokaliteten, hvilket naturligvis igen kan høre sammen med mediernes hidtidige interesse for stedet, ens egen viden om stedet, og måske endda personlige forbindelser. Endelig må der være drama og måske endda en dramatisk udvikling over tid i historien. Nyhedsmedier konkurrerer trods alt med virtuelle dramaer i sport og film, når det gælder om at fange seere.
Alt dette er naturligvis opfyldt for Paris- og Bruxelles-terrorens vedkommende, mens de sønderrevne dele af et fly og et nærbillede af en sko i en ørken i Sinai, ikke har helt samme virkning. Især ikke når dramaet er overstået og det i øvrigt drejer sig om russere.
Hvad mediedækning og interessen angår, er der således ingen grund til at finde det underligt, at vi er mere optaget af terror i Paris og Bruxelles, end af selvmordsbomber i Tyrkiet, Irak, Afghanistan eller Nigeria
Derimod er der meget andet, der irriterer, fordi det forekommer udvendigt, eller unødigt påtrængende og manipulerende. Det gælder mediernes ufattelige svælgen i og fokusering på compassion signals, eller compassion demonstrations (måder, hvorpå mennesker gennem ord og handling kan foregive at besidde høje moralske og empatiske idealer).
Som jeg erindrer det begyndte disse compassion demonstrationer med Diana's død i 1997, hvor TV-medierne og seerne indgik i en slags gensidig forstærkende selvsving. Medierne med drama beretninger. De af seerne, der havde mulighed for det med demonstrativ medfølelse, der tog form af hastigt ekspanderende arealer med plasticindpakkede blomster, personlige noter og tingel tangel.
Fælles virtuelle demonstrationer af medfølelse er nu ved antage et fuldstændigt absurd omfang. Man kan frygte, at sådanne compassion demonstrationer, der er fuldstændig uforpligtende og formentlig i de fleste tilfælde fuldstændig overfladiske, overdøver og skjuler, hvad en mere dybfølt, men knapt så manifest medfølelse og solidaritet omfatter.
Sommetider kan man få den tanke , at bægerne med udbrændte te lys og, de mere eller mindre ubehjælpsomemme markeringer af trods, solidaritet og medlidenhed på papirer og papstykker og krøllede og plastic indpakkede blomster, holder længere end den agiterede tilstand hos dem, der har anbragt disse symboler på compassion.
Kynisk kan man efterhånden forvente, at kun den udvendige compassion demonstration bliver taget alvorligt, mens en stille dybfølt og langtidsvirkende sorg, på sin vis slet ikke eksisterer længere. Gennem virtuel compassion signalling stiller man sin godhed, medfølelse og solidaritet demonstrativt til skue. Ved offentlige markering over for andre bekræfter man sig selv i sin følelsesdemonstration, og så kommer den måske oven i købet med i TV-billedet.
Det er sådan set alt hvad compassion signalet rummer, indtil næste gang medierne og Twitter beskeder kalder på os.
Denne selvgode følelse af medlidenhed, medfølelse og solidaritet opstår formentlig kun, når man deler og demonstrerer den i fælleskab med andre. Dvs. den skal udløses af større mediebegivenheder i TV eller på de sociale medier. Ellers sker der formentlig ingenting. Det betyder, at man vil være ude af stand til en personlig demonstration af medfølelse og solidaritet ved nære småskala katastrofer, ved et enkelt menneskes ulykke, eller ved oplevelse af bekendtes personlige problemer.
Lidt kynisk formuleret. Vi ender med at føle mere for det vi kun oplever virtuelt end for det, der reelt sker lige omkring os. I det nære kan vi finde på at optræde som innocent nystander, rubbernecker eller på tysk Gaffer, der ganske vist er nysgerrig, men ikke personligt skal involveres.
Når man ser al den udvendige medfølelse og solidaritet, der for tiden demonstreres, kan man komme til at føle en slags compassion fatigue, men det ville være en hån mod dem, der udsættes for reel compassion fatigue. Det gælder nødhjælpspersonale, reddere, brandfolk, sygehuspersonale, politifolk osv.
De kan ikke nøjes med en overfladisk og uforpligtende deltagelse, de må involvere sig selv direkte i at gøre noget. Både når det gælder små ubemærkede ulykker og de store medieledsagede katastrofer, som i Paris og Bruxelles. De er normalt anonyme, for nogles vedkommende endda maskerede, men de er de eneste, der betyder noget her og nu.
Og nogle bliver så involverede, at de ender med compassion fatigue. En betegnelse, der dækker over, at de kan ende med en “combination of physical, emotional, and spiritual depletion associated with caring for people in significant emotional pain and physical distress.”
Oxford dictionaries definerer det som “Indifference to charitable appeals on behalf of suffering people, experienced as a result of the frequency or number of such appeals."Indifference som resultat af dyb personlig involvering, mod en compassion signalings selvgode, men uforpligtende medfølelse. Større kan kontrasten næppe blive.
 
Bubbles of mindless talk
Man kan desværre let få den tanke, at politikere som så mange har følt nødt til at følge med i bølgen af compassion signalling, demonstrativ verbal compassion diarre, hvor de svælger i udsagn  om solidaritet med Belgien, angreb på vore værdier, ståen sammen, trodse terroren.  Ofte ledsaget af besværgelser om det frie åbne samfund, der ikke lader sig påvirke af terroren, aldrig.  Alt imens  de gemmer sig væk i pansrede biler og  garneret af af livvagter.
Her er nogle eksempler.
 Hollands Mark Rutte: " [...] so many people were injured and [...] so many families are grieving or living in uncertainty. Our hearts go out to them all: the victims and their families. And let me make absolutely clear that the Netherlands stands resolute with our Belgian neighbours in mourning and sorrow. Bowing to this kind of violence can never be an option. This will not change who and what we are: an open, democratic society that will not be ruled by fear. I’ve said it before, and I’ll repeat it here today: we are in the majority. (government.nl).
David Cameron's hastige tweet: "I am shocked and concerned by the events in Brussels. We will do everything we can to help." og senere på Sky News : "These are difficult times, these are appalling terrorists, but we must stand together to do everything we can to stop them and to make sure that although they attack our way of life and attack us because of who we are, we will never let them win."
Mere formelt komer ordene fra François Hollande: "Would like here to express my solidarity, my friendship, with the people of Belgium and the Belgian authorities that are enduring an ordeal, and to tell the families who are involved all of the thoughts that lead us to share their sorrow. Hollande kommer i dog i sin tale også ind på konkrete tiltag mod terroren (NYT).
Angela Merkel: „Die Täter sind Feinde aller Werte, für die Europa heute steht und zu denen wir uns gemeinsam als Mitglieder der Europäischen Union bekennen", sagte sie und drückte ihre Bestürzung darüber aus, was „Terroristen Brüssel angetan haben“, „was sie uns Allen angetan haben“. Deutschland fühle sich seinen Freunden in Belgien zu dieser Stunde ganz nah." (Berlin Online).
På Cuba deltager President Obama og så i koret med et par hastige udtalelser: “The thoughts and prayers of the American people are with the people of Belgium and we stand in solidarity with them in condemning these outrageous attacks against innocent people,” Obama said. “We will do whatever is necessary to support our friend and ally, Belgium, in bringing to justice to those who are responsible.”He said that the attack “is yet another reminder that the world must unite … regardless of nationality, or race, or faith in fighting against the scourge of terrorism.”(CNN).
Mere og mere begynder politiske beslutningstageres udsagn efter terroranslag at bestå af indholdsløse skabelonagtige talebobler med en blanding af demonstrativ compassion og besværgelser om, at terror ikke kan skræmme os. På en og samme tid giver de udtryk for at de er chokerede, mens de besværgende opfordrer alle til ikke at lade os skræmme. Betyder det så at de slet ikke er chokerede, at det bare er ord.  Eller, hvis de er chokerede, hvorfor skulle vi så ike være det.
Det er faktisk skræmmende at høre dem. Det virker næsten som om de ikke mener, at man kan værge sig mod terroren, at terror er blevet noget vi skal lære at leve med, uden at lade os påvirke. Hvilket naturligvis ikke sker. Terror får os til at ændre adfærd, vælge andre feriemål, holde nøje øje med de mennesker, der kunne være terrorister, for en tid i hvert fald. Og modsat politikernes skryden forsynes vi rejseråd, der advarer mod at være i nærheden af store forsamlinger eller kendte turistmål. Vi er så skræmte, at en lille dreng i engelsk børnehave, der i forsøget på at fortælle, at  hans far  skærer en agurk (Cucumber), udtaler cumcumber så det lyder som "cooker bomb," får personalet til at alarmere politiet. (The Independent).

Learning to live with the spectre of terror?
Noget tyder da også på at man ikke ligefrem kan forvente, at man i nærmeste fremtid kan forvente at overkomme terroren når vi ser på, hvorledes den har udviklet sig
Her er en oversigt global terrorisme i årene 2001-2011 med blodrøde områder i Det nære Østen, i Afghanistan, i Maghreb og i Sydamerika. I Europa er der markante pletter i Nordirland, London. og Spanien.

Er det et billede skabt af medierne, de etablerede stærkt visuelle, og de sociale medier? Alt sammen som en selvorganiserende twitter-flok, der falder over et bestemt tema med gevaldige udladninger af synkron agitation over dette eller hint. mens de skaber de særeste billeder og bidrager til de mest bizarre tolkninger."
Det kan vist antages, at de letbevægelige, fluktuerende bølger af synkroniserede meninger giver deres store bidrag til fornemmelsen af, at vi må leve med en konstant terrorfrygt. Men er det hele forklaringen? Eller er der et nyt aspekt ved en selvudnævnte islamistiske terror?
Det forekommer sandsynligt af flere grunde.
70'ernes og 80'ernes terroranslag var ikke selvmordsattentater.
De forekom også i en tid, hvor man ikke kunne levere skrækindjagende videoclips med samme hast og i samme omfang som nu.
Den europæiske terror dengang var i øvrigt også mere afgrænset. IRA opererede mod UK, men ikke mod alle mulige andre. ETA var også i hovedsagen geografisk afgrænset og ikke noget, der berørte resten af Europa. RAF og Brigate Rosse terroren var både geografisk og temamæsigt afgrænset.
 Og situationen nu. Stort set modsat terroren i 70'erne og 80'erne. Den er ikke længere så afgrænset, hverken geografisk eller i udvalget af ofre. Til gengæld synes den at være forbundet med en ganske bestemt religiøs overbevisning og en bestemt religiøs ideologi.
Eller er det indtil videre en tilfældighed, at store anslag synes at være knyttet til lokaliteter, hvor terroristerne så at sige voksede som bizarre vildskud ud af eksisterende muslimske miljøer? Mest markant formentlig i Paris og i Bruxelles, hvor det antages at op mod 24 % af befolkningen udgøres muslimer.
Kvaliteten ved den aktuelle terror er potentielt knyttet til en bestemt gruppe af mennesker med en fundamentalistisk religiøs overbevisning.
Tidligere tiders terror var naturligvis også knyttet til bestemte ideologiske opfattelser, som vi har forsøgt at vise i et tidligere blogindlæg. Det kunne være en slags ultraversion af socialisme, men i modsætning til denne terror kunne man ikke nemt udpege det vækstlag af mennesker af en yderliggående socialistisk observans, som den tids vildskud voksede i. Nu kan vi nærmest se både en religiøs, geografisk (ghettoer, banlieuer) og visuel afgrænsning af en gruppe, som terrorismen synes vokse ud fra, som sære og farlige gevækster der kommer til at  dominere billedet af hele bedet .
Bemærkelsesværdigt er det dog, at der i mængden af terroranslag i Europa faktisk har været en faldende kurve i sammenligning med situationen i
70 'erne og 80 erne.
Anslagshyppigheden kan ses af dette søjlediagram: Terror oversigt Europa

 Betyder det så, at terrorforskrækkelsen i Europa bygger på en misforståelse, og at det er forkert, når Premierminister Valls og Præsident Hollande taler om at være i krig? Er det alene medierne, der skaber billedet af at alle kan blive ramt af terror? Hvor som helst og når som helst!
 
Hat aber alles nix mit nix zu tun
Tweet fra Beatrix von Storch, AfD medlem af Europarlamentet, efter attentatet i Bruxelles.
Hun hentyder formentlig til, at standard udsagnet om, at attentatet naturligvis ikke har noget at gøre med at attentatmændene er muslimer. Og det er da rigtigt, efter sådanne attentater må vi lytte til politiske formaninger om ikke at forbinde attentaterne med en bestemt fundamentalistisk religion.
Vi har fået et politisk Newspeak eller måske snarer Overspeak, hvor politikere, der er bange for, hvad befolkningen kan finde på at tænke, forsøger at overdøve den mumlende bekymring i dybet, ved højlydt at snakke hen over dem.
Ikke altid lige overbevisende, som nu den selvbevidste tyske justitsminister Heiko Maas: "Die Terroristen sind keine flüchtlinge" Hvad han definitionsmæssigt måske kan have ret i. De har jo ikke nødvendigvis asylstatus. Hans hensigt er selvfølgelig at forsøge at få befolkningen til at tro, at der ikke er nogen forbindelse mellem den aktuelle flygtningestrøm af fortrinsvis muslimer og de aktuelle terrorangreb.
Men ved vi jo, at nogle af attentatmændene fra Paris i hvert fald har udgivet sig som flygtninge.
Det forekommer da også lidet sandsynligt, at der ikke skulle være potentielle terrorister blandt den mere en million flygtninge, der er kommet til Europa i 2015.
Efterretningstjenester mener at vide, mere end 400 Daesh sympatisører er smuglet ind i Europa med flygtningestrømmen. Men i virkeligheden aner man ikke, hvor tusindvis er flygtninge er blevet af. Der mangler registrering og der mangler baggrundscheck.
Derfor er det ikke så svært at forestille sig en ganske bizar konsekvens af kampen mod Daesh. Amerikanske og allierede bomber, droner og våbenhjælp til irakere, kurder og visse syrere, driver Daesh ud af de områder de har erobret.
Hvor driver de dem imidlertid hen?
Skal vi tro på, at de aktive tager til f.eks. ´Libyen for at fortsætte kampen , mens andre vender hjem til et mere trygt Europa, ingen eller kun små straffe venter, og resten ankommer som forfulgte flygtninge.
Lidt firkantet: En succes mod Daesh har den effekt, at Daesh krigerne bliver drevet til et uforberedt Europa. Hvor kan dukke under eller fortsætte selvmordskampen, afhængig af hvor dybt de tror på endnu flere jomfruer efter døden end de antal, de kunne mishandle under "Daesh-kalifatet ".
De terror grupperinger, der har forårsagt flest ofre i perioden 2001-2014 er i hvert fald selvudnævnte islamistiske grupper. I top 5 er der dog en enkelt undtagelse i skikkelse af kommunistgrupperinger i Indien.

.
 
 Selv om vi har haft attentater i Spanien, London, Paris, og nu Bruxelles begået af selvudnævnte islamistiske grupper, er det ikke i Europa de fleste og de dødeligste anslag har fundet sted.
Ja jeg ved det standardformaningen, man skal huske at muslimske terrorisme ikke har noget at gøre med en muslimsk religion ... og selv om den havde, er der jo blot tale om nogle få ekstremister, der slet ikke finder støtte hos andre muslimer.
Det betones også af det højeste muslimske råd i Saudi Arabien: "Der Islam billigt keine Terroristen. Diese Akte sind das Gegenteil der Barmherzigkeit, die die Religion in die Welt gebracht hat"(zeit.de).
Det samme siger en autoritet som præsidentkandidat Hillary Clinton, for "Muslims are peaceful and tolerant people and have nothing whatsoever to do with terrorism."(Daily Mail).
Når det bliver gentaget så ofte, begynder man måske at blive lidt mistænksom. Hvorfor skal det understreges efter ethvert attentat begået af erklærede muslimer? Er det fordi en uvidende befolkning i deres vildfarelse og kommer til at foretage en sådan kobling? Eller er det fordi man har indset, at det har noget at gøre med religionen, men er bange for hvad der kan ske hvis man erkender det?
Har attentaterne så noget at gøre med muslimer?
Tjah, de største terrorbevægelser i øjeblikket består af erklærede muslimer, men de udgør naturligvis absolut set en mikroskopisk del af hele verdens muslimer.
Og dog"Nur Träumer allerdings können ignorieren, dass es ein Problem gibt. Seit drei Jahrzehnten hat jede französische Regierung mit Fanfarenklang einen großen Plan zur Sanierung der Vorstädte verkündet. Geändert haben sie alle nichts. Nach wie vor sind die Schuldefizite in der zweiten und dritten Generation der Einwanderer aus Nord- und Schwarzafrika gewaltig. Chronische Arbeitslosigkeit ist für viele der jungen Leute der Regelfall. Der Staat und seine Einrichtungen gelten unter ihnen als Feind - so wie einst bei den aufständischen algerischen Vorfahren das französische Militär. Die Unsicherheit ist in gewissen Vorstädten so groß, dass Geschäfte zusperren oder dass Ärzte, Krankenwagen, Feuerwehr und manchmal sogar die Polizei bestimmte Straßen meiden."(sueddeutsche.de).
Ofte støder man på argumentet at det, at forbinde terror med islam, er ligeså dumt som at forbinde Breiviks attentat med kristendommen. Men stop lige, findes der nogle kristne, der billiger Breiviks attentat?
Og samme spørgsmål til Muslimer. Findes der nogle muslimer, der billiger terror i religionens navn?
Det har man faktisk undersøgt. Her tallene fra en stor global undersøgelse

Man kan blive en smule bekymret for, at Clinton og det religiøse råd taler mod bedrevidende, når man ser disse tal.
Hos Palæstinensere billiger 40% ofte eller sommetider attentater. Måske et særtilfælde, for det er måske jøderne, de tænker på her, men hvad så med 15% i Tyrkiet, hele 39% Afghanistan (i øjeblikket er hundredtusinder afghanere på vej mod Europa)? Det ser heller for godt ud med tunesere og marokkanere. Syrere har jeg ikke kunnet finde tal for.
Tallene antyder, at opbakningen til terrorattentater ikke kun findes hos nogle få religiøst forvildede muslimske ekstremister. Hvis vi omsatte tallene til personer taler vi om en ganske stor skare, og det burde nok gøre os en smule betænkelige.
 Det samme gælder, hvis vi ser på "polls" fra UK. Hvor Independent i februar 2015 bekymret stiller spørgsmålet : How do you react to the news – the result of a major BBC survey - that 11 per cent of British Muslims sympathise with fighting against the West? That 20 per cent of them believe Western liberal society can never be compatible with Islam? That 11 per cent feel that organisations which publish images of the Prophet Mohammed deserve to be attacked?
Noget kunne tyde på, at vi alligevel har et problem med en fundamentalistisk religion En undersøgelse viser, at 55,2 % at muslimerne i Østrig har synspunkter som: "die Gebote sind wichtiger als die Gesetze" og "zu den Wurzeln" der eigenen Religion zurückkehren" I Tyskland ligger tallet noget lavere. Her findes de fundamentalistske synspunkter kun hos 29,9% , men på den anden side ud af formentlig knapt 5 millioner musliner, er det da også en hel del.
Formanende hedder det så: "Zur Gewaltanfälligkeit gehöre jedoch mehr als Fundamentalismus, etwa die "Feindseligkeit gegenüber anderen Gruppen und die Angst, dass die eigene Gruppe zerstört" werden könnte" (nachrichten.at).

 
Reactions to terror: lock out or love?
Fra Polen kom en hurtig og kontant reaktion efter anslaget i Bruxelles- Ministerpræsident Beata Szydlo, sagde til fjernsynssenderen Superstacja: "Efter det der er sket i Bruxelles i går, kan vi indtil videre ikke sige, at vi vil optage nogen som helst migranter". Den tidligere polske regeringen havde sagt ja til at optage, så vidt jeg husker, ca. 7.000 flygtninge i forbindelse med EU's forsøg på at fordele tvangskvoter. Nu siger regeringen så åbenbart nej til overhovedet at optage flere flygtninge. Som andre politikere i Visegrad landene er man imod  en muslimsk indvandring, for som Szydlo siger, blandt flygtningene er der også terrorister.
Med denne reaktion, hævder modstandere af sådanne drastiske indgreb, falder man i terroristernes fælde. Derved sår man splid mellem den indfødte europæiske befolkning og muslimerne. Hvorfra man ved at det skulle være et hoved formål for Daesh ved jeg ikke. Formodentlig er det en formodning, ligesom det, at jeg antager dette, er en formodning fra min side.
Nej, det er derfor helt anden tilgang vi har brug hævder nogle, for "Willkommenskultur ist der grösste Feind des islamischen Terrors (Die Zeit).
"And to those who sow fear we must respond with love, because love is a powerful weapon against terrorism" hedder det i et indlæg fra Bleri Lleshi, der  bl.a. arbejder i Bruxelles som ungdomscoach. Skribenten argmenterer videre: The biggest nightmare for Isis was how some European countries, such as Germany, welcomed Syrian refugees with open arms. The solidarity shown by thousands of citizens from Greece to Sweden harmed Isis. It cannot repeat enough that Muslims should come to its “caliphate” because Europeans are racists and Islamophobes. By hosting Syrian refugees, we have shown that Isis is wrong..Solidarity and love will give us the courage to overcome this."(The Guardian).
Vi får se om "love is all you need," formår at bekæmpe terroren. Jeg tvivler på at kærligheden vil blive gengældt med en tilslutning til hårdt tilkæmpede vestlige værdier. De værdier man kun kan vise i sin praksis og sit sindelag. Det nok mere sandsynligt, at kærligheden leder til endnu mere eftergivenhed over for fundamentalistiske krav. Og indtil videre har eftergivenhed og positiv diskrimination i hvert fald ikke haft den ønskede effekt

A simple one for one plan?
Planen lyder besnærende enkel: "Alle nye irregulære migranter, der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet" og " For hver syrer, som tilbagesendes til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer fra Tyrkiet blive genbosat i EU under hensyn til FN's sårbarhedskriterier (vulnerability criteria)."
Her skal man tillige huske, at alle, der forsøger at komme til Grækenland via Ægæerhavet med gummibåde, må anses for at være irregulære migranter. Ganske vist er der ingen fast definition af irregulær migranter, men alle der krydser Ægæerhavet til Grækenland uden de nødvendige former for autorisation og dokumenter i følge reglerne for indrejse til Schengen og Grækenland må anses for at være irregulære og oftest illegale, dvs. smuglet ind i EU.
Hvis det hele var så simpelt som en-for-en aftalen kan få en til at tro, ville man næppe kunne forvente, at der ville komme mange irregulære migranter til de græske øer. Når enhver irregulær flygtninge/migrant skal sendes retur til Tyrkiet, med den konsekvens, at en anden (syrisk) flygtning fra Tyrkiet vil få en legal mulighed for at komme til Europa, som følge af ens eget forgæves forsøg, så skulle man da være naiv for at forsøge sig..
For Tyrkiet ville det også være en halvdårlig deal, for hvis ingen forsøger at komme til Grækenland, skal Europa jo heller ikke modtage syriske flygtninge fra Tyrkiet ... med mindre der foreligger en hemmelig aftale om at modtage store kontingenter direkte fra Tyrkiet, som vi tidligere har formodet.
Hvis man derfor tror at det en enkel og effektiv deal man har indgået med Tyrkiet, bliver man med stor sandsynlighed skuffet.
Fra søndag d. 20 marts ved midnat er aftalen ganske vist gældende, men tilbagesendelser skal først starte d. 4 april. Inden da skal en række forudsætninger være opfyldt og der skal være de nødvendige personalemæssige og materielle ressourcer til at sikre en forsvarlig håndtering af dem, der skal tilbagesendes fra Grækenland.
Foreløbig kan græske og internationale medier rapportere, at "50 migrants were among the first to arrive on the Greek island of Lesbos on day one after an EU deal with Turkey designed to close the route by which a million people crossed the Aegean Sea to Greece in 2015. " (Ekthimerini). Frem til kl. 19 mandag aften har man i alt talt 1.662 nyankomne flygtninge. Så indtil videre ankommer de stadig i gummibådene.
 
The small print
Her er er så nogle af de forbehold, der gør det svært sige, hvad det hele egentlig ender med.
Tilbagesendelse af alle irregulære migranter skal finde sted i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten , hvilket udelukker enhver form for kollektiv tilbagesendelse. Man kan derfor ikke gribe fat i alle passagererne i en af gummibådene, sætte dem på en færge til Tyrkiet og lade det være godt. Alle migranter skal beskyttes i overensstemmelse med internationale standarder og med overholdelse af non-refoulement princippet
Her har vi således den første hurdle for, at man kan effektuere en hurtig tilbagesendelse, med den signalvirkning en sådan hurtig tilbagesendelse ville have.
Der skal nemlig foretages en individuel vurdering og registrering af hver enkelt ankommende. Først efter denne vurdering skal migranter, der ikke søger om asyl i Grækenland, eller hvis ansøgning anses for grundløs, sendes tilbage til Tyrkiet.
En mulighed for undgå tilbagesendelse er således at søge asyl i Grækenland. Det er ganske vist ikke hvad flertallet af flygtningene egentlig ønsker, men så er de i da foreløbig nået i land i Europa.
Her er det relevant at se på "Direktivet om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse" (DIREKTIV 2013/32/EU). Hvorefter medlemsstaterne udelukkende kan afvise en ansøgning om international beskyttelse, hvis:
 
a) en anden medlemsstat har indrømmet international beskyttelse
b) et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som ansøgerens første asylland i henhold til artikel 35
c) et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren i henhold til artikel 38.
 
I forhold til Tyrkiet er det naturligvis pkt. c der er relevant. Hvad skal der til for at Tyrkiet som ikke-medlemsland af EU kan betragtes som sikkert. Det har man defineret i artikel 38.
Kompetente myndigheder skal være overbeviste om, at en person der søger om international beskyttelse i et land, behandles i overensstemmelse med følgende principper:
 
a) ansøgernes liv og frihed må ikke være truet på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, eller politiske overbevisning
b) der er ikke risiko for alvorlig overlast som omhandlet i direktiv 2011/95/EU
c) non-refoulement-princippet skal overholdes i overensstemmelse med Genèvekonventionen
d) forbud mod udsendelse skal overholdes, hvis udsendelse ville være i strid med retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i international ret, og
e) det skal være muligt at søge om flygtningestatus, og hvis flygtningestatus anerkendes, at opnå beskyttelse i overensstemmelse med Genèvekonventionen.
 
Opfylder Tyrkiet alle disse punkter? Ja det hævder EU-kommissionen. Også Juncker: "Article 38…according to our view is met by Turkey”.
Også selv om situationen i visse dele af Tyrkiet mere minder om borgerkrig, på grund af striden med kurderne og diverse attentater. Men usikkerhed og trusler mod landets egen befolkning forhindrer ikke, at landet kan betragtes som et sikkert tredjeland for flygtninge.
Der er dog et problem, hvor man ikke er på helt fast grund. Det vedrører pkt. c) om non-refoulement og pkt. e): Muligheden for at søge asyl i overensstemmelse med Genevekonventionen (FN's flygtningekonvention).
Tyrkiet har ganske vist underskrevet konventionen, men med et geografisk forhold. Kun personer fra Europa har lov til at søge om flygtningestatus i Tyrkiet. Det betyder, at det ikke gælder for de mange flygtninge, der nu er søger at komme til Europa. Tyrkiet kan nægte dem asyl og sende dem tilbage til deres respektive usikre hjemlande (dvs. bruge refoulement), hvilket jo ikke er tilladt hvis konventionen skal følges fuldtud.
Aftalen må derfor må forudsætte, at Tyrkiet gennem ændring af egne regler sikrer, at de mennesker, der tilbagesendes til Tyrkiet, ikke deporteres ud af Tyrkiet, og Grækenland skal formelt erklære Tyrkiet som sikkert tredjeland.
Mon ikke menneskerettigheds advokater og flygtningeorganisationer snart vil søge afprøvet om Juncker's og dermed EU's tolkning holder. Hvis ikke, vil det blive vanskeligt at hjemsende flygtninge, fordi der ikke vil være en garanti mod refoulement i Tyrkiet.
UNHCR kræver, at der skal findes tilstrækkeligt med "safeguards". "This would also entail that once returned, people in need of international protection will be given the chance to seek and effectively access protection in Turkey. We now need to see how this will be worked out in practice, in keeping with the safeguards setout in the agreement – many of which at present are not in place" (UNHCR) .
For flygtninge der kommer fra Tyrkiet skal det også undersøges om de eventuelt har fået asyl et Tyrkiet eller andet sikkert tredjeland, for i så tilfælde vil deres ansøgning kunne afvises og de kan sendes tilbage til det sikre land.
 
Så er der spørgsmålet om specielt sårbare grupper, uledsagede mindreårige og asylansøgere, der i forvejen har familie i EU/Schengen. I følge kommissionens "fact sheet for EU-Turkey deal" gælder følgende:
 
"Due account must be paid to the situation of vulnerable groups, in particular unaccompanied minors for whom all decisions must be in their best interests. Moreover, specific attention should be given also to persons who have members of their close family inother Member States and for whom the Dublin rules should be applied."
 
Mon ikke vi kan konkludere, at specielt sårbare og uledsagede mindreårige har en god mulighed for at blive i EU og det samme gælder formentlig for flygtninge, hvis familie allerede opholder sig i EU. Det kunne være i de tilfælde, hvor familiefaderen er rejst i forvejen og kone og børn nu forsøger at følge efter. Dees asylansøgning kan så sendes til behandling i det land familiemedlemmet befinder sig.
 
Endelig gælder at alle asylansøgere skal have ret til at appellere en afgørelse om tilbagesendelse.
 
Kan Grækenland overhovedet sikre en forsvarlig praksis?
Næppe, er det umiddelbare svar, når man ser på hvor svært det har været at få oprettet de såkaldte hotspots og sikret en ordentlig registrering af de flygtninge, der hidtil er kommet.
 
Nu skal man så gøre meget mere:
 
Have ryddet øerne for de flygtninge, der er ankommet før d. 20 marts
 
Finde en løsning på , hvad der skal ske med flere end 50.000 flygtninge, der i alt befinder sig i Grækenland lige nu. Efter at grænsen mod Makedonien og Vestbalkan er spærret. "The Greek authorities, EU Member States and EU Agencies will accelerate relocations from Greece and provide rapid humanitarian assistance to Greece. In view of the emergency situation on the ground,6,000 relocations should be achieved within the next month and at least 20,000 relocations completedby mid-May 2016." (EU-Turkey Agreement, Q&A). Det dækker jo ikke behovet, så Grækenland vil stadig have noget af en byrde, hvis ikke flygtningene selv finder andre veje og måder at komme videre på.
 
Opbygge et myndighedsapparat, der kan håndtere de flygtninge/migranter, der måtte ankomme efter d. 20. marts og sikre en behandling i overensstemmelse med de krav vi lige har set på. Det kræver hjælp udefra.
The Commission estimates that Greece will need: Around 4,000 staff from Greece, Member States, the European Asylum Support Office (EASO) and FRONTEX
For the asylum process: 200 Greek asylum service case workers, 400 asylum:
experts from otherMember States deployed by EASO and 400 interpreters
For the appeals process: 10 Appeals Committees made up of 30 members from Greece as well as 30 judges with expertise in asylum law from other Member States and 30 interpreters
For the return process: 25 Greek readmission officers, 250 Greek police officers as well as 50return experts deployed by Frontex. 1,500 police officers seconded on the basis of bilateral police cooperation arrangements (costs covered by FRONTEX)
Security: 1,000 security staff/army
 
Det tager sandsynligvis nogen tid før denne hjælp kan være på plads og bidrage effektivt til at hjælpe græske myndigheder.
 
På en eller anden måde skal myndigheder i Grækenland og EU også kunne dele data med Tyrkiet for at kunne undersøge ansøgeres baggrund. Måske ved brug af de tyrkiske embedsmænd. I dag mandag meldes der da også om ankomst af et kontingent af tyrkiske embedsmænd. Men selv her er der problemer, for en af disse har et tyrkisk-cypriotisk pas, og det er jo ikke velset i Grækenland. Udfald af denne sag ukendt.
 
Sikre faciliteter, eller detention centers, hvor man kan anbringe flygtninge/migranter mens deres sag behandles. Og det skal formentlig sikres at de ikke bare forlader centret, så der skal vel bestilles noget mere pigtråd. Hidtil har det jo ikke været nødvendigt. "Irregular migrants may be held in closed reception centres on the Greek islands, subject to EU legislation – in particular the EU Return Directive. Asylum seekers will be accommodated in open reception centres on the Greek islands." ( Qand A)
 
Materiel assistance påregnes at omfatte:
Transport: return from the islands: 8 FRONTEX vessels with a capacity of 300-400 passengers pervessel) and 28 buses
Accommodation: 20,000 short-term capacity on the Greek islands (of which 6,000 already exist)
Administration: 190 containers, including 130 for EASO case workers
 
Hertil kommer naturligvis økonomisk assistance.
 
Resettlement. Hvem skal modtage dem?
I aftalen er det forudsat, at EU skal kunne genbosætte (resettle) op 72.000 flygtninge, der måtte komme til EU som følge af en-for-en aftalen. Her er det vigtigt at huske, at "Heads of State or Government of 7 March 2016 specifies that the 1:1 scheme should function "within the framework of the existing commitments."
Dvs. der bliver sådan set ikke allokeret nye pladser med tilsagnet om resettlement af op til 72.000 flygtninge. Man bruger af de tidligere allokeringskvoter, der aldrig er blevet realiseret, 54.000 af de 72.000 er således genanvendelse af ikke realiserede genbosættelser af flygtninge fra Italien og Grækenland fra den gamle aftale med tvangskvoter. Kommissionens (bort) forklaring af dette genbrug: "This would be in line with the Commission's existing policy of considering that resettlement and humanitarian admission are equivalent to relocation, as all are concrete expressions of solidarity with other Member States or third countries experiencing a mass influx of migrants." (Next Operational Steps ...).
Der er åbenbart mange ækvivalente former for "expressions of solidarity?"
Hvem skal så modtage disse flygtninge under en-for-en aftalen? Den tyske Kansleramtsminister, Peter Altmaier, hævder at fordelingen skal baseres fordelingsnøglen fra 2015, hvorefter Tyskland skal modtage op til en fjerdel af de 72.000. Nogle lande har dog modsat sig en fordeling efter denne nøgle. så hvad der egentlig skal ske forekommer uklart. I følge et bilag fra 16. marts med titlen "Plans for Resettlement after 15 March 2016, har EU i hvert fald ikke en plan for fordeling af mere end ca. 18.000 indtil 20. juli i år. Planen er gengivet under dette blogindlæg.
Ud fra de tidligere erfaringer med kvotefordeling må der forventes store problemer med overhovedet at realisere fordelingen af op til 72.000 flygtninge fra Tyrkiet. Måske kan Tyskland, der jo formentlig har været ophavsmand til at udforme planen, aftage de fleste.
Ingen ved imidlertid, hvor mange flygtninge, der skal resettles under en-for-en planen. Og i baggrunden lurer som vi tidligere at beskrevet en plan om at modtage op mod 300.000 flygtninge pr år direkte fra Tyrkiet.
Hvor skal man i øvrigt tage flygtninge fra i Tyrkiet. Det hævdes jo at størstedelen af de flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet slet ikke findes i flygtningelejrene, men har fundet egne interimistiske løsninger uden for lejrene. Har Tyrkiet styr på dem, eller kan de ikke blive udvalgt til resettlement?
 
Mange løse ender og usikker realisering af EU-Tyrkiet aftalen
Efterhånden som man får set "det, der står med småt" bliver det tydeligt, at der ikke er tale om en simpel aftale. Derfor må det også anses for at være særdeles usikkert, hvor effektiv aftalen vil vise at være. Meget skal være på plads og i orden før man overhovedet kan opfylde alle forudsætningerne.
EU har ikke ligefrem demonstreret hurtig og effektiv handling i forbindelse med tidligere planer og aftaler. Hverken når det gjaldt oprettelse af hotspots, registrering, eller realisering af tidligere aftalte kvotefordelinger af flygtninge. Som sædvanlig bygger en del af EU's planer derfor på optimisme og postitive forventninger: "The 1:1 scheme is expected to reduce quickly the number of irregular crossings in the Aegean Sea. Its effectiveness will depend upon the full implementation of the steps set out in the Communication."Next Operational Steps ...).
 
Endelig stop for flygtningestrømmen?
Næppe. Allerede nu kan man jo se, at gummibådene fortsætter med at bringe migranter fra Tyrkiet. Skulle det lykkes at få stoppet denne trafik vil der formentlig opstå nye flugtruter. Gætterierne rækker lige fra flugt fra Tyrkiet via Kaukasus, flugt over Sortehavet til Rumænien, til fantasifulde ruter rundt om Grækenland til Italien.
EU søger ganske vist at få Tyrkiet med på at lukke eventuelle nye ruter.
"New routes to the EU may develop if the 1:1 scheme is successful. Turkey should commit to taking any necessary measures to prevent new sea or land routes for irregular migration opening up from Turkey towards the EU. If such a new route nevertheless emerges, commitments and principles on returns and on resettlements should apply between the relevant Member State and Turkey.""Next Operational Steps ...).
Tyrkiet er imidlertid en yderst upålidelig partner, hvis skal dømme ud fra hvad Erdogan har sagt ved tidligere møder. Hvis ikke EU makker ret , dvs. opfylder hvad Tyrkiet forlanger, kan Erdogan åbne for nye flygtningestrømme.
EU har på alle måder sat sig i en særdeles ufordelagtig situation i forhold til Tyrkiet. Og Erdogan vil have mere. Europa skal således passe på, at de ikke støtter de forkerte i Tyrkiet: "Der türkische Präsident Recep Tayyip Erdoganschlägt scharfe Töne beim EU-Gipfel an: Europa tanze mit der direkten und indirekten Unterstützung für Terrorgruppen in einem Minenfeld, sagt er mit Blick auf die Kurden." (Die Welt).
Vi må heller ikke glemme, at der i Nordafrika samles nye skarer, der vil forsøge at komme over Middelhavet. Cameron: "The prime minister warned other leaders that they must not “take their eye off the ball” about the potential for another migrant crisis from Libya to flare up over the summer." (The Guardian).
Hvordan skal man tackle det problem? Med den sidste års Operation Sophia? Det løser ikke problemet. Tværtimod, Sophia hjælper nærmest menneskesmuglere ved at samle migranter op i Middelhavet og bringe dem til Italien.
Aftaler med Libyen? Vanskeligt med de mange fraktioner, der dominerer forskellige dele af landet? Og hvad med resten af Nordafrika?
For første gang hører vi så en europæisk regeringschef tale om den australske løsning. "David Cameron has pressed EU leaders for more international patrol ships to start turning back boats of refugees as soon as they set off on perilous journeys across the Mediterranean from Libya. At a European summit on Thursday night the prime minister pushed for a tougher deterrent strategy, similar to the controversial Australian approach of turning away boats containing migrants, as he argued it is essential to destroy the people smugglers’ business model." (The Guardian).
Endnu er EU's beslutningstagere ikke modne nok til så dristige tiltag, men hvad gør man, hvis flygtninge og migranter fortsætter med at finde vej til Europa i selvforstærkende strømme. For hvis det lykkes for nogle at komme til Europa illegalt, vil de trække andre med sig.
Sker det, bliver det nødvendigt med mere drastiske tiltag, der kan sikre at flygtninge og migranter ikke kan krydse grænsen til EU, udenpå forhånd at have fået bevilget asyl eller opholdstilladelse.
Hvordan det skal ske uden en eller anden form for afskrækkende "push back" aktioner er svært at forestille sig.
 Vi forventer kort sagt, at 2016 også vil komme til at stå i flygtningekrisens tegn.


Below: Plans for Resettlement between 15 March until the end of the 20 July scheme, dated March 16.

 Her er den ukommenterede pressemeddelelse med erklæringen efter  topmødet med Tyrkiet  i fredags, hvor EU og Tyrkiet åbenbart enedes om hovedpunkterne i en flygtningeaftale.
Bemærk, at datoen i den danske udgave er angivet  som 16.3.16. I den engelske udgave står der d. 18.3.16. Travlhed eller...?
 _____________________________________________________________________________________
DA
PRESSEMEDDELELSE
144/16
16.3.2016

Erklæring fra EU og Tyrkiet, 18. marts 2016
 
Medlemmerne af Det Europæiske Råd mødtes i dag med deres tyrkiske modpart. Det var det tredje møde siden november 2015, der var afsat til uddybning af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU samt tackling af migrationskrisen.
 
Medlemmerne af Det Europæiske Råd udtrykte deres dybeste medfølelse med det tyrkiske folk efter bombeangrebet i Ankara i søndags. De fordømte på det kraftigste denne grufulde handling og gentog deres fortsatte støtte til bekæmpelse af terrorisme under enhver form.
 
Tyrkiet og Den Europæiske Union bekræftede på ny deres tilsagn om at iværksætte deres fælles handlingsplan, der blev aktiveret den 29. november 2015. Der er allerede sket store fremskridt, herunder Tyrkiets åbning af sit arbejdsmarked for syrere under midlertidig beskyttelse, indførelse af nye visumkrav for syrere og andre nationaliteter, en øget sikkerhedsindsats fra den tyrkiske kystvagts og det tyrkiske politis side og øget informationsudveksling. Den Europæiske Union har desuden indledt udbetalingen af 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet med henblik på konkrete projekter, og der er sket fremskridt i arbejdet med visumliberalisering og tiltrædelsesforhandlingerne, herunder åbning af kapitel 17 i december 2015. Den 7. marts 2016 indvilligede Tyrkiet desuden i at acceptere hurtig tilbagesendelse af alle migranter, der ikke har behov for international beskyttelse, og som kommer fra Tyrkiet til Grækenland, og at tilbagetage alle irregulære migranter, der pågribes i tyrkisk farvand. Tyrkiet og EU nåede også til enighed om fortsat at styrke foranstaltningerne mod menneskesmuglere, og de hilste etableringen af NATO-aktivitet i Det Ægæiske Hav velkommen.
 
Samtidig erkender Tyrkiet og EU, at der er behov for en yderligere, hurtig og beslutsom indsats.
 
For at ødelægge smuglernes forretningsmodel og tilbyde migranterne et alternativ til at sætte deres liv på spil besluttede EU og Tyrkiet i dag at bringe den irregulære migration fra Tyrkiet til EU til ophør. For at nå dette mål nåede de til enighed om følgende supplerende indsatsområder:
 
1) Alle nye irregulære migranter, der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet. Dette vil finde sted i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten og således udelukke enhver form for kollektiv udsendelse. Alle migranter vil blive beskyttet i overensstemmelse med de relevante internationale standarder og under overholdelse af nonrefoulementprincippet. Det skal være en midlertidig og ekstraordinær foranstaltning, som er nødvendig for at sætte en stopper for de menneskelige lidelser og genoprette den offentlige orden. Migranter, der ankommer til de græske øer, vil blive behørigt registreret, og ansøgninger om asyl vil blive behandlet individuelt af de græske myndigheder i overensstemmelse med direktivet om asylprocedurer i samarbejde med UNHCR. Migranter, som ikke ansøger om asyl, eller hvis ansøgning anses for grundløs eller afvises i henhold til dette direktiv, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet. Tyrkiet og Grækenland vil bistået af EU's institutioner og agenturer tage de nødvendige skridt og aftale eventuelle nødvendige bilaterale ordninger, herunder tilstedeværelsen af tyrkiske embedsmænd på græske øer og af græske embedsmænd i Tyrkiet fra den 20. marts 2016, med henblik på at sikre forbindelserne og dermed muliggøre, at disse ordninger fungerer smidigt. Omkostningerne ved tilbagesendelsesoperationer i forbindelse med irregulære migranter vil blive dækket af EU.
 
2) For hver syrer, som tilbagesendes til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer fra Tyrkiet blive genbosat i EU under hensyn til FN's sårbarhedskriterier. Der vil blive oprettet en mekanisme bistået af såvel Kommissionen, EU's agenturer og andre medlemsstater som UNHCR med henblik på at sikre, at dette princip gennemføres fra og med samme dag, som tilbagesendelserne indledes. Der gives prioritet til migranter, som ikke tidligere er indrejst eller har forsøgt at indrejse ulovligt i EU. Fra EU's side vil genbosætning i henhold til denne mekanisme i første omgang ske ved at opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne indgik i konklusionerne fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. juli 2015, hvoraf der stadig er 18 000 genbosætningspladser tilbage. Yderligere behov for genbosætning vil blive opfyldt gennem en tilsvarende frivillig ordning op til en grænse på yderligere 54 000 personer. Medlemmerne af Det Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en ændring af afgørelsen om omfordeling af 22. september 2015 for at give mulighed for, at omfordelingstilsagn, der gives inden for rammerne af denne ordning, kan modregnes i ikketildelte pladser i henhold til afgørelsen. Såfremt disse ordninger ikke opfylder målsætningen om at bringe den irregulære migration til ophør, og antallet af tilbagesendelser nærmer sig ovennævnte antal, vil denne mekanisme blive taget op til fornyet overvejelse. Hvis antallet af tilbagesendelser overstiger det antal, der er fastsat ovenfor, kan denne mekanisme bringes til ophør.
 
3) Tyrkiet vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at der åbnes nye ruter ad søvejen eller over land for illegal migration fra Tyrkiet til EU, og vil samarbejde med såvel tilgrænsende stater som EU med henblik herpå.
 
4) Så snart de irregulære passager mellem Tyrkiet og EU er bragt til ophør eller i det mindste er blevet betydeligt og bæredygtigt reduceret, vil en frivillig humanitær indrejseordning blive aktiveret. EU's medlemsstater vil på frivilligt grundlag bidrage til denne ordning.
 
5) Fuldførelsen af køreplanen for visumliberalisering vil blive fremskyndet i forhold til alle deltagende medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest inden udgangen af juni 2016, forudsat at alle benchmarks er opfyldt. Med henblik herpå vil Tyrkiet tage de nødvendige skridt for at opfylde de resterende krav, der skal gøre det muligt for Kommissionen efter den påkrævede vurdering af overholdelsen af benchmarkene at fremsætte et passende forslag inden udgangen af april, på grundlag af hvilket Europa-Parlamentet og Rådet kan træffe en endelig afgørelse.
 
6) EU vil i tæt samarbejde med Tyrkiet yderligere fremskynde udbetalingen af de 3 mia. EUR, der oprindelig var afsat under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og sikre finansiering af yderligere projekter for personer under midlertidig beskyttelse, der identificeres ved hjælp af hurtigt input fra Tyrkiet inden udgangen af marts. En første liste over konkrete projekter for flygtninge, navnlig på området sundhed, uddannelse, infrastruktur, fødevarer og andre leveomkostninger, der hurtigt kan finansieres over faciliteten, vil blive fastlagt i fællesskab i løbet af en uge. Når disse ressourcer næsten er udnyttet fuldt ud, og forudsat at ovennævnte tilsagn er opfyldt , vil EU mobilisere yderligere finansiering til faciliteten på yderligere 3 mia. EUR frem til udgangen af 2018.
 
7) EU og Tyrkiet hilste det igangværende arbejde med opgraderingen af Toldunionen velkommen.
 
8) EU og Tyrkiet bekræftede på ny deres tilsagn om at tilføre tiltrædelsesprocessen ny fremdrift som fastsat i deres fælles erklæring af 29. november 2015. De så med tilfredshed på åbningen af kapitel 17 den 14. december 2015 og besluttede som et næste skridt at åbne kapitel 33 under det nederlandske formandskab. De hilste det velkommen, at Kommissionen vil fremsætte forslag herom i april. Det forberedende arbejde med hensyn til åbningen af andre kapitler vil fortsætte i øget tempo med forbehold af medlemsstaternes holdninger i overensstemmelse med de eksisterende regler.
 
9) EU og dets medlemsstater vil samarbejde med Tyrkiet i enhver fælles indsats for at forbedre de humanitære forhold i Syrien, navnlig i visse områder i nærheden af den tyrkiske grænse, hvilket vil give lokalbefolkningen og flygtninge mulighed for at leve i områder, der vil være mere sikre.
 
Alle disse elementer vil blive fremmet parallelt og overvåget samlet hver måned.
 
EU og Tyrkiet besluttede om nødvendigt at mødes igen i overensstemmelse med den fælles erklæring af 29. november 2015.
 
Press office - General Secretariat of the Council Rue de la Loi 175 - B-1048 BRUSSELS

Legal and political quagmire
Det har ikke skortet på kritik siden Merkel og Davutoglu tog resten af EU på sengen med deres plan til løsning af flygtningekrisen. En plan, der så sandelig kan skabe sine egne kriser.
 
Orbán var tidligt ude med kritik af planen, der i hvert fald ikke måtte tvinge lande til at tage mod kontingenter fra Tyrkiet.
 
Spaniens fungerende udenrigsminister forlanger, at alle der når til Grækenland skal have en individuel asylbehandling i overensstemmelse med EU's egne regler, formentlig inklusive retten til at anke afgørelser. Dvs. der kan ikke blive tale om at sende flygtninge tilbage til Tyrkiet umiddelbart. De skal så anbringes i indhegnede lejre, mens deres sag vurderes..
 
Hollande har meddelt at Frankrig insisterer på, at der ikke kan blive tale om visa frihed for Tyrkiet, før alle 72 betingelser for visa friheder er blevet topfyldt. En ny visa "progress report" fra d. 4. marts peger ganske vist på, at Tyrkiet har gjort fremskridt, men mangler stadig at opfylde ca. halvdelen af de 72 betingelser.
 
Østrig udtrykker stor skepsis over for en aftale med Tyrkiet, og Mikl-Leitner taler om at der skal indbygges en "Kündigungsklausel," altså en opsigelsesklausul, så man slippe ud af samarbejdet i tilfælde af problemer.
 
Der er problemer med fordeling af de flygtninge, man i følge 1 for 1 planen skal modtage direkte fra Tyrkiet. Man foreslår at bruge af de tidligere kvotaer, og har foreløbig regnet sig frem til, at det giver mulighed for resettlement af op til 72.000 flygtninge fra Tyrkiet. Men både størrelsesorden og fordeling er usikker.
 
I Merkel's bagland kritiserer CSU en aftale, som mange andre heller ikke er trygge ved. En aftale, der giver millioner af tyrkere mulighed for at komme til EU som billig arbejdskraft, plus at man naturligvis har sikkerhedsmæssige betænkeligheder.
 
Cypern vil slet være med, med mindre Tyrkiet folkeretligt anerkender Cypern. Og der er det gamle problem med Cypern om Tyrkiets besættelse af den nordlige del af øen. (En tidlig KRIM-lignende aktion). "EU leaders are also concerned not to derail negotiations on the reunification of the island's Turkish-backed north with the Greek-speaking south."
Tusk har lige før topmødet været til forhandling på Cypern for at forsøge at overtale Cypern til at være med på planen, der vel ellers må falde til jorden. Optimister ser dog muligheden for, at en noget for noget deal kan skabe nye åbninger i Cypern-Tyrkiet forholdet.
 
Udviklingen i Tyrkiet, der jo nødvendigvis må erklæres for sikkert tredje land, for at EU kan indgå en aftale om tilbagesendelse, må vist også siges at give anledning til bekymring. Ulmende forstadier til borgerkrig med kurderne, undertrykkelse af pressefrihed, hyppige attentater og en Erdogan, der udvikler sig i en mere og mere autoritær retning.
I går roste Frau Merkel ganske vist Tyrkiet i høje toner: "Die Leistungen der Türkei bei der Versorgung von inzwischen 2,7 Millionen Flüchtlingen könnten „gar nicht hoch genug gewürdigt“ werden."
Samtidig kom hun med en irettesættelse af et Europa, der ikke vil følge hendes forestillinger: "... es gereiche Europa „nicht zur Ehre, sich als Union von 28 Mitgliedstaaten mit 500 Millionen Bürgern bislang so schwer getan zu haben, die Lasten zu teilen“ ( Faz)
 Tjah og i dag lukker Tyskland ambassade og andre indretninger i Tyrkiets hovedstad, Ankara, pga. faren for terror. Hendes ros til Tyrkiet ser noget anderledes ud i det lys, og må da også betragtes som taktisk. Det gælder jo om at stå sig godt med den, der kræver "protection money" for ellers...
 
Kritik kommer også fra UN og andre menneskerettigheds organisationer. Zeid Ra'ad Al Hussein, United Nations High Commissioner for Human Rights kommer bl.a. med en generel opfordring til at overholde menneskerettigheds standarder:
"I urge the EU to adopt a much more rights-compliant and humane set of measures on migration at next week's summit. International guarantees protecting human rights may not be side-stepped or diluted. Any returns of people must be in conformity with international human rights standards. Arbitrary and prolonged detention must be avoided. And I emphasise that under no conditions should there be a return to pushbacks at sea."
Men hans bekymring gælder også konkret forholdene i Tyrkiet: "I remain extremely concerned at the deterioration of the human rights situation in the southeast of Turkey. Escalating clashes have led to hundreds of deaths, and significant displacement. The utmost diligence must be exercised, so that ordinary people are no longer caught in the line of fire, including women, children, older persons or persons with disabilities."
 
"Den hemmelige plan"
I baggrunden lurer, som vi tidligere har formodet, en hemmelig aftale mellem Tyskland og Tyrkiet. Manden, der formentlig står bag den plan som Merkel har travlt med at kalde for Tyrkiets plan, Gerald Kraus fra esi (European Stability Initiative) fortæller, at der i det skjulte er forberedt en mere radikal plan. En plan, der i følge ham " sehr bald" vil blive offentliggjort.
I følge den hemmelige plan, der bygger på en plan vi tidligere har omtalt, skal enten EU-28, eller gruppe af "velvillige" lande, modtage ca. 900 flygtninge pr dag fra Tyrkiet udover, hvad man aftaler at modtage i følge 1 til 1 planen, dvs. ca. 330.000 flygtninge pr år yderligere. "Eine Zahl, die Europa verkraften könne und die Türkei spürbar entlasten würde, meint Knaus, der seit Monaten alle relevanten Akteure in der Flüchtlingskrise berät. Er selbst präsentierte im vergangenen September einen Plan, der die Übernahme von jährlich 500.000 Flüchtlingen aus der Türkei vorsah. Der sogenannte „türkische Vorschlag“ ist letztlich eine Variante dieser Idee" ( Die Presse)
 
EU-kommissionens opsummering før topmødet
Nedenfor gengives en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen om problempunkterne i Tyrkiet planen, udsendt d. 16. marts 2016. Skal formentlig ses som et oplæg til topmødet med deltagelse af Tyrkiet d. 18/19 marts, hvor det var meningen, at planen skulle færdigøres.

European Commission - Press release
Six Principles for further developing EU-Turkey Cooperation in tackling the Migration Crisis
Brussels, 16 March 2016
Six Principles for further developing EU-Turkey Cooperation in tackling the Migration Crisis
On 7 March, EU leaders agreed that bold moves were needed to close down people smuggling routes, to break the business model of the smugglers, to protect the EU external borders and to end the migration crisis in Europe. To achieve this, the leaders warmly welcomed the additional proposals made by Turkey and agreed to work with Turkey on the basis of a set of six principles. The President of the European Council was tasked with taking forward these proposals and working out the details with Turkey before the European Council of 18-19 March.
First Vice-President Frans Timmermans said: "Nobody who wants to remain true to the principles of decency, humanity and solidarity can be satisfied with a situation where human beings, to reach Europe, take a gamble on their lives, putting them in the hands of people smugglers who cynically exploit human misery. We need to finally break that pattern. The proposals discussed between the EU and Turkish leaders to return all new irregular migrants and asylum seekers arriving in Greece from Turkey, as a temporary and extraordinary measure taking effect as soon as possible, together with resettling Syrians from Turkey to the EU, can break the smugglers' business model once and for all. But this will and can only take place in accordance with the international and EU legal framework. This means that the case of each person requesting international protection needs to be assessed individually, with a right to appeal, and with the guarantee that there will be no 'refoulement'"
Today's Communication is the Commission's contribution to the European Council and sets out how the six principles should be taken forward, delivering on the full potential for EU-Turkey cooperation while respecting European and international law.
1. Legal safeguards for the return of all new irregular migrants and asylum seekers crossing from Turkey into the Greek islands
The return of irregular migrants and asylum seekers whose claims have been declared inadmissible or rejected, an essential component in breaking the pattern of migrants paying smugglers and risking their lives, can only be carried out in respect of European and international law. The arrangements for such returns, both of those in need of international protection, and those who are not, should only be considered as a temporary and extraordinary measure aimed at putting an end to the human suffering resulting from the current significant flows between Turkey and Greece.
All returns need to be carried out in line with the refugee protection safeguards that have been put in place in international and EU law. This entails that every asylum application is treated individually, respecting the clear legal and procedural parameters set out in the EU Asylum Procedures Directive. There is no question of applying a 'blanket' return policy, which would be contrary to the legal requirements and the fundamental rights of asylum seekers.
Readmission of people not in need of international protection: All new irregular migrants and asylum seekers entering Greece found not in need of international protection will be returned to Turkey under the bilateral readmission Agreement between Greece and Turkey.
Returning persons in need of international protection: Under EU law (Articles 35 and 38 of the Asylum Procedures Directive), an asylum application can be closed and declared inadmissible if a person has already been recognised as a refugee or already enjoys sufficient protection in a "first country of asylum", or if a person has come to the EU from a "safe third country" which can guarantee effective access to protection. A number of safeguards exist to protect asylum seekers' rights, including individual examinations of every case, personal interviews and a right of appeal against inadmissibility decisions.
Practical arrangements: In order to apply these provisions, modifications would be required to both Greek and Turkish domestic legislation – in Greece to ensure Turkey is classified a safe third country and in Turkey to ensure access to effective asylum procedures for all persons in need of international protection. Fast-track operational arrangements between Greece and Turkey will also need to be put in
 
place, including an increase of the reception capacity in the Greek islands and an adaptation of the hotspots to host readmission and asylum offices.
2. A 1:1 resettlement scheme
For every Syrian national returned from the Greek islands another will be resettled to the EU directly from Turkey. In order to function, Member States should make a sufficient number of resettlement places available. Existing commitments used for this purpose will include the 18,000 remaining places from the EU resettlement scheme of 22,504 places agreed in July 2015 and if needed, the use of the unallocated 54,000 places under existing relocation decisions should be considered.
The logistical framework that underpins the Voluntary Humanitarian Admission Scheme with Turkey should be used for the purposes of the 1:1 resettlement scheme – namely relying on the expertise of the UNHCR with the support of EASO, IOM and additional national asylum officers where needed. Once the 1:1 scheme has fulfilled its purpose of stemming migration flows, admissions under the Voluntary Humanitarian Admission Scheme will be activated, with Member States contributing on a voluntary basis.
3. Accelerating the Visa Liberalisation Roadmap
Work on the Visa Liberalisation Roadmap with Turkey will be accelerated – without changing the 72 benchmarks which need to be fulfilled by Turkey (35 of which have already been fulfilled). In order to meet the target of lifting visa requirements by the end of June, Turkey will need to adopt the pending measures in good time. On the understanding that Turkey takes the necessary measures to fulfil the remaining requirements, the Commission will make a legislative proposal to lift the visa requirements for Turkish citizens at the end of April 2016.
4. Speed up the disbursement of funds under the Facility for Refugees in Turkey
The first projects under the Facility for Refugees in Turkey are being financed, with €55 million to address the immediate needs of Syrian school-children in Turkey for access to formal education, and €40 million in humanitarian aid through the World Food Programme. The next step for funding further projects will require the pro-active engagement of the Turkish authorities to finalise the needs analysis by mid-April.
5. Accelerating Accession Negotiations
The Commission and Member States are working on advancing the accession negotiations with Turkey. Preparations are now underway to progress towards the opening of five chapters. The Commission aims to finalise all relate preparatory documents in the spring with a view to submitting them to the Council, without prejudice to Member States' positions and the negotiating framework.
6. Improving the humanitarian conditions inside Syria
As already stated by the European Council, the EU is ready to work with Turkey to improve humanitarian conditions inside Syria which would allow refugees to live in areas which will be safer. To be successful, it is fundamental that the commitments made by the International Syria Support Group in Munich on 11-12 February are swiftly implemented in full by all parties.
Background
On 15 October, the European Commission reached an ad referenda agreement with Turkey on a Joint Action Plan to step up their cooperation on migration management in a coordinated effort to tackle the refugee crisis. The Joint Action Plan was activated at the EU-Turkey meeting on 29 November 2015.
The Action Plan identifies a series of collaborative actions to be implemented as a matter of urgency by the European Union and the Republic of Turkey with the aim of confronting common challenges in a concerted manner and supplementing Turkey’s efforts in managing the large number of people in need of protection in Turkey. In addition, the European Union – the institutions and its Member States – also committed to increasing political engagement with Turkey, providing Turkey with significant financial support, accelerating the fulfilment of the visa liberalisation roadmap and re-energising the accession process with Turkey.
Following their meeting with Prime Minister Davutoğlu, the EU Heads of State or Government on 7 March 2016welcomed the additional proposals made by Turkey to address the migration issue.

Makedonien spærrer adgangen til resten af Europa
Med nogle få kilometer pigtrådshegn og diverse naturlige hindringer har den lille republik med et det besværlige navn "Former Yugoslav Republic of Macedonia" ( FYROM) blokeret den for øjeblikket vigtigste flygtningekorridor til resten af Europa.
Makedonien er ikke medlem af EU, en befolkning på lidt over 2 millioner og har store interne stridigheder med mange protester. Alligevel er det for tiden Makedonien og ikke Tyrkiet eller Grækenland, FRONTEX, grænsekorps fra EU eller NATO skibe, der holder døren til EU lukket og det eftertrykkeligt.
Hvad ubeslutsomme toppolitikere i EU, hvad topmøder og aktionsplaner, foreløbige aftaler med Tyrkiet og angsten for konfrontationer ikke kunne realisere, det kunne Makedonien.
 
Forsøget på forcering af grænsen og "push back"
I mandags forsøgte op mod et par tusinde syrere og irakere fra den interimistiske græske flygtningelejr i Idomeni ganske vist at vige ude om pigtråden og grænsevagterne og krydse grænsen via en rivende flod. Formentlig forskrækkede af rygter om at lejren vil blive lukket og at de ville miste chancen, hvis grænsen alligevel skulle blive blev åbnet. Via medierne havde de jo sendt appeller til Merkel. Frem for alt blev de dog lokket på vej af primitive flyers, der var blevet omdelt i lejren. Flyers med instruktioner, der angav hvorledes og hvor man kunne omgå grænseposterne. Flyers uddelt af en ukendt, selvbestaltet gruppe, der kalddte sig "Kommando Norbert Blum". Norbert Blüm er en ældre tidligere tysk arbejdsminister, der i solidaritet med flygtninge havde tilbragt en nat i telt i Idomeni. Ikke at han formentlig har haft forbindelse til den gruppe, der på fuldstændig uansvarlig vis ledte flygtningene ud på en problematisk ekspedition.
Det pludselige flygtningetræk var naturligvis guf for journalister og tv-hold. Nu kunne de omsider igen vise andet end en flygtningelejr, der var ved at drukne i de sidste dages regn. Her var igen desperate familier ned mange børn, traskende gennem mudderet. Her var udsagn fra desperate flygtninge der vil til Tyskland. Her var frem for alt dramatiske billeder af flygtninge, der klamrede sig til et tov, mens de krydsede en rivende, lårdyb flod, bærende småbørn og al deres habengut. Så vidt der kunne ses støttet af frivillige, mens de forsigtigt følte sig frem med bare tæer.
Få kilometer inde i Makedonien blev flygtningetoget og journalisterne, her fik termen embedded en ny betydning, standset af politi og en falanks af soldater. Journalisterne blev hevet ud af flokken , hvilket naturligvis mindskede muligheden for yderligere dramatiske billeder. Natten over blev flygtninge holdt tilbage, for næste dag at blive sendt tilbage til Grækenland i små grupper. På vejen kunne videokameraer og mikrofoner igen komme tæt på og vise skaderne fra de slag en flygtning påstod at have fået helt uden grund af brutale makedonske politifolk. Det lød således:"Einige der Betroffenen berichteten, sie seien von mazedonischen Sicherheitskräften mit Schlagstöcken traktiert worden."
Kommentaren fra Makedoniens præsident Ivanov: "An incident happened last night at our southern border. An uncontrolled group of migrants and foreign nationals attempted to illegally cross our state border from the territory of the European Union and the Schengen zone, moving outside of an official border crossing, in an area which has been declared as crisis-hit-zone. Our security forces responded successfully. I welcome their timely and responsible reaction, without the use of force, President Ivanov" ( MIA)
 
Og grænsen forblev lukket
Lukningen af grænsen mod Grækenland antages at være en konsekvens af, at Østrig og Visegrad landene gav sig til at handle på egen hånd, i følge Østrigs aktive udenrigsminister Sebastian Kurz, bl.a. med det formål at provokere EU til omsider at handle. Kurz "Wir haben monatelang darauf hingearbeitet" (Salzburg)
 Østrigs og Visegrad landenes egenmægtige grænselukninger førte til en kaskade af grænselukninger ned over Balkan. Når man ikke længere blot kunne vinke flygtninge videre, var man tvunget til lukke grænserne. Det gjaldt ikke mindst for Makedonien, der stod først i flygtningekorridoren fra Grækenland.
Derfor endte de i rollen som dem, der skulle holde døren lukket. I begyndelsen lod de et lille antal syrere og irakere med ID-papirer passere, men for kort tid siden lukkede de åbenbart grænsen helt.
I den afsluttende erklæring fra topmødet mellem EU og Tyrkiet d. 7. marts om konstaterer man blot fakta. Tiden med " vinken i gennem" er ovre: "De irregulære migrantstrømme langs Vestbalkanruten er nu hørt op."
Beslutningen om at lukke Balkanruten ved grænsen mod EU-landet Grækenland resulterede i stærk kritik fra den person, der har påtaget sig rollen som den, der vil diktere løsninger for hele unionen. I stedet for at være taknemlig for at nogen omsider har sat en prop i strømmen, der om noget volder problemer i Tyskland, støder Makedoniens selvstændige lukning af grænsen på kritik fra EU's selvbestaltede vogter af åbne grænser for flygtninge, Frau Merkel. "Merkel (CDU) kritisierte die faktische Abriegelung der Balkanroute. "Das ist nicht die Lösung des Gesamtproblems", sagte sie am Mittwoch. Natürlich kämen nun weniger
Asylbewerber nach Deutschland. Dafür seien aber jeden Abend die Fernsehbilder gestrandeter Flüchtlinge in Griechenland zu sehen. Das könne auf Dauer nicht gut gehen." (Salzburger Nachrichten).
Måske ikke, men det kunne "åben grænser og vinken igennem heller ikke" Med henvisningen til billederne fra Idomeni taler hun simhelt hen mod bedre vidende. Grækenland har ikke oprettet en officiel lejr i Idomeni og ønsker at flygtningene tager tilbage til Athen eller til en af de lejre, der er oprettet i nærheden af Idomeni.
Flygtningenes ophold i mudderet i Idomeni er derfor selvvalgt. Man kan ligefrem få den tanke, som så ofte før når medierne viser billeder af dramatiske situationer i flygtningekrisen, at flygtninge og migranter vil udstille deres elendighed og bruge den til afpresning. Jo værre jo bedre, for vi vil til Tyskland og vil ikke have asyl i f.eks. Grækenland. Medierne spiller desværre helt ukritisk med og medvirker formentlig til at eskalere situationen. Hvor humant og ansvarligt er det?
 
 
Makedoniens kritik af EU
"Let’s face it: in the refugee crisis, we are now paying for the mistakes of the EU. We already had to spend 25 million euros in tax money. We already declared a state of emergency. And what have we received from Europe? Nothing! Not a single cent. Instead, we as a non-EU country now have to protect Europe from an EU country, that is, Greece,” sagde præseident Ivanov i et nyligt interview med Bild.
Ivanov gør opmærksom på, at hele sikkerhedsspørgsmålet i forbindelse med flygtningestrømmen er blevet ignoreret af EU og Tyskland. De har kun øje for den humanitære side. Hvis ikke Makedonien havde ageret for at beskytte sig selv , ville jihadister være strømmet ind over grænsen.
Makedonien har f.eks. ønsket at kunne dele informationer med EU for at kunne afsløre falske ID-papirer og forebygge invasion af mennesker, hvis baggrund man ikke kunne verificere. " But no one wanted our data. We were told: ‘we cannot cooperate with you; you are a third party country; we must not exchange data with you.
Makedonien har også ønsket noget så simpelt som teknisk udstyr til at checke biometriske data, mens selv det har Tyskland nægtet dem. Til gengæld har Østrig og Visegrad landene nu tilbudt hjælp.
Præsidenten kritiserer EU for ikke at fungere, når der er krise."Brussels takes far too much time to make decisions. This is why, for instance, some countries along the Balkans route like us had to act on their own. But European crisis management is not working. In the future, more countries will have to make decisions sovereignly." (Bild).
I Daily Telelegraph hævder han tillige: "It is self-evident that this crisis cannot be resolved by mere political declarations and bureaucratic procedures, but that it has also to be managed with support and assistance on the ground from the security forces."(Daily Telegraph).
Kansler Merkel møder også kritik fra Ivanov, Hun har "decided to take on the role of saviour of Europe on her own. With her decisions, she alone has pushed Europe in a certain direction. Now she wants to achieve a solution together with Turkey. We will see if this works. I am very sceptical in this regard."
Det er svært ikke at være enig i Ivanov's kritik af resten af Europa.
 
Et eksempel til efterfølgelse?
Selv efter at det er blevet tydeligt, at Makedonien faktisk gør hvad de kan for holde grænsen mod EU-landet Grækenland hermetisk lukket for flygtninge og migranter, fortsætter strømmen gennem Grækenland op mod Idomeni. Spørgsmålet er om det vil det vare ved, hvis man blot ender i en Calais-lignende jungle, der ganske vist supporteres af alskens tililende venligboere fra alle egne af Verden.
Eller vil meldinger om at man faktisk ikke kan komme videre, hvilket naturligvis forudsætter at alle alternative ruter, over Sortehavet f.eks. eller via Albanien og Italien også holdes lukket, langsomt få strømmen af flygtninge og migranter til at mindskes.
Nogle steder er man i hvert fald ved at lukke alternative ruter, formentlig ud fra en sådan tanke. I Østrig har Mikl-Leitner har meddelt, at man forbereder at kunne lukke Brennerpasset mod Italien. Albanien har på sin side bedt om hjælp fra Italien til at sikre egne grænser mod Grækenland.
Et tidligere blogindlæg beskriver ideen til en slags ohms lov for flygtningestrømme. Den simple formel kan skrives således, F=P/R, hvor F for Flow repræsenterer flygtningestrømmen, P er potentialet eller spændingsforskellen, og R (resistance) repræsenterer modstanden.
Potentialet repræsenterer forskellen mellem det liv man vil væk fra, i den aktuelle situation f.eks. Syrien og det liv man forstiller sig at opnå i f.eks. Tyskland. I øjeblikket udgør forskellen et meget højt potentiale og bidrager derfor til et stærkt flow. Modstanden udgøres af alle de forhindringer man vil møde undervejs.
Bruger vi formlen på situationen på Balkan lige nu, må man antage at modstanden er steget ganske gevaldigt, hvorfor man må forvente det vil have en begrænsende virkning på flowet. På selve Balkanruten er modstanden nu så stor at flowet er gået helt i stå. Hvilken effekt vil det imidlertid have længere bagude i kæden?
UNHCR udgiver hyppige rapporter over flygtningesituationen og opgør f.eks., det daglige optag i Grækenland. Ser man på situation fra d. 28 december 2015 og frem til for nylig, ser billedet således ud:

Det er ikke ligefrem let at se en tendens, men hvis husker at alle regnede med, at forårstallene ville stige voldsomt, kan man indtil videre konstatere, at det ikke er tilfældet. Det kan skyldes vejret, det er ustabilt. Det kan skyldes, at Tyrkiet af og til faktisk fanger menneskesmuglere og opbringer gummibåde. Men det kan jo også være, at lukning af Balkanruten har en vis effekt. Det kan man dog ikke sige med sikkerhed endnu.
Kun så meget. I nogle interviews i Idomeni har flygtninge hævdet, at ville vente til denne uges nye topmøde i EU , før de eventuelt ville forlade Idomeni. Udsagnene kan naturligvis ikke bruges til meget andet end at vise, hvor godt flygtninge følger med i de overordnede beslutninger og aktiviteter i EU. Det indvirker naturligvis på forventningerne.
 
På tide at skabe andre forventninger?
Først og fremmest ved at støtte Makedonien så meget som man kan, så de kan opretholde grænselukningen, men også ved en mere effektiv hjælp til Grækenland med det formål stoppe flygtningestrømmen i Ægæerhavet, om ikke andet så ved "push back" aktioner.
For at have en vis sikkerhed for at mindske strømmen, både de nuværende og fremtidige, skal flygtninge og migranter snarest erfare, at man kun kommer ind i EU og Schengen-området, hvis man på forhold er blevet anerkendt og clearet uden for EU's grænser, dvs. fra flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon , Jordan, Irak eller i nødstilfælde fra lejre oprettet og betalt af EU uden for eller på grænsen til EU og Schengen.

Keine Partei die man ernst nehmen muss...
Skrev Sueddeutsche Zeitung i december 2015 om AfD (Alternative für Deutschland), efter splittelse og kaotiske omvæltninger i partiet. Og se så situationen efter landdagsvalgene søndag d. 13. marts 2016. I alle tre delstater, Rheinland-Pfalz, Baden-Würtemberg og Sachsen-Anhalt slår partiets succes ved søndagens valg store revner i det tyske partilandskab.
 
Rheinland-Pfalz,
I Rheinland-Pfalz, med ca. 4 mio. indbyggere er resultatet af den foreløbige optælling således

tagesshau.de
 
AfD går fra 0 til 12,6 % og er, efter hvad der kan aflæses af diverse meningsmålinger, overalt med til at trække flere folk af huse, dvs. øge valgdeltagelsen. Hvem går deres succes ud over? Opgørelsen viser, at CDU (Merkel's parti) taber 3,4 %, mens Die Grünen, der støtter Merkel's politik oplever et katastrofevalg, hvor de mister 10,1 % og ender nær spærregrænsen på 5%. Bemærkelsesværdigt er det, at  SPD der holder stillingen og endda går lidt frem.

tagesshau.de
 
Baden-Würtemberg
I det økonomisk succesrige Baden-Würtemberg med knapt 11 mio. indbyggere har AfD også succes med at splitte partilandskabet.

tagesschau.de

AfD når op på hele 15,1 %. Hvem går det ud over? Ikke partiet Die Grünen i hvert fald, for de får et rekordvalg, men CDU taber hele 12,1 % og fra at have været det største parti med stor afstand til nummer 2, er det nu kun nummer 2 efter Die Grünen. SPD taber 10, 4 % og halveres næsten. De ender på 12,7 %, dvs. først på en fjerdeplads efter AfD. Det er da noget af en lussing til de to partier, der på landsplan danner den store regeringskoalition.

tagesshau.de

Sachsen-Anhalt
Resultat i Sachsen-Anhalt med lidt over 2 mio. indbyggere er også bemærkelsesværdigt.

tagesshau.de
 
AfD når op på 24,2% og bliver med et slag det næststørste parti i delstaten efter CDU. Hvem har så tabt? Stort set alle andre. Mest igen SPD med 10,9% og Die Linke, den venstreorienterede arvtager til det gamle kommunistparti i Østtyskland.

tagesshau.de
 
Forklaringer på opbruddet blandt partierne
Ingen har været i tvivl om, at et hovedtema ved valget var flygtningepolitikken. Det gælder ikke mindst for dem, der stemte på AfD som man kan se af en opinionsundersøgelse blandt vælgere i Baden-Württemberg.

tagesschau.de

I Rheinland-Pfalz viste meningsmålingerne i lang tid, at CDU med spidskandidaten Julia Klöckner, ville vinde over den siddende ministerpræsident fra SDP, Malu Dreyer. Det skete så ikke, tværtimod gik CDU lidt tilbage og SPD lidt frem. Årsagen kan være, at Klöckner har været noget omskiftelig i sin indstilling til det helt store spørgsmål ved valget, flygtningene. I princippet støttede hun Frau Merkel, og så alligevel ikke. På et tidspunkt lancerer hun nemlig en plan A2 (A2 for ikke at være et plan B alternativ til Merkel) med elementer, der minder om Seehofer's kritik af Merkel. Og så holder hun sig alligevel til Merkel. Ministerpræsident Malu Dreyer fra SPD støttede ganske vist også Merkel, men har åbenbart været mere konsistent i sine udmeldinger og så havde hun den fordel, at have været regeringschef, uden at have mødt alvorlig kritik i sin regeringsperiode.
Valget kan derfor ses som en kombination af personfikseret valg, når det gælder SPDs succes, og et protestvalg fra dem, der var uvillige til at følge de etablerede partiers klistren sig fast til Merkel's linie.
 
I Baden-Würtemberg var man i den usædvanlige situation, at have haft en yderst populær og pragmatisk Winfried Kretschmann fra Die Grünen som regeringschef. Han tilhører den såkaldte realo fløj fra Die Grünen, modsat de såkaldte fundis (fundamentalisterne), og har haft en yderst heldig hånd i et succesrigt Baden-Würtemberg, der har den laveste arbejdsløshed i Tyskland.
Det er derfor Winfried Kretschmann 's fortjeneste, at Die Grünen har så stor succes i delstaten. Helt i modsætning til situationen i Rheinland-Pfalz. Samtidig markerer AfD's succes og CDU's og SPD's enorme frafald protesten fra dem, der er uvillige til at følge Merkellinien. Så endnu en gang en kombination af personfikseret valg på den ene side og protest mod de etablerede partier på den anden side.

I Sachsen-Anhalt  oplever AfD den største succes. SDP og Die Linke, der har støttet Merkel's flygtningepolitik, må betale prisen. Den hidtidige regeringschef Reiner Haseloff fra CDU er forklaringen på, at CDU her har klaret skærene nogenlunde. Han har været kritisk over for Merkel's flygtningepolitik og meget tidligt og tydeligt meldt ud, at der var en overgrænse for, hvad den lille delstat kunne optage af flygtninge, hvilket formentlig ikke har skadet ham.
 
Samlet set kan man konstatere, at Merkel's og hendes store koalitions flygtningepolitik og hånligt afvisende holdning over for andre meninger har betydet en strålende succes for AfD. "Überall hat es ... die Alternative für Deutschland in die Landtage geschafft. 70 Jahre lang schaffte es die deutsche Christdemokratie, dafür zu sorgen, dass sich rechts von ihr dauerhaft keine Partei im demokratischen Spektrum etablieren konnte. Nun ist es geschehen." (die Welt)
 
Reaktionen: (Bort-)forklaringer og afstandtagen
"Ein schwerer Tag für die CDU" lød Merkel's kommentar her mandag aften ved en pressekonference, men det gav hende åbenbart ikke en anledning til at ændre kurs. "Kanzlerin Angela Merkel hält an ihrer Flüchtlingspolitik fest. "Die Flüchtlingsfrage braucht eine europäische Lösung. Eine nachhaltige Lösung. Und die Lösung braucht Zeit"."
Hun satser formentlig fortsat på en aftale med Tyrkiet's Erdogan.
Bortset fra Merkel's korte kommentar, har det været politikerne fra anden række, der måtte at udlægge teksten for os. På spørgsmålet om valgresultatet måtte give anledning til ændring af kursen i flygtningepolitikken, svarer CDU's generalsekretær Peter Tauber, " Das Sehe ich nicht" og senere hører man udmelding, som er velkendt fra de lande, hvor protestpartier allerede har markeret sig: „Wenn man sich die Inhalte anguckt, kann es keine Zusammenarbeit zwischen Union und AfD geben." Ingen dialog med protestpartiet, for de bliver aldrig bliver stuerene, kan man forstå.
CDU og SPD holder derfor fast i den hidtidige kurs, og taler mærkeligt nok om at tilbageerobre stemmerne fra AfD, som om vælgerne ved en fejl har stemt på de forkerte.
Von der Leyen fra CDU, læser valgresultatet således, at det er dem, der støtter Merkel's linie, der har vundet, og henviser succesen for "den grünen Ministerpräsidenten Kretschmann und die Sozialdemokratin Dreyer." Men von der Leyen forveksler naturligvis tingene. De pågældende har næppe vundet, fordi de støttede Merkels linie, men fordi de personligt har trukket stemmer, nærmest uanset deres parti-tilhørsforhold. Det kan ikke tages til indtægt for en tilslutning til Merkel's linie.
Forsvarerne for den aktuelle politik på flygtningeområdet hævder således, at Merkel's linie (hvis man da overhovedet kan kaldet den en linie ) er blevet bekræftet. Argumentationen er ganske enkel. Dem, der ikke har erklæret at være imod os, er med os , ikke sandt? Så generelt står mellem 76% (fraset AfD 's 24,2%) i Sachsen-Anhalt og 87% (fraset AfD's 12,6%) i Rheinland-Pfalz bag Merkel's linie.
Det simple regnestykke holder næppe i virkeligheden, men repræsenterer vedkendt politisk skønmaleri og bortforklaring. Sådan ses det da også i Die Welt: "Die These, die Wahl des Merkel lobenden grünen Kretschmann und der Sozialdemokratin Dreyer sei eine Abstimmung für die Flüchtlingspolitik gewesen, wird nur im Feuilleton gewagt. "
Vi kan også tage et kig på den seneste meningsmåling fra d. 29. februar, hvor man har spurgt direkte til tilfredsheden med Merkel's flygtningepolitik. Opinionsmålingen bekræfter i hvert fald ikke udsagnene om opbakning til Merkel's flygtningepolitik.

tageschau.de
 
Ministerpræsident Reiner Haseloff, der jo sådan set var den eneste CDU kandidat der klarede sig, ser da også situationen anderledes : "Wenn in mehreren Ländern "eine solch starke Kraft neben CDU und CSU aufgetreten ist, dann können wir nicht so weiter machen", sagt er vor der Sitzung des CDU-Bundespräsidiums. Es dürfe keine demokratische Partei rechts von CDU/CSU geben."
De øvrige er i stedet enige om at skælde ud på dem, der umuligt kan være stuerene, selvom de har haft et godt valgresultat.
Ralph Stegner fra SPD karakteriserer AfD som "Verfechter von Gewalt, Intoleranz und Rassismus, die auf die Menschenwürde wenig geben"
Robert Habeck fra Die Grünen er endnu grovere: "NPD [Nationaldemokratische Partei Deutschland] für Besserverdienende" og "Rassisten im Schafspelz." Her skal man huske, at partiet NPD netop nu søges forbudt ved Bundesverfassungsgericht, så det er en alvorlig anklage om nazistiske synspunkter repræsentanten fra Die Grünen kommer med.
 Velkommen i klubben kan man måske sige til Tyskland, for nu har tyskerne også et irriterende protestparti, der præsenterer et andet billede af virkeligheden. Akkurat som de mange andre såkaldte højre-populistiske partier i Europa. Fra nord til syd i Europa. Fra Fremskriftspartiet i Norge, Sverigesdemokraterne, de Sanne Finner, Partij voor de Vrijheid Font National i Holland, FPÖ i Østrig , Jobbik i Ungarn og Gyldent Morgenrøde i Grækenland og listen kan fortsættes fra vest til øst.
 
Særegen tysk demokrati forståelse
Demokrati er slet ikke demokrati, når det er de forkerte, der bliver valgt. I hvert fald ikke hvis man skal tro dem med de rigtige meninger. Helt bizart bliver det, når Ralf Stegner ser AfD som medansvarlig for "dass jede zweite Nacht in Deutschland eine Flüchtlingsunterkunft brennt". Argumentation kan med mindst lige så stor berettigelse vendes 180 grader. Fordi politikere fra de etablerede partier, CDU, SPD og Die Grünen, ikke har lyttet til kritikken i troen på, at de har de eneste rigtige meninger, har modstanderne måske følt at de måtte gribe til selvtægt. Indtil nu har de jo ikke haft et parti, hvorigennem de kunne kanalisere deres utilfredshed. Gad forresten vide om det ikke også har været tilfældet i Sverige.
AfD kan muligvis , afhængig af hvor godt de forstår at agere i et politisk spil, hvor de bliver anset for urene , komme til at udgøre en vigtig demokratisk opposition til den falanks af "rigtige meninger," der hidtil har præget debatten og Merkel's kaotiske flygtningepolitik.
I Danmark har Dansk Folkeparti haft denne rolle. Man skal nemlig lægge mærke til, at Dansk Folkeparti har fået skabt et rum med plads til andre meninger. DF har således udvidet det politiske spektrum. De øvrige partier kan med små skridt bevæge sig ud i dette rum og stadig hævde, at de er uenige med DF. SF kan pludselig sige ting som DF ville være blevet hånet for få år siden. Det gælder også Pia Olsen Dyhr , der om den aktuelle historie med imamer, der prædiker sharia kan sige : "Selvfølgelig har de muslimske organisationer et stort ansvar for at skabe en så massiv modvægt til de folk, der prædiker en perverteret og militant udlægning af islam. Imamerne skal tage klart og entydigt afstand" ( dr.dk )
 På samme måde kan man forestille sig at AfD kan medvirke til at lukke op for en helt legitim og måske i allerhøjeste grad nødvendig diskussion af flygtninge- og indvandrerpolitik i Tyskland.
Mon ikke en stor koalition som nuværende med CDU og SPD, der slet ikke har haft nogen opposition når det gælder flygtningepolitikken, ikke i sig selv er særdeles problematisk for demokratiet. Er det ikke vigtigt med en nogenlunde slagkraftig opposition, der kan repræsentere "det andet synspunkt," det vi ellers ikke må høre og det vi ellers ikke må stemme på ? Kræver demokrati ligefrem et vist spektrum af uenighed for ikke at risikere at "de rigtige meninger" kommer på stadig større afstand af suverænen, dvs. folket?
 
Dem kan vi da ikke snakke med...
"Beim Thema Flüchtlinge spüren wir sehr deutlich, dass Teile der Bevölkerung die Geduld verlieren" sagde Bundespræsident Gauck ved et møde med tilhængere og modstandere af regeringens flygtningepolitik i Bautzen og argumenterede for, at sådanne stridspørgsmål kun kunne løses gennem "demokratischen Dialog".
Det er den modsatte vej man går. Lige nu hedder det " ingen dialog" med repræsentanter fra et parti, der ikke er stuerent. AfD's argumentation bliver anset for at være grov og fremmedfjendsk, og det kan man slet ikke tillade sig Tysklands historiske baggrund. Men netop denne specielle tyske finfølelse kan føre til dobbelttale , hvor man har en mening offentligt og en helt anden privat, og dermed til en latent ophobning af utilfredshed.
I og for sig har regeringskoalitionen og Merkel jo heller ingen skrupler, når det gælder dialogen med en Erdogan, hvis udsagn, meninger og aktiviteter over for anderledes tænkende er være langt mindre stuerene end AfD's. Her lægger "de rigtige meninger" humanismen og den påtagede moralske overlegenhed til side i forsøget på at redde sin egen uansvarlige politik. Mod betaling kan Erdogan udgøre det fuldstændig udemokratiske rå værn mod flygtningestrømmen. Samtidig med at man søger at opretholde billedet af sin moralske uangribelighed. Vi har åbne grænser og vi vil ikke angive grænser for strømmen af flygtninge, men hvis Tyrkiet mod betaling kan holde dem tilbage ser vi ingen problemer. Hvad er det for en dobbeltmoralsk og egentlig dybt uansvarlig holdning?

Is Germany dictating the agenda for the EU?
Kissinger once said "Poor old Germany Too big for Europe, too small for the world."
Måske ikke helt ved siden af, når man ser hvorledes Tyskland på mange måder sætter dagsordenen og "dikterer" hvilken politik EU fører. Det aktuelle eksempel er naturligvis hændelserne omkring EU-topmødet med Tyrkiet i mandags.
EU, repræsenteret ved Donald Tusk havde for en gangs skyld vist initiativ. Efter sin rejse i sidste uge til Balkan og Tyrkiet havde Tusk fået sammenstrikket et oplæg til topmødet med forslag til, hvad er burde gøres i flygtningekrisen.
Hvad sker der så?
Aftenen og natten før topmødet holder Merkel og Tyrkiets Davutoglu et 6 timer langt møde, til slut ganske vist med deltagelse af Mark Rutte, der repræsenterer det aktuelle hollandske formandskab i EU.
Til selve topmødet møder Merkel og Davutoglu så op med et radikalt nyt forslag med vidtrækkende krav til EU, som påstås at være udformet alene af Tyrkiet. Forslaget bliver så øjensynligt hovedtemaet for topmødet, der egentlig skulle have beskæftiget sig med det "Back to Schengen" forslag, som Tusk havde udsendt. Tusk's og dermed EU's forberedelser og dagsorden skubbes nu til side af et helt uventet forslag. Et forslag, som hævdes at være kommet helt pludseligt fra Tyrkiet.
Man kan så spørge sig selv, hvad har Merkel forhandlet med Tyrkiet om i 6 timer forud for topmødet, og på hvis vegne har hun forhandlet? Hvad har hun og hendes trofaste lakaj, Kansleramtsminister Peter Altmaier foretaget sig i adskillige separate møder med Tyrkiet?
Jeg er ikke alenen om at formode, at Merkel og Tyrkiet har forhandlet sig frem til et forslag helt uden om EU og på egne vegne. Die Welt spørger: "Steckt die Kanzlerin hinter dem Türkei-deal? Bladet skriver, at man også i Bruxelles har stillet sig spørgsmålet:
"In Brüssel hält sich der Verdacht, dass Merkel diesen türkischen Flüchtlingscoup orchestrierte. Denn damit schaffte sie es wenige Tage vor den wichtigen Landtagswahlen ihren Plan, gemeinsam mit der Türkei wieder die Grenzen in Europa zu schließen, zurück ins Zentrum der politischen Debatte zu katapultieren."
Også i Ungarn har man haft mistanke til Merkel. Orbàn har længe hævdet, at Tyskland var ude på at lave en hemmelig aftale med Tyrkiet.
Efter topmødet taler Merkel om et gennembrud på trods af, at en endelig beslutning er udskudt til et nyt møde d. 17. marts. Uforberedt på det nye forslag som resten af EU var, skal man først nu til at se på de mulige konsekvenser og problemer en realisering af forslaget vil indebære.
Ganske bizart var det at observere, hvorledes Merkel bagefter fortalte, at hun misbilligede Østrigs enegang med lukning af grænserne og den efterfølgende kædereaktion ned over Balkan. "Ich bin Österreich nicht dankbar."
Det burde hun ellers være, for som det ser ud har Østrigs beslutning mindsket strømmen af flygtninge over den tyske grænse, hvilket ikke er til skade for hendes parti's position ved de tre landdagsvalg i næste uge.
Og i øvrigt. hvem var det, der accelererede flygtningestrømmen med sin enegang.
Efterhånden må det være relevant at spørge om Tyskland er ved at gøre sig til en talsmand, forhandler og højeste moralske instans for hele EU?
Det er der også andre der gør, Financial Times skriver: "...power within Europe has shifted sharply towards Berlin. Mrs Merkel is widely seen as the continent’s most important politician. In Beijing or Washington, DC, the question: “Where is Europe going?” has become synonymous with: “What do the Germans want?"...Bureaucrats in Brussels talk ruefully about Berlin becoming the capital of Europe. “When the German position changes on an issue, the kaleidoscope shifts as other countries line up behind them,” says one official. “That’s unprecedented in the history of the EU." (FT hegemon)
Med et citat fra New Statesman : "A spectre is once again haunting Europe – the spectre of German power."
 
Is Germany screwing Europe?
Efterhånden er der en lang liste af indicier, hvis man kan sige det sådan:
 
Tysk succes på andres bekostning?
 
Tyske krav om en austeritets-politik
 
Tysklands rolle i "den græske tragedie"
 
Indflydelse på den europæiske centralbank
 
Tysklands egenrådige beslutning om at åbne grænserne og udsætte Dublin III
 
Moralsk selvretfærdighed: Irettesættelse af andre lande
 
 Forkvaklet demokrati forståelse
 
Tysk succes på andres bekostning?
I 2003, under Kansler Schröder's ledelse, vedtog Tyskland det såkaldte Agenda 2010 program, der skulle føre til gennemgribende økonomiske reformer. Nogle hovedpunkter i programmet var mindsket byrde for erhvervslivet, arbejdsmarkedsreform, en sammenlægning af arbejdsløshedsdagpenge og socialhjælp (kontanthjælp), skattelettelser, reform af arbejdsløshed- og socialforsikringen og øget pensionsalder.
Dertil kom en stram finanspolitik generelt,, hvilket efterhånden har ført til et budget i balance, det såkaldte "schwarze null".
I dag ser mange, at det var hovedelementerne denne reform, der skabte grundlaget for den økonomiske succes Tyskland har oplevet siden. Men det indebærer også, at 100.000 er "ein euro" jobbere, dvs. beskæftiget med et arbejde hvor de får én euro i timen, suppleret med kontanthjælp. Det indebærer også eksistensen af tidsarbejdsfirmaer, der kan ansætte arbejdere til en lav løn (sidste år blev der dog indført mindsteløn) og leje dem ud for kortere eller længere tid til virksomheder, hvilket jo giver en ekstrem høj fleksibilitet for virksomhederne. Også for Danish Crown, der lukker slagterier i Danmark for som chefen for svinedivisionen siger: "Lønomkostningerne for en tysk medarbejder er halvdelen af en dansk og for en polsk er det 30-40 procent af en dansk" http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2183945/danish-crown-chef-saa-lidt-koster-tyske-slagteriarbejdere/
I Frankrig har man haft sammen problem, det er billigere at slagte i Tyskland.
Resultatet er under alle omstændigheder, at Tyskland formelt har en relativt lav arbejdsløshed og et kolossalt eksportoverskud. For 2015 var overskuddet på handelsbalancen således ca. 251 mia. euro (statista)
"Critics complain that high export surpluses in Germany’s economy have detrimental effects on other countries, where debt rises as a result. For example, during the euro zone debt crisis, the United States, urged Germany to do more to raise domestic consumption and address the problem. German officials rebuffed those claims, arguing that the country’s high trade surplus was a natural byproduct of the strong competitiveness of German businesses."
Måske er det alene ikke produktivitet det drejer sig om , måske er det også lønninger til medarbejdere fra tidsarbejdsfirmaer og en fordelagtig lav eurokurs.
 
Tyske krav om en austeritets-politik
Tysk land vil stort set bestemme den økonomiske politik i hele Unionen. Kun den tyske austeritets-politik er rigtig, man skal spare sig til vækst i resten af Europa.
Tysklands finansminister Schäuble undser sig ikke for at fortælle lande i Sydeuropa, hvad de skal gøre og selv Frankrig går ikke ram forbi. " Schäuble verlangt von Frankreich mehr disziplin " ( die Welt). En tysk forståelse eller er det snarere ideologi præger ideerne til, hvordan krisen i Europa skal løses gennem sparepolitikker og økonomiske reformer a la Tysklands.
 En journalist gengiver den almindelige mening i Italien om Tysklands fremfærd: "Wenn man nicht nur die veröffentlichte Meinung liest, sondern auch mit dem normalen Italiener spricht, ist schon wieder die Rede davon, dass die Deutschen ihre Macht in einer Art und Weise ausüben, die schon wieder das Wort Panzer zulässt." Men det er ikke med kampvogne Tyskland udøver en sin magt, det er gennem sin størrelse og sin økonomiske "clout".
Tyskland spiller her rollen som den, der vil have alle lande i unionen til at indføre samme skrappe økonomiske reformer og til at udøve fiskal tilbageholdenhed som tyskerne selv. I modsætning til USA har Europa bl.a. pga. den tyske dominans været imod at stimulere økonomien: Germany has consistently opposed more monetary stimulus by objecting to interest rate cuts and quantitative easing (QE). This conservative strategy may work for Germany — which does not necessarily need quantitative easing (Germany’s growth is slow, but unemployment is at a record low) — but it does not bode well for more troubled economies like Spain, Italy, and Greece.
Man må formode, at dele af den tyske ideologi har rod i den tyske fortid, og derfor det måske ikke allerheldigst, at det er Tyskland, der vil fortælle resten af Europa hvad de skal gøre, samtidig med at selv tjener tykt på at udkonkurrere de øvrige lande.
 
Tysklands rolle i "den græske tragedie"
Man er tilbøjelig til at glemme, at Tyskland har haft store fordele af krisen i Sydeuropa. Krisen har betydet, at Euroen har været svagere i forhold de andre valutaer, end den ville have været, hvis euro-området ikke havde inkluderet landene i Sydeuropa.
Euroen "is too weak (given German wages and production costs) to be consistent with balanced German trade. In July 2014, the IMF estimated that Germany’s inflation-adjusted exchange rate was undervalued by 5-15 percent. Since then, the euro has fallen by an additional 20 percent relative to the dollar. The comparatively weak euro is an underappreciated benefit to Germany of its participation in the currency union."
Underforstået hvis vi stadig havde haft separate valutaer i Europa og dermed en tysk D-mark ville den have været forholdsvis stærkere end euroen i dag , hvilket naturligvis ville have reduceret den tyske konkurrencefordel og dermed formentlig medført et mindre eksportoverskud og større indenlandsk forbrug.
Leibnitz institut für Wirtschaftsforschung, Halle, IWH, har i et studie fundet frem til, at Tyskland ligefrem tjener på Grækenland krisen. Når investorer i en krise anbringer kapital i lande, som Tyskland (flygter til en safe haven) , falder den tyske rente (hvorimod den naturligvis stiger i det kriseramte Sydeuropa). Det betyder lavere udgifter for både den tyske stat og den tyske forbruger. IWH har regnet ud, at Tyskland har tjent rundt regnet 100 mia. euro på den græske krise. "dass sich aus der Krise zwischen 2010 und heute Einsparungen für den deutschen Haushalt von rund 100 Mrd. Euro (mehr als 3% des Bruttoinlandsprodukts , BIP) ergaben, die sich zumindest zum Teil direkt auf die Griechenlandkrise zurückführen lassen. Diese Einsparungen übertreffen die Kosten der Krise – selbst dann, wenn Griechenland seine Schulden komplett nicht bedienen würde. Deutschland hat also in jedem Fall von der Griechenlandkrise profitiert. " (IWH)
Bemærk, man når frem til at Tyskland tjener på krisen selv hvis Grækenland ikke kan betjene sine lån.
Når man så husker på, at det hovedsageligt var Tyskland, der i Eurogruppen dikterede betingelserne for de vedvarende Grækenland redninger, kan man måske se de skrappe krav til Grækenland i et andet lys.
Ikke så sært, at Tyskland vægrer sig ved at med i en eventuel transfer union i EU, der ville sænke renterne for Sydeuropa og hæve dem i Tyskland.
 
Indflydelse på den europæiske centralbank
I en artikel fra "Centre for European Reform" skriver Odendahl: "The ECB (European Central Bank) was modelled on the German Bundesbank. As a result, it is one of the world’s most politically independent central banks; its mandate is focused narrowly on price stability; it does not take broader economic goals like unemployment into account in the way other central banks, such as the Fed, do; and it is de facto more restricted than other central banks, since controversial measures can lead to complex political and legal struggles, involving 18 (soon to be 19) countries. Its setup and philosophy are therefore ‘German’, that is, conservative and cautious. ( Min fremhævelse).
Har den tyske dominans i præmisserne for ECB's virke f.eks. været en medvirkende årsag til at eurolandene og EU i det hele taget kun har oplevet en langsom og anæmisk genetablering af økonomisk vækst og oplevet en ekstrem lav inflation?
Vi ved at Tyskland nærmest har et traume med hensyn til inflation, med tanke på hyperinflationen i Weimar republikkens tid og dens medvirken til de omvæltninger, der førte til Nazismen. Dvs. Tyskland holdning til økonomisk politik er præget af deres problematiske historiske erfaringer.
I dag torsdag d. 10. marts skal ECB igen melde ud hvad den har tænkt sig at gøre for at medvirke til at forbedre situationen, give mulighed for økonomisk vækst og højere inflation. Forventningerne er ikke store: The eurozone’s anaemic economic recovery is faltering, which will put further downward pressure on prices, while the weakening world economy will not provide the external stimulus that the ECB hoped for. The central bank needs to be bold and make it clear it will do everything required to raise inflation. Unfortunately, it is likely to err on side of caution, as it has in the past, damaging eurozone growt prospects and calling into question the sustainability of many member-states’ debt burdens" ( Odendahl i https://www.cer.org.uk/insights/time-regime-change-frankfurt)
Mario Draghi overraskede dog. Inden for rammerne af det mulige forsøger han at gå en vej med "quantitative easing," der bestemt ikke passer tyskerne.
 
Tysklands egenrådige beslutning om at åbne grænserne og udsætte Dublin III
Det er den 31. august 2015, kl. 13.44. da Forbundskansler Merkel ved en pressekonference lader disse ord falde: "Ich sage ganz einfach: Deutschland ist ein starkes Land. Das Motiv, mit dem wir an diese Dinge herangehen, muss sein: Wir haben so vieles geschafft – wir schaffen das! Wir schaffen das, und dort, wo uns etwas im Wege steht, muss es überwunden werden."
Med ordene "Wir shaffen das" markerer Merkel, at hun er villig til at åbne Tysklands grænser for flygtninge. I og for sig er grænserne jo åbne, men hvis man fulgte Dublin forordningen skulle de mange flygtninge, der var undervejs gennem Balkan, Ungarn og Østrig, søge asyl i det første sikre land de kom til. Merkel markerer imidlertid, at alle syriske borgerkrigsflygtninge er velkomne i Tyskland.
Hun henholder sig til den tyske forfatning, hvorefter alle politisk forfulgte har en grundret på asyl "Wir können stolz sein auf die Humanität unsres Grundgesetzes. In diesem Artikel zeigt sie sich ganz besonders. Schutz gewähren wir auch all denen, die aus Kriegen zu uns fliehen. Auch ihnen steht dieser Schutz zu."
Merkel argumenterer med, at Dublin III ikke længere fungerer: "Das Dublin- Abkommen funktioniert nicht mehr so, wie es einmal war, weil sich die Situationen verändert haben."
Merkel erkender at det naturligvis kan have ført til, at man i Ungarn og andre lande har sagt til flygtningene "Værsgo, i kan rejse videre til Tyskland, for Dublin forordningen gælder ikke længere." Merkel: "Das ... hat dazu geführt, dass der Eindruck entstand: Wenn ein Syrer nach Deutschland kommt und sich als Syrer ausweisen kann, dann ist er in Deutschland willkommen. Das entspricht auch der faktischen Lage"
Dermed åbnede Merkel i praksis porten på vid gab til det forjættede land, Tyskland, for flygtninge og migranter i tusindvis. Tilsammen mere end en million i 2015.
En beslutning hun tilsyneladende havde truffet helt egenrådigt hen over hovedet på andre i lande i EU, selv om det var en beslutning, der fik konsekvenser for mange andre lande. I Tyskland taler man om Merkel's "Selbstermächtigung" en given-sig-selv-magten til at træffe beslutninger, om Selbstherrlichkeit" og om "Alleingang"
Men ikke nok med det. Tyskland søger at presse de resterende lande i EU til at følge hendes forestilling om det, hun kalder en fair fordeling af de mange flygtninge. Af og til ledsaget af diverse trusler rettet mod de lande, der er uvillige til at deltage i en sådan fordeling.
Merkel har dermed søgt at påtvinge hele Den europæiske Union sine egne forestillinger om, hvordan man skal håndtere flygtningekrisen. Stort set som vi så i forbindelse med den græske krise.
Som i Grækenland krisen kan hun ganske vist pege på, at der findes en koalition af villige, der accepterer hendes ideer til løsninger. Koalitionen er dog siden skrumpet ind og i dag står Merkel og dermed Tyskland med et anspændt forhold til flere lande i EU. Egenrådigheden har skabt fjender og ført til at andre lande har indledt deres egne egenrådige aktioner. På det sidste har selv den trofaste forbundsfælle Østrig vist sig obsternasig.
Merkel ser dog, som mange tyskere, fejlen hos andre: "In deutschen Augen allerdings ist immer irgendjemand anderes an dem Durcheinander schuld, das infolge Merkels Einladung entstanden ist: Ungarn ist inhuman. Die Österreicher leiten die Flüchtlinge zu schnell durch. Mit der neuen polnischen Regierung kann man nicht vernünftig reden. Die Griechen setzen ihre Marine nicht ein." (die Zeit)
Måske er det så underligt, at Viktor Orbàn hævder, at Merkel driver en "moralsk imperialisme", som man ikke vil acceptere . Tyskland kan definere sin egen moralske holdning , men skal ikke pådutte andre den. Ungarn har ret til sin egen mening.
 
Moralsk selvretfærdighed: Irettesættelse af andre lande
Den tyske selvretfærdighed gør sig også gældende på andre områder. Ikke blot Ungarn må stå for skud. Visegrad landene udviser en utilbørlig utaknemlighed ved ikke at acceptere kontingenter af flygtninge bestemt af EU. De er blevet medlemmer af EU og modtager alle fordelene ved at være medlem, men de vil ikke bære deres del af byrden. Dvs. medvirke til det Merkel's ideer om en fair fordeling af flygtninge.
Ikke nok med det. Tyske politikere både i Tyskland og i Det europæiske Parlament, har været stærkt kritiske over for forfatningsændringer og nye love i Polen. Parlamentspræsidenten, tyskeren Martin Schulz, har kaldt Polens nye regering for "gelenkte Demokratie nach Putins Art"
http://www.focus.de/politik/deutschland/antipolnische-aeusserungen-polen-bestellt-deutschen-botschafter-ein_id_5200386.html
 CDU politikeren Krichbaum, der er formand for Europaudvalget i forbundsdagen, har ligefrem krævet, at EU-Kommissionen undersøger Polen, for "Die Polen sind eben nicht nur Bürger Polens, sondern auch EU-Bürger – und es ist vornehmste Aufgabe der EU-Kommission, deren Rechte zu schützen."
Om det har påvirket EU-kommissionen vides ikke, men de første breve med kritiske spørgsmål fra Kommissionen til den polske regering er sendt.
Hist og her finder man dog også tyske stemmer, der advarer mod at Tyskland indtager en alt for "herrischer Haltung", dvs. en holdning, hvor Tyskland ud fra sin selvretfærdige moralske forståelse irettesætter Polens regering.
 
Forkvaklet demokrati forståelse
Kan Tyskland overhovedet tillade sig at kritisere andre landes demokrati forståelse? Man kan have sin tvivl, når man ser, hvad der foregår i Tyskland lige nu. I forbundsdagen sidder regeringskoalitionen, GROKO ( Grosse Koalition) med CDU/CSU, de konservative og SPD, socialdemokraterne, på 503 af 630 pladser. Oppositionen består kun af "De Grønne" med 63 mandater og venstrepartiet "Die Linke" med 64 mandater.
Det betyder naturligvis, at der ikke findes nogen opposition af betydning. I sær da ikke når det gælder Merkel's flygtningepolitik. De grønne er ikke imod og "die Linke" heller ikke. Tværtimod modsætter de sig stramninger på flygtningeområdet.
Alle partierne i Forbundsdagen er derfor enige om fordømme det nye parti, AfD (Alternative für Deutschland), som værende højre populistisk, radikalt og naturligvis "fremdenfeiendlich", for partiet har i meningsmålingerne netop haft fremgang på at markere afstand til regeringens flygtningepolitik.
Med andre ord. I Tyskland er svært at markere sin opposition til den herskende politik på flygtninge området uden at blive beskyldt for at være "Pack, rechts-radikal, populistisch, ausländerfeindlich, og rassistisch.
I følge meningsmålingerne er mange tyskere utilfredse med Merkel's flygtningepolitik. Men som påpeget i en tidligere blogpost, mener de, at man skal passe på med at markere det alt for tydeligt, for ikke at blive ramt af de grimme beskyldninger.
Nu lader det dog til, at nogle af de utilfredse får mulighed for at markere sig ved landsdagsvalgene i tre forbundslande på søndag. Man forventer, at AfD på trods af den grimme omtale, får et godt valg. På forhånd har alle de andre partier dog svoret, at de ikke vil samarbejde med dem. Et udsagn, der lyder bekendt i Danmark og Sverige.
Når man ser situationen i Tyskland , med en storkoalition der helt suverænt bestemmer politikken og hvor alle meninger til højre for CDU kaldes højre-radikale, kan man let komme til at tvivle på, hvor godt det egentlig står til med demokratiet i Tyskland. Det forekommer direkte problematisk , at man ikke har en større opposition og især en opposition, der repræsenterer en anden politisk vision end den for tiden herskende. Hvem skal borgere, der er kritiske overfor koalitionens flygtningepolitik, men ikke ønsker at blive udskældt som højre-radikal eller racist, egentlig stemme på.
Der mangler simpelthen i det aktuelle tyske partilandskab en legitim kanal til at lufte sin utilfredshed og sin tvivl om den store koalitions politik. Måske er det med at forklare, at man specielt i Tyskland kan opleve at en slags udenoms parlamentarisk radikalisering af modstanden mod flygtninge, i form af Pegida, Legida, aktioner mod flygtninge og direkte brandattentater mod flygtningebostæder. Af sådanne attentater har der sidste år været mere end 700.
 
Man kan ikke overlade den europæiske dagsorden til Tyskland
Når vi ser på de indicier, der fremdraget her, forekommer det indlysende at det vil være farligt at lade Tyskland have rollen som politisk og økonomisk overdommer og højeste moralske instans i Europa.
Tyske meninger, ideologier, holdninger og værdier kan være forståelige i lyset af Tysklands historie i første halvdel af det tyvende århundrede. Det gælder den økonomisk politik, det gælder asylpolitikken, og det gælder det politiske system.
Men netop pga. historie kan vi ikke overlade til Tyskland og lige nu konkret Merkel, at definere den europæiske dagsorden og europæiske kriseløsninger. Sat på spidsen kan man sige, at man ikke må stå i den situation i Europa, at Tyskland kan overtrumfe en indbyrdes uenig og som følge deraf svag opposition i Europa. Det er tilstrækkelig problematisk, at der er en mangel på en intern tysk opposition. I Europa vil det være katastrofalt.
Hvis man skal have et EU for alle, må Tysklands indflydelse nødvendigvis mindskes. Eksempelvis kan det forekomme problematisk, at Tyskland kunne gennemtvinge en svag Juncker på posten formand for EU-kommissionen, i øvrigt i mod UK's ønske. Eller hvad med tyskeren, Martin Schulz, som formand for Europa parla­mentet? Eller CDU'eren Manfred Weber som "Det Europæiske Folkepartis formand (det er de kristelige demokrater)? Disse eksempler er kun små indikationer på, at det kan være på tide at bremse for alt for stor tysk indflydelse på EU's politik.
Heldigvis er modstanden ved at markere sig. I flygtningepolitikken f.eks. Visegrad-landene, Østrig og EU lande på Balkan. Mens andre holder sig desværre lidt mere i baggrunden eller fører simpelt hen ubemærket deres egen temmelig effektive politik, som Spanien. På den økonomiske politiks område fejlede den græske opposition, selv med en karismatisk Varoufakis, men lige nu er der nye ansatser til alternative udgangspunkter i Spanien og Portugal.
 

Desperat Merkel og tyrkisk afpresning?
Forud for EU topmødet d. 7. marts havde Merkel og Davutoglu haft en flere timer têtê a têtê i den tyrkiske repræsentation i Bruxelles. Senere fulgte en trekant med Hollands premierminister Mark Rutte. Hvad der er foregået på møderne kan vi ikke vide. Men efter det 6 timer lange møde, der skulle have varet indtil kl. 3 natten til d. 7. marts, kan vi konstatere, at Tyrkiet til mødet med EU kommer med et med "take it or leave it" tilbud. Et tilbud, der skrotter den tidligere med EU aftalte action plan og tillige demonstrerer, at det Tusk lige havde aftalt på sin nylige rejse til Tyrkiet, ja det holder heller ikke.
 
An offer EU can't refuse?
Fra et "referat" fra det uventet langvarige topmøde d. 7. marts kan man se hovedindholdet af det tyrkiske tilbud, der i følge referatet blev "warmly welcomed" af deltagerne.

• to return all new irregular migrants crossing from Turkey into the Greek islands with the costs covered by the EU;
• to resettle, for every Syrian readmitted by Turkey from Greek islands, another Syrian from Turkey to the EU Member States,within the framework of the existing commitments;
• to accelerate the implementation of the visa liberalization roadmap with all Member States with a view to lifting the visarequirements for Turkish citizens at the latest by the end of June 2016;
• to speed up the disbursement of the initially allocated 3 billion euros to ensure funding of a first set of projects before the end ofMarch and decide on additional funding for the Refugee Facility for Syrians;
• to prepare for the decision on the opening of new chapters in the accession negotiations as soon as possible, building on theOctober 2015 European Council conclusions;
• to work with Turkey in any joint endeavour to improve humanitarian conditions inside Syria which would allow for the local population and refugees to live in areas which will be more safe.

 
I følge Politico skulle det tyrkiske tilbud/krav tillige omfatte ,

• at EU selv tager sig af alle de flygtninge og migranter, der er ankommet til Grækenland inden en bestemt dato og før Tyrkiets tilbud kan træde i kraft: "the EU [has] to evacuate completely refugees from the Greek islands.” 
• at Tyrkiet fra denne nulstillings dato vil love at tage alle irregulære migranter og flygtninge, der når til Grækenland, tilbage "expeditiously" but "temporarily"
• at EU giver tilsagn om at betale Tyrkiet yderligere 3 mia. euro i 2018 ud over de 3 mia. euro, der allerede er aftalt for perioden indtil da. Beskyttelsespenge, der var knyttet til en betingelse om reduktion af flygtningestrømmen, hvilket ikke rigtig er sket.
• at Tyrkiet og EU i koopererer "in any joint endeavour to establish humanitarian safe ares inside Syria."

 
Mens topmødet fandt sted rapporterede nogle medier, at Tyrkiet skulle have krævet 20 mia. euro. Hvad der ligger bag dette rygte kan man kun gisne om. Det foreliggende tilbud er jo åbenbart resultatet af en hemmelig tysk-tyrkisk aftale fra Merkel's og Davutoglo's lange têtê a têtê nattemøde d. 6/7marts.
I det udsendte "statement" fra selve topmødet hedder det afsluttende om det tyrkiske tilbud: "The President of the European Council will take forward these proposals and work out the details with the Turkish side before the March European Council. This work will respect European and international law."
Det ser derfor ud til,  at EU forsøger til at finde en måde, hvorpå man kan opfylde det tyrkiske tilbud, eller burde det hedde krav, inden næste ordinære topmøde d. 17. marts?
 
En passant
Nåh ja, så diskuterede statslederne på mødet også mediesituation i Tyrkiet med Davutoglo. Det er alt hvad man kan se af referatet
 
Hvad man også diskuterede...
Man mindede sig selv om, at man havde aftalt, at man skulle vende tilbage til en situation, hvor Schengen aftalerne igen blev overholdt af medlemsstaterne.
For at det skal kunne ske, må man have opfyldt den "Back to Schengen" roadmap vi tidligere har gengivet.  "Heads of State or Government further recalled that the European Council, at its meeting on 18-19 February, decided to get back to a situation where all Members of the Schengen area fully apply the Schengen Borders Code, while taking into accountthe specificities of the maritime borders, and to end the wave-through approach. Irregular flows of migrants along the Western Balkans route have now come to an end. (min fremhævelse)"
Egentlig havde Merkel modsat sig formuleringen: "Irregular flows of migrants along the Western Balkans route have now come to an end." For hun insisterer jo på, at man ikke kan lukke grænserne for potentielle flygtninge. I realiteten lader det dog til, at Balkan ruten reelt er lukket for irregulære flygtninge på Østrigs foranledning. Der kommer kun få flygtninge fra Syrien og Irak igennem ruten.  Makedonien er endda begyndt at skelne mellem sikre og usikre områder i Syrien . Flygtninge fra Aleppo slippes igennem, men ikke fra Damaskus.
For at gøre en tilbagevenden til Schengen "sustainable" (sic) skal andre dele af roadmap'en også opfyldes. Selv om det er en roadmap, der må siges at være overhalet af de sidste dages begivenheder. Heraf kan man se, hvor uforberedt man har været på Tyrkiets "offer you can't refuse." For flere af de tiltag, der nævnes i roadmap'en vil jo falde væk, være irrelevante, eller kræve ændringer, hvis EU går ind på Tyrkiets tilbud.
 
Det gælder f.eks. følgende punkter:

• "provide further assistance to Greece in managing the external borders, including those with the former Yugoslav Republic of Macedonia and Albania, and ensuring the proper functioning of hotspots, with 100% identification, registration and securitychecks, and the provision of sufficient reception capacities." Hvis EU siger ja til Tyrkiets tilbud, vil det betyde regulær resettlement fra Tyrkiet direkte til EU lande, hvorfor man må formode at tiltag rettet mod Balkan-ruten vil blive irrelevante.
• "assist Greece in ensuring comprehensive, large scale and fast-track returns to Turkey of all irregular migrants not in need of international protection". Et af de punkter, der bliver irrelevant, hvis Tyrkiets tilbud om at tage alle tilbage, også syrerne, mod at man i EU modtager et tilsvarende antal syrere fra Tyrkiets flygtningelejre. Det vil således være både migranter og flygtninge, der skal sendes tilbage fra Grækenland.
• "implement the existing resettlement commitments and continue work on a credible voluntary humanitarian admission programme with Turkey." Dette punkt vil få en helt afgørende betydning, eftersom en aftale med Tyrkiet vil kræve et resettlement program, hvor EU er tvunget til at modtage syriske flygtninge fra Tyrkiets flygtningelejre.

 
Man kan sige at referatet til fulde demonstrerer den rådvildhed, der må have hersket. For på den ene side ser vi i referatet det tyrkiske "offer you can't refuse" og på den anden side ser vi elementerne fra den nyligt udsendte road map "Back to Schengen," der rummer helt andre forslag. Forslag, som må være blevet til på grundlag bl.a. af Tusk's nylige rejse til Tyrkiet. Det er altså en temmelig rodet situation, referatet afbilder.
Det forekommer mig, at der må være mere på spil i det tyrkiske tilbud end vi kan se her. Hvis vi nu forudsatte, at Tyrkiet virkelig fra en bestemt dato ville tage alle, der kom til Grækenland, retur, vil det formentlig i løbet af kort tid medføre, at meget få ville forsøge at komme til Grækenland. For hvorfor skulle de dog det, når det betyder returnering til Tyrkiet og bagest i køen til resettlement.
Her er så det mærkelige. Hvis ingen kommer til Grækenland, skal EU heller ikke genbosætte syriske flygtninge fra Tyrkiet. Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være tilfredsstillende for Tyrkiet. Derfor kan man gætte på, at der også må ligge en aftale om resettlement af kontingenter af syriske flygtninge fra Tyrkiet under alle omstændigheder. Det ville være i overensstemmelse med en plan vi tidligere har omtalt. Planen, der for nogen tid siden blev foreslået af ESI (European Stability Initiative), der havde valgt at kalde den "Merkelplanen." Tyrkiet lukker grænserne mod Europa og EU indvilliger i at modtage kontingenter af flygtninge direkte fra Tyrkiet. I planen var der tale om flere hundredetusinde. En variant af samme tanke blev fremlagt at det aktuelle hollandske formandskab i EU. Flygtninge og migranter, der kommer til de græske øer, sættes på færger, der sejler dem direkte tilbage til Tyrkiet. Europa modtager til gengæld kontingenter af flygtninge direkte fra Tyrkiet.
Hører sådanne planer i virkeligheden med i det tilbud fra Tyrkiet, som ikke kan afslås? Det ville passe i det tysk-tyrkiske kram.
 
Europan weakness and willingess to accept the unacceptable
Hvad vi oplever lige nu er en tyrkisk eller rettere Erdogansk magtdemonstration og afpresning, der forekommer ekstremt problematisk set i lyset af, hvad EU hævder at stå for. Problematisk ikke blot for EU, men også for den tyrkiske befolkning, der kan opleve, at Erdogan kan skalte og valte som det passer ham, uden det åh så moralske og selvretfærdige EU tør at kritisere ham.
En grundene til at det er kommet så vidt, er måske Merkel's desparate behov for at finde en løsning på flygtningekrisen ved at samarbejde på stort set hvilke betingelser som helst.
Det forekommer således besynderligt, at Donald Tusk, der lige har forhandlet med Tyrkiet på EU's vegne, bliver fuldstændig sat ud af spillet og underkendt  af Merkel's têtê a têtê med Davutoglu. Hvad skal vi så med EU, hvis det er tyske interesser, der helt åbenbart skal dominere dagsordenen. I hvert fald får det EU til at fremtræde ret så ynkeligt.
 
EU giver køb på egne værdier og lader sig afpresse. I det hele taget er der stribevis af problemer knyttet til forhandlingerne med Tyrkiet. Generel accept af alt det man ellers ikke vil acceptere, given køb på værdier og ingen kritik. Det gælder bl.a. i relation til:

• Undertrykkelse af oppositionelle medier i Tyrkiet  og mangel på et uafhængigt retssystem
• Erdogans utilregnelige sultaniske adfærd, der ikke tåler kritik eller fornærmelser
• Næsten borgerkrig i dele af Tyrkiet: Kurderspørgsmålet
• Mærkværdige forestillinger om kvinders rettigheder
• Øget brug af religiøs indflydelse
• Tvetydige interesser i den syriske konflikt. Interesser, der ikke kan være i EU's interesse

 
Undertrykkelse af pressefrihed
Få dage før EU præsenteres for et tilbud de ikke kan sige nej til, demonstrerer Erdogan, at han er fuldstændig ligeglad med EU's kritik af hans undertrykkelse af en fri presse. Oppositionsavisen Zaman invaderes af politiet og underlægges statslig styring.
Tidligere er journalister endt i fængsel for at afsløre, at Tyrkiet illegalt transporterer våben til Syrien.
Davutoglu's kommentar efter topmødet: Freedom of speech is our basic value, a value of Turkish democracy... I am against any restriction regarding freedom of speech and freedom of the media" (Politico).
 
Undertrykkelse af ytringsfrihed
I Tyrkiet kan man ikke tillade sig at fornærme præsidenten , i hvert fald ikke så længe han hedder Erdogan."Turkey’s justice minister says as many as 1,845 cases have been opened against people accused of insulting President Erdogan since he came to office in 2014." (Guardian) Det rammer kunstnere , journalister, og i mindst et tilfælde en skoledreng.
 
 
"Borgerkrig" mod Kurderne
Mens EU ønsker at se Tyrkiet som et sikkert tredjeland, som man med god samvittighed kan returnere flygtninge og migranter til, foregår der tendentielt en borgerkrig mod kurdere både inden for og uden for landets grænser. Her (bort)forklarer EU sig med en subtil skelnen. Sikkert tredjeland skal naturligvis blot være sikkert for flygtninge, ikke nødvendigvis for landets egen befolkning.
Vi kan dermed komme i den bizarre situation, at syriske flygtninge er i sikkerhed i Tyrkiet, mens dele af kurderne kan tænkes at flygte som følge af "borgerkrigen" og søge asyl i Europa. Bizart, men vel ikke urealistisk.
 
Kvinder
Dagen før kvindernes internationale kampdag, beretter hurrietdailynews at Erdogan tilbyder kvinder "Turkish style women's rights": "On this issue [women’s rights] too, we are obliged to develop a Turkish-style model and implement it. We don’t necessarily have to express, defend and implement women’s rights in the format and style that exists in the West, ... For years, there was discrimination in this country. They didn’t let those wearing headscarves into universities, schools and public offices. We changed it." Tørklæde som symbol på frigørelse og antidiskrimination! Det er vist en forestilling Erdogan kun deler med venstrefløjen?
 
Religiøs indflydelse
Med Erdogan er markering af Tyrkiet som islamisk stat blevet fremhævet:
"As a country whose population is mostly composed of Muslims, Turkey endeavors to get its place in the EU. Turkey’s effort is closely watched not only by European people but also by the citizens of Islam countries ... The thesis that the West and the East, Islam and other religions cannot reconcile, has become invalid in Turkey’s membership process." (Hürriet).

Tvetydige interesser i den syriske konflikt, der ikke kan være i europæisk interesse
Igen dukker problemet med kurderne op. Erdogan synes at være i færd med på alle måde at udmanøvrere dem, hvis han da ikke ligefrem bekæmper dem, både med egne tropper og indirekte med nogle problematiske partnere i den syriske borgerkrig. For alt i verden gælder om at undgå, at kurderne får et etableret et sammenhængende område syd den tyrkiske grænse, der kan danne udgangspunkt for en kurdisk stat.
I Vesten er ser man med bekymring på, hvad Erdogan kan finde på: "Turkey and Saudi Arabia are actively supporting a hardline coalition of Islamist rebels against Bashar al-Assad’s regime that includes al-Qaeda’s affiliate in Syria, in a move that has alarmed Western governments." ( Independent). Dvs. tyrkisk støtte til al Nusra. (The Independent).

Og hvad gør EU?
EU fortsætter optagelsesforhandlinger på trods af, at Tyrkiet opfylder stadig færre af forudsætningerne
Tyrkiet har så vidt vides krævet, at man snarest åbner 5 yderligere kapitler i optagelsesforhandlingerne med EU og EU lader til at acceptere, at dette krav er en del af prisen for at Tyrkiet er med til at løse flygtningeproblemet. Samtidig viser den seneste "Progress Report" fra EU om Tyrkiets opfyldelse af de basale forudsætninger for forhandlinger, at udviklingen i Tyrkiet går den forkerte vej, bl.a. i relation til nogle af de problemer vi lige har set på.
Hvad gør EU imidlertid. Ignorer deres egne værdier og krav om opfyldelse af basale forudsætninger. Man holder sig tilbage med kritik for ikke at irritere en let irritabel og utilregnelig Erdogan. Hvilket signal sender det? At vi alligevel ikke tager vore egen selvretfærdige og selvhævdende værdier alvorligt, når vi bliver udsat for afpresning. I den sammenhæng er EU lige så svag, som en enkelt person der ikke kan forsvare sig mod en afpresser, der kræver beskyttelsespenge.
 
Visafrihed for tyrkiske statsborgere uden blik for problemerne. I en pressemeddelelse om den seneste "Commission Visa Progress Report," hævder kommissionen, at Tyrkiet gør fremskridt, når det gælder om at opfylde betingelser for visa liberalisering. Men når man husker, at Tyrkiet vil have visum frihed allerede til juni i år, så er EU's optimisme temmelig påtaget. For rapporten peger på en række udestående problemer. Helt fra at man skal have pas med fingeraftryk til "adoption of legislation on personal data protection that is in line with EU standards and the conclusion of cooperation agreements with Europol and Eurojust"
Eurojust, (EU's Enhed for Retligt Samarbejde) sår alvorlig tvivl om, hvorvidt aftaler med Tyrkiet overhovedet er mulige. De mener således, at det vil være nærmest umuligt overholde en aftale om migration, som EU måtte indgå med Tyrkiet. Tyrkiet mangler vilje og ressourcer til at overholde en sådan aftale.
"Turkey has no specialized border or migrant forces, lacks sufficient visa legislation and has no independent judiciary,... Contrary to EU opinion, migrants leaving Turkey is a dominant idea favored by the Turkish government and people — i.e., they support smugglers getting immigrants leaving Turkey. (rapport gengivet politico)"
Det lover ikke godt for sikkerheden i Europa. Hvordan vil Tyrkiet f.eks. sikre, at terrorister ikke tager til Europa. Og er vi i øvrigt villige til at dele data fra ømtålelige databaser med tyrkerne?
 
Tyrkiets "Protection racket"
Flere gange tidligere i denne blog har vi påstået, at Erdogan kan true med at skrue op og ned for flygtningestrømmen efter for godt befindende. Vi påpegede at det kunne forekomme lettere vanvittigt at man gjorde sig afhængig af en så utilregnelig præsident i et land, der er "unloved and to a great extent isolated internationally, with its democratic reputation tarnished as opponents of the ruling party or its “spiritual leader,” the president, as well as those considered by them to be their “enemies,” are hounded and imprisoned, whether they are journalists, academics, businessmen, civil servants or just ordinary citizens" (DailyNews)
Historisk synes der at være mange eksempler på man ikke skal bøje sig ret mange gange for lande med et autoritært styre, før det ender i en slags fortløbende afpresning. Og er det ikke hvad EU, naturligvis især påskyndet af en desperat Frau Merkel, indlader sig på her?
"Protection money" til Tyrkiet som i en protection racket, "taking money from people in exchange for agreeing not to hurt them or damage their property." Er ikke netop det forklaringen på, at Tyrkiet kan afpresse EU den ene indrømmelse efter den anden, mens Libanon og Jordan, der forholdsmæssigt står med et langt større flygtningeproblem, ikke kan

Sitet, free-group.eu, har publiceret  et brev fra indenrigsministrene i Tyskland og Italien til EU-kommissionen. Brevet skal formentlig ses som et oplæg til det uformelle EU-topmøde på mandag, hvor Tyrkiet vil deltage. 
Indholdet svarer meget godt til kommissionens forslag til roadmap, der kan ses i blogindlæg fra d. 4. marts.
 
Brev og  anneks er gengivet  her uden kommentarer:
 
March 2, 2016

To: Vice President Timmermans / Commissioner Avramopoulos EU Commission Bruxelles

Dear Mr. Vice President, dear Commissioner,
The refugee crisis has revealed the limitations of the European Policy on Migration and Asylum, and in particular of the Dublin Regulation as well as substantial shortcomings in the protection of the external borders of the Union, it has become evident that the existing refugee procedures and mechanisms in Europe are not viable. Our legislation has not been designed for managing so large a number of refugees.
What we need is an ambitious reform of the Dublin Regulation within a readjusted Common European Asylum System. We need to develop a protection system in which the burden of illegal migration and persons in need of protection are not just borne by the member states of first arrival and on the external borders and a few other receiving countries.
We need updated and effective procedures. This applies to the asylum procedure as such, to harmonized standards for accommodation and basic services, the procedures on the recognition of the status of refugees but also on legal redress and return issues. An accelerated appeal procedure should be introduced for all cases.
An essential part of our overall obligation and efforts to improve the protection of the external borders of the European Union must be an enhanced European mechanism for identification and registration of all migrants entering the EU. This requires a substantial strengthening of EASO. Through comprehensive legal, organizational, personnel and financial measures, EASO must be transformed into an EU asylum agency.
Repatriation activities are crucial for the effectiveness of the whole migration management system. We urge the Commission to arrange, in cooperation with Frontex, repatriation initiatives which should be complemented by reinstallation programs (i.e. in the field of vocational training and in the start up of new micro-entrepreneurial businesses).
In order to manage the difficult situation in Europe all member states and the European Commission must work together in a constructive manner. For this reason, we suggest that the attached non-paper be taken into account in the context of the upcoming revision of the Common European Asylum System, which we are awaiting with great interest.
Yours sincerely.

(Signatures)
 
ANNEX
Save Schengen/Beyond Dublin)

Introduction

The Dublin Regulation on Asylum belongs to a past era when the pressure of immigration was lower than today. The context and challenges were also deeply different.
Today, the numbers have dramatically changed and the existing national systems fail to cope with the growing influx of arrivals in Europe. The burden is unevenly distributed since only a few member states receive the vast majority of applications.
We therefore highly welcome the intention of the European Commission to soon present a proposal for the reform of the Dublin Regulation. The Dublin Regulation, which is an integral part of the Common European Asylum System [CEAS), can only be reformed within a further development of the whole CEAS. We firmly believe that the current migration crisis demands a much higher convergence of the asylum and reception systems of the MS.
Time is short and we have to act soon if we want to save the free movement of persons and prevent a disintegration of Schengen, one of the founding pillars of the European Union.
A concerted action is needed along a three-pronged strategy: short-term coordinated ad-hoc measures to immediately lower the arrival flows; strengthening the joint EU control of external land and maritime borders; agreeing on a revision of the Common European Asylum System based on the core principles of solidarity and responsibility.

Indicative Guidelines

Border Protection
Strengthening the protection of the EU-External borders is a precondition to safeguard EU-internal free circulation and the stability of the European Union. The introduction of the EU Border and Coast Guard Agency is a top priority goal that must be pursued by taking into account national specificities. Speeding up this process is crucial. In order to achieve an immediate reduction of the influx, ad-hoc measures should be adopted in a coordinated manner and for limited time. In parallel, targeted and tailor-made assistance to non-member states on the migration routes should be provided. With the entry into force of the new EBCG-Regulation operational cooperation with third countries has to be initiated.

EU-Registration-Mechanism
A comprehensive EU registration mechanism including security checks (SIS, Eurodac) of all migrants and asylum seekers crossing EU-external borders is the cornerstone of all EU migratory and asylum policies. Member States have to ensure the compliance with this necessary obligation. Frontex has to play a major role in this development.

Burden sharing on Asylum
Our challenge is to design and implement a system of distribution of asylum seekers which goes beyond the principle of the state of the first arrival. It should be a system in which the burden of illegal Migration and persons in need of protection are not just borne by the member states of first arrival and on the external borders and a few other receiving countries. We need an EU fair burden sharing procedure based on objective criteria (e.g.: population, per capita income, rate of unemployment number of refugees received in the last five years etc.). Procedures should be speeded up and streamlined. The current system of national hotspots must be properly integrated within a wider EU arrival ad registration mechanism in order to curtail asylum-shopping.

Harmonized conditions
Harmonized conditions of reception, evaluation procedures and applicants’ rights will greatly help to establish a truly European Asylum System, reduce the pull-factor and curtail asylum shopping. EASO should be strengthened with adequate human and financial resources and wider legal competences so as to develop into a real an EU-Asylum agency. Additional effective Measures to counter secondary movement are required.

Accelerated procedures
Both the Asylum Procedures Directive and the Reception Conditions Directive (2013/33) contain key provisions which must be revised, along with the Dublin Regulation and the Eurodac Regulation. We need effective and harmonized procedures for admitting refugees, for granting them protection but also for returning those who are not in need of international protection. An accelerated legal procedure should be established in all cases, in particular for remedies against EU decisions for jurisdiction, distribution and transfer.

Returns
A well-functioning, robust and coordinated European Repatriation Mechanism is needed to return illegal economic migrants. Experience shows that single Member States find it hard to successfully implement repatriations in adequate numbers. Repatriation activities are crucial for the effectiveness of the whole migration management system. An effective EU-Repatriation Mechanism together with a stronger role of Frontex will disincentive perspective economic migrants. While EU-readmission agreements will certainly play a crucial role, joint cooperation among member states should be pursued to enhance the efficiency of the EU return policy also by taking advantage of existing well-functioning bilateral relations of MS. We urge the Commission to arrange, in cooperation with Frontex, repatriation initiatives which should be complemented by reinstallation programs (i.e. in the field of vocational training and in the start-up of new micro-entrepreneurial businesses).

Management of migration flows
Information sharing and analysis in order to obtain reliable prevision on migration flows should be improved and enhanced, taking into consideration the relevant role of the competent Agencies. EU and Member States should use policy instruments of the CSDP to strengthen capacities of third countries in managing and better controlling migration flows and coordinate a common communication-strategy towards potential migrants and Countries of origin and transit in order to inform and curtail illegal migrants.

Cooperation with third countries
To reduce migration flows, a much stronger EU External Action is needed. Cooperation with African countries must be intensified and properly focused. The fight against human trafficking and illegal migration should be at the core of all EU-contacts with third countries. Capacity Building and Training in Border and Migration Management should become an integral part of our Cooperation. During this process UNHCR and IOM will be import [sic] partners. We have to speed up the implementation of the Khartoum and the Rabat process and fully implement the EU Trust Fund for Africa as well as the North Africa Regional Protection programs. In the short term, Turkey will continue to play a major role in managing the refugees’ flows. A concrete follow-up of the Valletta Summit should also be ensured.

Resettlement: Pre-Screening in countries of origin and/or countries of transit and safe countries
Persons in need of protection could be already identified in countries of origin or transit countries, thus preventing refugees from taking risks of the journey as well as contributing to the common sound management of migration and asylum flows in the years to come. Establishment of an institutionalized EU resettlement scheme, based on annual quota to be distributed among all Member States, should be developed. Furthermore, an EU-list of safe countries must be agreed upon and communicated.

Nyt forslag fra EU-Kommissionen, dateret 4 March  2016
(uddrag fra forslaget, uden kommentarer)
 
Introduction
Actions are needed in three areas to bring the Schengen system of border management back to normality.
 
First, steps must be taken to remedy the serious deficiencies that were identified in the management of the external border by Greece. Member States, EU Agencies and the Commission should all assist Greece in this regard.
 
 Second, the wave-through approach must end. Member States must take their responsibilities and comply with EU law, both in terms of granting access to the asylum procedure for persons requesting asylum and in terms of refusing entry at the border to persons who do not satisfy the entry conditions; under EU law, asylum seekers have no right to choose the Member State granting them protection.
 
Third, the current patchwork of unilateral decisions on the reintroduction of border controls needs to be replaced with a coordinated approach to temporary border controls, with the aim to subsequently lift all internal border controls as quickly as possible and with a clear target date of December 2016. The Schengen Borders Code expressly provides for such a coordinated approach.
 
Addressing the deficiencies in the external border management in Greece
The Commission will, on the basis of all the information at its disposal, assess without delay whether Greece meets its obligations under the Schengen Borders Code and to what extent the serious deficiencies in external border management in Greece have been remedied. 7
 
Immediate support for Greece
The difficulties that Greece faces in the protection of the external border have an impact on the European Union as a whole. It is therefore necessary that other Member States show solidarity and collectively take responsibility for addressing the situation. EU Agencies and the Commission should also assist Greece. More precisely, Member States, EU Agencies and the Commission should support Greece in implementing the Recommendations made to Greece by the Council and the Commission12
 
Stopping the wave-through approach and restoring Dublin transfers to Greece
At the same time, Member States should refuse entry at the external border to third-country nationals who do not satisfy the entry conditions provided in Article 5 of the Schengen Borders Code, including third-country nationals who have not made an asylum application despite having had the opportunity to do so. For Member States that have temporarily reintroduced controls at their internal borders, these Member States should also refuse entry at that internal border to third-country nationals who do not satisfy the entry conditions. This is irrespective of the intention of the third country national to apply for asylum in another Member State.
 
The wave-through approach is incompatible with Schengen and Dublin rules and encourages secondary movements and should be stopped. It also undermines the functioning of the relocation scheme, and it is thus one of the reasons for the poor implementation of the relocation decisions up to now. Therefore, stopping the wave-through approach in a coordinated way is a requirement for the functioning of the Schengen and Dublin systems, as well as the relocation scheme.
 
Helping Greece to manage migratory pressure
The implementation of the EU-Turkey Joint Action Plan and of the voluntary humanitarian admission scheme with Turkey should lead to rapid decrease in the number of arrivals in Greece; with regard to the latter, the more Member States that take part in this scheme, the better the prospects for countering illegal migration in the Aegean Sea.
 
Returns of persons with no right to stay and in no need of international protection to countries of origin and transit, including Turkey, should also reduce the number of irregular migrants present in Greece. Greece should accelerate readmissions, in particular with Turkey, on the basis of applicable existing readmission agreements and with the support of other Member States.
 
The agreed relocation schemes are essential tools to lessen the strain on the Member States under greatest pressure and to restore order to the management of migration. In the case of Greece, it has also become a tool of humanitarian assistance. Member States must step up the rate of relocation speeding up processing in line with the need to carry out proper security checks17. The Commission stands ready to provide administrative and logistical assistance. In line with the schemes, Member States should also take all steps to inhibit secondary movements by requiring the immediate return to the Member State of relocation and by taking the necessary preventive measures in the field of access to social benefits and legal remedies, in accordance with Union law18.
 
Humanitarian assistance to Greece should be stepped up, and facilitated through the rapid adoption and implementation of the Commission's proposal on the provision of emergency support within the Union.
 
Towards a coherent Union approach
At this moment in time, there are serious deficiencies in external border control caused by a lack of border surveillance and insufficient registration and identification of irregular migrants. As a consequence of the secondary movements triggered by these deficiencies, Member States have reintroduced internal border controls. These serious deficiencies therefore jeopardise the Schengen area as a whole, and are evidence of a threat to public policy or internal security in that area.
 
If the migratory pressures and the serious deficiencies in external border control were to persist beyond 12 May, the Commission therefore would need to present a proposal under Article 26(2) of the Schengen Borders Code to the Council recommending a coherent Union approach to internal border controls until the structural deficiencies in external border control are mitigated or remedied. The Commission will be prepared for this eventuality and would act without delay.
Any proposal by the Commission under Article 26 Schengen Borders Code would only propose border controls at those internal border sections where controls would be necessary and proportionate to respond to the serious threat to public policy and internal security identified. The recommended border controls would also be temporary and for the shortest possible period in view of the threat addressed. If the overall situation allows, the objective should be to lift all internal border controls within the Schengen area within six months from their introduction, namely by mid-November 2016.
 
 
Tidsplan4 March 2016 (and monthly thereafter): Greece reports on its progress in implementing the actions identified in the Recommendation on resuming Dublin transfers.
12 March 2016 at the latest: Greece provides its action plan to implement the recommendations made by the Council, together with a needs assessment.
16 March 2016: Commission Communication on the reform of the Dublin Regulation based on the objective of solidarity and fair burden-sharing between Member States.
16 March 2016: the Commission presents its First Report on Relocation and Resettlement.
22 March 2016 at the latest: Frontex launches additional calls for contributions to further deploy European Border Guard teams to support Greece.
1 April 2016 at the latest: Member States respond to the Frontex call by providing human resources and technical equipment.
12 April 2016 at the latest: the Commission presents its assessment of the adequacy of the action plan prepared by Greece.
16 April 2016: the Commission presents its Second Report on Relocation and Resettlement.
11-17 April 2016: a Schengen evaluation by Commission and Member State experts of air, land and sea borders of Greece will take place.
12 May 2016 at the latest: Greece reports on the implementation of the Council recommendations.
12 May 2016: if the serious deficiencies in external border control were to persist, the Commission will present a proposal under Article 26(2) of the Schengen Borders Code.
13 May 2016: if the serious deficiencies in external border control were to persist, the Council should adopt a recommendation under Article 26(2) of the Schengen Borders Code for a coherent Union approach to temporary internal border controls.
16 May 2016: the Commission presents its Third Report on Relocation and Resettlement.
June 2016 at the latest: the co-legislators reach political agreement on the European Border and Coast Guard and adopt the legal act.
June 2016: Commission presents its assessment of the possibility of resuming Dublin transfers to Greece.
August 2016 at the latest: the European Border and Coast Guard is operational.
September 2016 at the latest: the European Border and Coast Guard has delivered the first vulnerability tests so that any necessary preventive measures can be taken.
December 2016: if the overall situation allows, the target date for bringing to an end the exceptional safeguard measures taken.

450.000 € pr flygtning
Det er hvad en førende tysk økonom har beregnet hvad en flygtning, der forbliver i Tyskland vil koste i sin levetid. Beregnet som forskellen mellem, hvad flygtningen kan forventes at bidrage med til den tyske socialstat, bl.a. i form af indkomstskat og hvad flygtninge kan forventes at modtage fra staten i form af sociale ydelser, pension mv.
For at nå frem til dette resultat har økonomen profesor Bernd Raffelhüschen foretaget beregninger,  hvor "alle zukünftigen Zahlungen der heute lebenden Generationen an den Staat mit allen zukünftigen Leistungen, die sie vom Staat erhalten, saldiert, um so die Nettosteuerlasten dieser Generationen bestimmen zu können" (CESifo Schnelldienst).
Ved beregningen er der forudsat følgende antagelser:
 
at Tyskland modtager
800.000 flygtninge i 2015 (i øjeblikket kan man ikke levere helt nøjagtige tal for hvor mange, der i realiteten vil være tale om, efter som der endnu ligger store bunker af ikke bearbejdede asylansøgninger for 2015)
600.000 flygtninge i 2016 (skøn)
400.000 flygtninge i 2017 (skøn)
200.000 flygtninge i 2018 (skøn)
 I alt således 2 mio. flygtninge i perioden.
 
at flygtninge i arbejdsdygtig alder selv under meget optimistiske antagelser først efter 6 år opnår en erhvervsmæssig profil svarende til allerede i Tyskland levende indvandrere. Dvs. man forventer, at det tager lang tid for flygtninge at blive integreret på arbejdsmarkedet. Man antager således at den fiskale "Nettozahlungsprofile denen der bereits hier lebenden Ausländer entsprechen und dass die Integrationsdauer sechs Jahre beträgt."
 
at netto-skattebidraget fra flygtninge på grund af lavere kvalifikationer er mindre end hos den indfødte befolkning. "Offensichtlich unterscheiden sich die Nettosteuerzahlungen beider Gruppen während der Erwerbsphase deutlich voneinander, denn die bessere Qualifikation der einheimischen Bevölkerung ist mit höherem Einkommen und damit auch höheren Steuer- und Beitragszahlungen verbunden." (CESifo Schnelldienst).
Ud fra disse præmisser når Raffelhüschen i sine beregninger frem til, at de her skønnede 2 millioner flygtninge over deres levetid vil levere et negativt nettobidrag på i alt 900 mia. euro.
Hver flygtning vil således i gennemsnit modtage 450.000 euro mere fra staten end vedkommende bidrager med. Forestillingen om, at en generation af unge flygtninge i hobetal vil være et positivt bidrag for Tyskland, holder i denne beregning ikke. Foryngelseseffekten sluges af sen integration på arbejdsmarkedet og ringere kvalifikationer.
 
Behov for en rationel indvandringpolitik?
Dermed er det måske ikke så underligt, at nogle økonomer argumenterer for en reduceret og kraftigt tilpasset indvandring. Hvormed de mener, at man skal have en indvandrerlov, der målretter indvandringen, således at man opnår et positivt nettobidrag fra indvandringen. Dvs. man skal tillade og fremme indvandring af mennesker med højere kvalifikationer, der passer til eller suplerer det eksisterende indenlandske arbejdsmarked og som tillige er lettere at integrere.
"Notwendige Bedingung für eine rational gesteuerte Einwanderungspolitik ist es mithin, zumindest ein durchschnittliches Qualifikationsniveau der Zuwanderung zu sichern. Deutliche fiskalische Erträge wären allerdings nur bei noch höherem Niveau zu erzielen. Wie genau diese Zuwanderungspolitik auszusehen hat, kann man ohne viel Mühe bei den traditionellen Einwanderungsländern studieren; man muss das Rad an dieser Stelle nicht neu erfinden."(CESifo Schnelldienst).
En sådan indvandringspolitik  kan kun realiseres  inden for et område med sikre ydre grænser.   "Die Lösung ist selbstverständlich nur auf europäischer Ebene zu erzielen und muss mit einer Sicherung der Außengrenzen des Schengen-Raums einhergehen."
Man kan f.eks. tage ved lære af lande som USA og Australien og lave kvoteringer baseret på selektion efter kvalifikationer og integrerbarhed.
Det betyder naturligvis, at strømmen af flygtninge med dårlige kvalifikationer, må reduceres drastisk. Eventuelt kan man forstille sig, at flygtninge må acceptere at opholdet ikke kan gøres permanent og at man ikke kan forvente at få sociale ydelser på niveau med den hjemmehørende befolkning. Nationale velfærdssystemers ydelser er ikke beregnet til at blive anvendt på en influx af mange flygtninge. Det ville nemlig underminere velfærdsstaten, resultere i lavere ydesler til alle  og/eller føre til højere skatter.
Eksisterende flygtninge skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Økonomer  foreslår derfor, som man kan forvente, ideer om indslusningsløsn og ophævelse af den i Tyskland for nyligt vedtagne garanterede mindsteløn. Hvilket naturligvis vil betyde et pres i retning af lavere lønninger for de dem, der i forvejen har de laveste lønninger. En konsekvens, der igen understreger behovet for at begrænse optaget af flygtninge.
I alt dette ser man helt bort fra ikke-økonomiske konsekvenser, herunder de potentielt gevaldige problemer med integration af mennesker med en totalt anderledes kultur, fundamentalistisk religionsforståelse, og kvindeundertrykkende sociale og familiære strukturer.

"I have come with my entire family: six sons, six grandchildren, two daughter-in-laws, one son-in-law and my wife, ... We travelled by plane to Iran, bus to Tehran, car to Turkey, on foot across the border and by boat to Lesbos. We are not going to give up now." lyder det fra Mohammed Dauod, der er strandet i Grækenland med hele sin store familie. (Guardian).
Hver dag i denne tid fylder dramatiske billeder af afghanske flygtninge og migranter fanget foran pigtrådshegnet ved den makedonske grænse nyhedsudsendelser i TV.
Tyskland er magneten, der trækker i dem og nu er vejen foreløbig spærret. "Merkel help us" lyder råbene.
Nærsynede og nærgående medier har travlt med at fokusere på dramaet og finde de rette billedudsnit for at vise desperationen. Gad vide hvor meget de selv bidrager til dramatikken?
Mens Verdens eller i hvert fald Europas opmærksomhed er fanget her, trækker fremtidige trusler og drama sig sammen langt ude i horisonten, på den anden side af Middelhavet.
"As the world watches hundreds of thousands of Syrians crossing into Europe from the east, territories north of the Sahara are filling with comparable numbers of Africans determined to make their own entrance. Migrants from more than a dozen African nations are descending on Morocco, Algeria and Libya in unprecedented numbers, sleeping in abandoned apartments, derelict warehouses and on city streets." (WSJ)
Man regner med, at der for tiden befinder sig mindst 100.000 flygtninge eller migranter i Marokko.
Med henvisning til kilder i efterretningstjenesten beretter andre kilder om 150.000-200.000 flygtninge/migranter i Libyen, der venter på chancen for komme med en båd til Europa.
Alle disse mennesker udgør den førse bølge af, hvad vi kan vente os til foråret.
De lever som squatters i Calais junglen , men er langt mere usynlige for medierne og i langt større antal.
Før i tiden optrådte de også med dramatiske billeder, fra deres forsøg på at forcere de høje hegn, der afgrænser de spanske enklaver Melilla og Ceuta på Nordafrikas kyst. I 2014 lykkedes det på den måde for 2.100 migranter at sætte fod på en stump af Europa. I mellemtiden har spansk støtte til Marokko og udbygning af sikkerheden ved enklavenerne med indtil 6 m høje tredobbelte hegn og high tech udstyr gjort det vanskeligere at komme ind i Europa. I 2015 lykkedes det kun for lidt over 100.
Men det har ikke fået flygtninge og migranter fra Afrika til at vende om “We can’t advance and we can’t go home...For us, it’s Europe or die.” Om det rigtigt er ikke til at vide, men hvad skal vi ellers forvente, at de fortæller til journalister, der er ivrige efter at få sensationen  og desperationen med til hjemmepublikummet.
Migranter eller flygtninge, det er heller ikke til at vide. Vi er måske tilbøjelige til at affærdige dem som økonomiske migranter, men mange af dem kan have været udsat for alvorlige trusler og personlig forfølgelse, der kan måle sig med det vi antager syriske og irakiske flygtninge har været udsat for. Vi ved det bare ikke.
De er irregulære flygtninge eller migranter. Irregulære i den forstand at de forsøger at komme til Europa illegalt, uden om grænsekontrollen eller uden papirer eller med forfalskede papirer.
Endnu kan de tælles i hundredetusinde, men i Nordafrika, i Sahel og endnu længere væk kan millioner potentielt følge efter dem, der nu har slået lejr på Nordafrika kyster.
 
Drivers of migration
Hvad er det, der driver hundrede tusinde af mennesker fra Afrika til i stigende grad at søge mod Europa og andre verdensdele? En helt enkelt forklaring er vanskelig at finde, men vi vil forsøge at genbruge en idé fra et tidligere blogindlæg. En ohm's lov for flygtninge hvor vi så på de faktorer, der bidrager til at skabe et højt spændingspotentiale mellem de positive faktorer i målet for flugten/migrationen og de negative faktorer i det område, man flygter/migrerer fra.
Det er imidlertid ikke nok at se på spændingspotentialet, vi må også indrage modstanden. Modstanden udgøres af de hindringer, der må overvindes for at bevæge sig fra stedet med de negative faktorer til stedet med positive faktorer.
 
De negative faktorer i hjemlandet kan omfatte:

• En hastig befolkningstilvækst uden tilsvarende vækst i økonomiske muligheder
• Fattigdom og miserable økonomiske udsigter for en selv og ens familie.
• Krige og konflikter, strid mellem forskellige grupper af befolkningen, invasion ude fra, f.eks. i skikkelse al-Shabaab, Boko Haram og jihadister. "Conflict and outbreaks of violence are important drivers of irregular migration ." (Drivers).
• Despotisk styre med ufrihed, manglende menneskerettigheder og forfølgelse p.gr.a. etnicitet, religion eller modstand mod regimet.
• Personlige aspekter, tab af familie.
• Naturkatastrofer og klimaforandringer med mere eller mindre akut behov for at migrere.  Aktuelt kan man tænke på tørke i Sahel-regionen og dele af Ethiopien.

 
Positive faktorer i potentielt modtager land

• Bedre økonomiske udsigter, med mulighed for få arbejde med en langt bedre løn. Hertil kommer også muligheden for med remittances til at hjælpe familien i hjemlandet, dvs muligheden for at sende en del af lønnen til hjemlandet.
• Livskvalitet, ikke mindst mulighed for at få andel i nogle af de goder, man kan forbinde med økonomisk velstand. En undersøgelse blandt marrokanske migranter peger på motiver influeret af " the allure of moving abroad to Europe for adventure, the opportunities for financial and material success, and the idea of living a different lifestyle. ( drivers)
• Uddannelsesmuligheder.
• Velfærdssystemer og ydelser.
• Sundhedssystemer og ydelser.
• Bedre chancer for ens eventuelle børn.
• Fred og frihed for forfølgelse.
• Menneskerettigheder.
• Demokrati med udstrakt personlig frihed.
• Religionsfrihed, tolerance og accept af ens religion og levevis.
• Familie, bekendte og mennesker fra ens egen kulturkreds blandt diasporaen, med mulighed for at få hjælp til at klare sig i modtagerlandet. "Migration tends to gain momentum through networks and self-reinforcing mechanisms which are not necessarily affected by state policies."
• Mulighed for at klare sig sprogligt, F.eks. migranter fra fransktalende områder, der vælger at tage til Frankrig.
• Endelig må man forvente, at der kan være dannet ganske forkvaklede forestillinger om, hvor positivt livet i Europa og USA kan være, ud fra diverse TV serier og billeder af glitrende rigdom i Vesten.

 
Potentiale reducerende faktorer i modtagerlandet, dvs aspekter, der trækker fra i modtagerlandets attraktivitet.

• Irregulær status, dvs et liv uden papirer
• Diskrimination og racisme med stigmatisering p. gr. a kulturforskelle og religiøse praksisser
• Social eksklusion
• Elendige levevilkår, herunder dårlige boligforhold
• Underbetalt, udbyttende og usikker beskæftigelse.
• Ingen eller kun minimal adgang til uddannelse, velfærds- og sundhedsydelser
• Usikkerhed og frygt for tilbagesendelse

 
 
Modstand i form af forhindringer, der gør det vanskeligt eller umuligt at flygte eller migrere.

• Vanskeligheden ved at opnå visa eller opholdspapirer
• Manglende resourcer i form af midler til at betale for rejsen, f.eks. til menneskesmuglere. Hvilket betyder, at det ikke er de dårligst stillede, der flygter eller migrerer, men derimod mennesker med adgang til midler, der kan finansiere rejsen
• Farlige rejseruter og transportmåder, risiko for overfald og røverier, fysiske barrierer ved rejse gennem Sahara og og over Middelhavet. Italienske og senere fælleseuropæiske tiltag, der skulle mindske risikoen for at for at drukne på turen over Middelhavet, må imidlertid antages at have mindsket den subjektivt bedømte risiko, som turen over Middelhavet udgør, med øget migration til følge.
• Skrap grænsekontrol eller lukkede grænser med hegn og bevogtning, der forhindrer adgang for irregulære flygtninge/migranter og risiko for afvisning og hjemsendelse.
• Risiko for, at man under Dublin forordningen må forblive i et land, der ganske vist er sikkert, men med langt mindre potentiale end man forestiller sig andre steder.
• Generelt gælder, at valget af rute til Europa bygger på overvejelser om, “how heavily border-crossing points are controlled; the ease of passage to Europe; the possibility for regularisation at some point along the route; the levels of abuse and conditions in the transit countries; the risks involved; the duration of the journey; the cost of the journey; the presence of networks or friends along the way or in transit countries" (IOM 2015).
• Modstanden kan måske lettere overvindes, hvis man i første omgang kun sender de unge mænd i familien af sted. For den efterfølgende familiesammenføring kan man jo regne med en let og sikker adgang.

 
Udløsende faktor,

• Akutte forandring i ens tilværelse, f.eks. abrupte forringelser  og problemer i migrantens egen tilværelse.
• "Conflict and outbreaks of violence are important drivers of irregular migration, and can be considered shocks or ‘tipping points’" (IOM 2015). 

 
Only those with means
Et kig på de faktorer, der skaber spændingspotentialet kunne måske forlede en til at tro,  at det alene er strid, fattigdom og underudvikling, der driver mennesker fra Afrika til at flygte eller migrere. Det er imidlertid værd at bemærke sig, at andre faktorer også er vigtige. "Increasing migration out of Africa seems rather to be driven by processes of development and social transformation which have increased Africans’ capabilities and aspirations to migrate, a trend which is likely to continue in the future." (IMI, Oxford).
Man kan måske sige det sådan. De dårligst stillede flygter eller migrerer ikke til Europa, de har hverken midler, mulighed eller aspiration til det. Når de er tvunget på flugt flygter de til andre andre afrikanske lande. Der skal et vist mål af ressourcer, muligheder og forventninger til for at forsøge at komme til Europa eller f.eks. USA.
 
Migration trends and patterns
Det har ikke været muligt at finde mange data om udviklingen af migrationen fra Afrika til Europa. Et artikel fra 2014 rummer dog et diagram, der viser en hastigt stigende migrationen fra Afrika til andre kontinenter siden 1975.

Som det kan ses af tabellen herunder er migrationen hovedsagelig foregået inden for det afrikanske kontinent. "Out of Africa" migrationen er for størstedelen  gået til Europa, i mindre omfang til Mellemøsten og USA..
Tabellen viser desværre kun tal fra 2000, men på det tidspunkt må regnde man allerede med at der befandt ca. 7 mio. migranter fra Afrika i Europa,
" The actual number fluctuates in accordance with the regularisation programs of member states, notably of France, and more recently of Italy and Spain. However, many of the officially recognized migrants fall back into illegality when their limited visas expire or if they fail to meet other conditions for recognizing their legal status" (Kohnert).

Growing migration potential
For give en idé om det fremtidige migrationspotentiale fra Africa forsøger vi at konkretisere nogle af de negative faktorer, der må antages at have betydning for dannelsen  af dette potentiale.
 

• Befolkningstilvækst
  
• Økonomiske faktorer
  
• Kriser og krige
  
• Klimaforandringer

 
Befolkningstilvækst
Først kan vi se se på udviklingen i Afrika sammenlignet med resten af verden, således som UN har søgt at opgøre den.

Man skønner her, at Afrikas befolkning vil vokse fra ca. 1,2 mia. i 2015 til 1,7 mia. i 2030 og med en høj tilvækst nå op på på 2,5 mia. i 2050 og hele 4,4 mia. i 2100.
Mens de sidste skøn må anses for aldeles usikre, er det værd at hæfte sig ved tallene for 2030. Hvis de realiseres vil det betyde, at befolkningen i Afrika i løbet af de næste 15 år vil stige med ca 500 mio. mennesker. Dvs.  samme størrelsesorden som det samlede folketal for EU-28 i dag og som det kan ses af tabellen forventer man en stagnerede udvikling for hele Europa.
Det er en udvikling, der allerde nu burde give anledning til stor bekymring blandt beslutningstagere i Europa, men deres nærsynede bekymring er formentlig fokuseret på et grænsehegn i Makedonien.
 
For at få et mere detaljeret billede af hvilke lande og områder i Afrika, der potentielt kan bidrage med store migrationsbølger til Europa, kan vi se på den skønnede udvikling for de 10 folkerigeste lande i Afrika .

Hvad sker der, hvis lande som Nigeria og Ethiopien, der tilsammen forventes at vokse med 300 mio. mennesker, ikke i løbet af perioden kan en skabe en udvikling, der sikrer disse mange mennesker rimelige levevilkår? Skal vi forvente at  alle dem, der har mulighed for det, søger til andre verdensdele og her især til Europa?
 
Et kig på befolkningspyramiden for Afrika viser ikke overraskende en voldsom stor andel af unge mennesker. Hvordan skal landene kunne nå at give disse unge muligheder for udannelse, arbejde og håb om et leveværdigt liv?

Befolkningspyramide for Afrika

Befolkning og fertilitet i Sahel
For de 10 lande, der ofte henregnes til det tørre Sahel område i det sydlige Sahara ses folketal og fertilitet herunder:

Tallene giver en antydning af, hvor hurtigt der kan opstå problemer med en hastigt voksende befolkning og udsigt til et klima, der bliver stadig mere tørt.
Et studie fra Lunds Universitet understreger problemet (i studiet har man dog medtaget 22 lande i definitionen af Sahel, deriblandt nogle af de folkerigeste).
"The Sahel’s ability to produce food is not keeping pace with its growing population, andglobal warming will only exacerbate the imbalance, according to a new study. Among the 22 countries making up the arid region in northern Africa, the population grew to 471 million in 2010 from 367 million in 2000, a jump of nearly 30%. As the population grew rapidly, the production of crops remained essentially unchanged" (Guardian).
 
Økonomiske faktorer
For at giver en antydning af forskellen mellem EU og henholdsvis Maghreb landene i Nordafrika og Sahel området, har vi nedenfor gengivet BNP pr capita (tallene er hovedsagelig fra 2014). Med tallene vil vi vise den enorme kløft mellem lande i Afrika og EU, i et forsøg på at indikere størrelsen af det økonomiske spændingspotentiale mellem Afrika og Europa. Ikke fordi vi tror, at potentielle migranter kigger på BNP, når de skal vurdere hvor de kan forvente at forbedre egne muligheder. For dem er det sikkert beretninger om og billeder af levevilkårene i Europa, der betyder noget, men vi antager, at de forestillinger, der herved dannes vil korrellere med forskellene i BNP.

Starten på det såkaldte arabiske forår, der har svært ved at komme videre, forbindes ofte med en ung mands sætten ild til sig selv i december 2010 i Tunis. Selv om den konkrete anledning var en anden, henledte afbrændingen opmærksomheden på mange unges elendige fremtidsudsigter med bl.a. en høj arbejdsløshed. En arbejdsløshed og håbløshed, der må antages at udgøre en af de vigtigste faktorer ved forsøget på at forklare, hvorfor unge mænd fra Maghreb forsøger at nå til Europa.
Derfor kan vi måske bruge ungdomsarbejdsløshed som specifik indikator for en af de negative økomiske faktorer, der er med at skabe et stort spændingspotentiale mellem i dette tilfælde Nordafrika og Europa.
Tabellen viser ungdomsarbejdløshed og forskellige projektioner af den i procent for 2008-2019.

" young people, threatened by unemployment and lack of perspectives in their home country, are eager to try their luck in what may appear to them at first sight as their El Dorado, i. e. Western Europe. Many of them struggle to reach it, in utter disregard of the involvedrisks, by all means, mostly illegally" (Kohnert)
 
Kriser og krige
"There are currently fifteen African countries involved in war, or are experiencing post-war conflict and tension. In West Africa, the countries include Cote d'Ivoire, Guinea, Liberia, Nigeria, Sierra Leone, and Togo. In East Africa, the countries include Eritrea, Ethiopia, Somalia, Sudan, Uganda. In Central Africa, the countries include Burundi, Democratic Republic of the Congo, Rwanda. In North Africa, the country is Algeria and in South Africa, the countries include Angola and Zimbabwe" (African Sun 2016).
Opgørelsen findes i et afrikansk nyhedsmedie her i 2016. og inkluderer mærkeligt nok hverken Libyens interne krige, stridighederne i CAR (Central African Republic) Mali's åbenlyse problemer med jihadister, Ægyptens problemer med islamister, eller Tunesiske attentater og protester.
Man får indtryk af et kontinent med myriader af krise, konflikter og krige.
Det har resulteret i elendige levevilkår og en usikker tilværesle for store dele af befolkningen, og er årsag til, at der findes store grupper af internt fordrevne og flygtninge i selve Afrika.
Herunder kan man se EU's forsøg på, at rangordne landene i Afrika efter risici, ligesom man har fremhævet nogle af vigtigste aktører i de aktuelle konflikter i Afrika og indsatsen af egne missioner.

Klima ændringer
"There is a new phenomenon in the global arena: environmental refugees.
These are people who can no longer gain a secure livelihood in their homelands
because of drought, soil erosion, desertification, deforestation and other
environmental problems, together with associated problems of population pressures and profound poverty. In their desperation, these people feel they have no alternative but to seek sanctuary elsewhere, however hazardous the attempt. Not all of them have fled their countries, many being internally displaced. But all have abandoned their homelands on a semi-permanent if not permanent basis, with little hope of aforeseeable return" (Myers).
Mindre regn til de tørre områder og voksende befolkninger er opskriften på en potentielle sultkatastrofer. Katastrofer der kortvarigt kan undgås ved at forsyne områderne med hjælp udefra. Men skal det være en varig løsning?
Alternativet er, at vi må forvente at der der vil opstå et fornyet migrationspres . Ikke nødvendigvis til Europa i første omgang, for som nævnt er det næppe de allerdårligst stillede, der kan flygte eller migrere til Europa. Det kræver resourcer, som de mest svækkede og fattigste ikke besidder. De kan måske flygte til nærområder i nabolandene og finde ophold i enorme lejre, der igen kræver forsyninger udefra.
Alligevel må vi antage klimaforandringer kan udløse nye bølger migration mod Europa, nemlig når de internt fordrevne øger befolkningspresset i de nære områder.
 
What is the EU doing?
Ikke nok i hvert fald. "Since migration is triggered by instability, poverty, persistance of food insecurity and lack of access to basic services such as health, we must become better at pooling our diplomatic knowledge and at developing consistent strategies to prevent and mitigate instability and conflict." Hedder det i en strategisk note fra EPSC (European Political Strategy Center), efter Valletta topmødet sidste år mellem EU og afrikanske lande.
I noten peger man på nødvendigheden af at gøre migration fra Afrika til Europa til en triple win-win-win sitauation. Fordi en fair og bæredygtig (sic) migrations politik må tage hensyn til migranternes behov, de lande, de migrerer fra og de lande, der modtager dem i Europa. Med andre ord: Lutter fordele til alle, når fantasien tages til hjælp.
Hvordan det konkret skal ske nævnes ikke i strateginoten. Men trylleformelen man ynder at benytte hedder: "Addressing the root causes of irregular migration."
Situationen i de lande man migrerer fra skal forbedres, så incitamentet til at irregulær migration mindskes. Her kan man i princippet opremse diverse hjælpeprogrammer for afrikanske lande med støtte til udvikling af demokrati, økonomi, uddannelse, sundhed, sikkerhed.
Vil sådanne programmer imidlertid kunne sikre den tilstræbte diplomatiske win-win-win sitaution eller er der blot tale om politisk newspeak, der skal dække over, at man ikke aner, hvordan man skal tackle flygtninge- og migrant tsunamier fra Afrika i en ikke alt for fjern fremtid.
Har mange afrikanske lande overhovedet en reel interese i at holde igen på migrationen, eller ser de den snarere som et middel til af afpresse EU. Omtrent som Tyrkiets Erdogan gør det med flygtninge.
Autoritære styrer kan kanalisere hjælp fra EU til egne støtter og som belønning til den elite de selv tilhører, men skaber det udvikling? Mange lande i Afrika er jo ikke ligefrem strålende eksempler demokratier, hvor befolkningen har indflydelse.
Aktuelle aktiviteter som Indenrigsminister de Maiziéres rejse til Maghreb landene, Marokko, Algeriet og Tunis for at indgå aftaler om, at landene skal modtage de migranter som Tyskland vil udvise, synes i hvert fald ikke at være et skridt i retning af en win-win-win politisk løsning.
Jeg tvivler på, at EU på nuværende tidspunkt er i stand i fælleskab at optræde med den fornødne fasthed. Et fasthed, der må indebære skrappe krav og trusler om sanktioner, hvis ikke de lande, der frembringer strømme af migranter, gør noget effektivt for at forbedre deres egen situation. For dermed at reducere push effekten af de negative faktorer vi har gennemgået. F.eks. gennem tiltag til at mindske befolkningstilvæksten og tiltag til at sikre en politisk stabilitet, der giver mulighed for private initiativer, investeringer og beskæftigelse.
Under alle omstændigheder viser den nærmest eksplosive afrikanske befolkningstilvækst, at EU og Vesten i det hele taget kun har et begrænset tidsvindue til rådighed for at finde på forholdsregler mod en tsunami "Out of Africa."