Etnicitet, intelligens og IQ scores – Uvelkommen viden?

Er kinesere klogere end alle andre?
For nogen tid siden faldt jeg over en hjemmeside fra gov.uk. (regeringens website) med overskriften "Ethnicity facts and figures." Blandt de pudsige statistikker var der en, der vakte min opmærksomhed: "GCSE results (‘Attainment 8’) for children aged 14 to 16."
Her kunne man se hvilke resultater skoleelever opdelt på etniske grupper havde opnået i 8 centrale fag (attainment 8).
Udover en vis forundring over at finde sådanne detaljerede opgørelser efter etnicitet, var det de markante forskelle, der faldt i øjnene:
 
Her den summariske opgørelse i et liggende søjlediagram (Ethnicity facts and figues):

Kinesiske elever ligger markant over alle andre med en score på henholdsvis 60,5 og 64,8. Hvide er langt bagefter med 43,3 og 48,6, mens sorte ligger en bagatel under med 41,4 og 48,1. Bedre klarer grupperne mixed og asian sig.
Andre dele af den meget detaljerede statistik viser, at det står helt galt til med resultaterne for gruppen Irish med 23,8 og for Roma med 18,0.
I engelske medier bliver der givet udtryk for bekymring over den forholdsvis dårlige placering af etniske hvide britiske elever. Hvorfor klarer de sig ikke så godt?
En uddannelsesforsker kommer med denne forklaring: "On the face of it, the education system is letting down white British children and we must examine the reasons with great urgency. The children of immigrants are improving much faster. In part this is because the parents and children are very keen to make use of the educational opportunities which are readily available to them. But also, the extra attention they receive may inadvertently be diverting attention from the needs of the poor white British pupils." (Alan Smithers).
Det kan næppe være hele forklaringen for i et studie af forskelle i Australien finder man tilsvarende forskelle som i UK. Kinesiske elever opnår langt bedre resultater end resten, også bedre end børn af migranter fra UK.
"The study from the Institute of Education in London examined the maths results in Pisa tests of 14,000 teenagers in Australia - which showed that children from East Asian families, mostly Chinese, were much higher performing than those from Australian families or other migrants, such as from the UK. If the Chinese in Australia had been counted in the Pisa tests as a separate country, they would have been among the highest performing in the world - only beaten by pupils in Shanghai."  (BBC).
Noget lignende gjaldt for elever med japansk og koreansk baggrund. Man søger at forklare asiatiske elevers gode resultater med antagelser om bedre uddannede forældre, med bedre støtte fra forældrene og med en større indsats fra asiatiske elever med op til 6 timers mere skolearbejde hjemme hver uge. "They had a very strong work ethic and were more likely to believe that they could succeed if they tried hard enough."
Men det er åbenbart ikke hele forklaringen, for man hævder at disse faktorer kun forklarer ca. 85 procent af de asiatiske elevers bedre resultater.
Hvad så med de resterende, uforklarlige 15 Procent? En forsker fra "Institute of Education" mener, at forskellen måske kan forklares med "higher inherent ability." En påstand om at asiater generelt er bedre mentalt udrustede end andre? (BBC).
En rapport fra britiske "Advance HE" viser, at forskellen mellem etniske grupper også kan findes på UK's universiteter.
Her har man f.eks. opgjort andelen af undergraduates, som opnår en first eller 1:2 karakter (Advance HE):

I gruppen af etnisk hvide studerende er det hele 79,6 procent, der opnår first eller 1:2 karakterer i 2016/2017, mens gruppen af BME (Black and Minority Ethnic) studerende kun opnår 66 procent i gennemsnit.
Kinesiske studerende og gruppen mixed ligger højest i BME gruppen med omkring 75 procent, mens black er helt nede på 55,5 procent.
Det har fået for nylig fået regeringen til at kræve, at universiterne lukker karaktergabet mellem de etniske grupper: "Close grade gap for black students or face fines, ministers warn universities" (Daily Mail). Hvordan man så skal lukke gabet vides ikke.
Apropos kinesiske studerende. Pudsigt nok hævder engelske universiteter, at kinesiske studerende efterhånden klarer sig dårligere end andre i gennemsnit. Uden at have håndfaste studier at henvise til mener man, at det kan skyldes en forøget tilstrømning af knapt så dygtige studerende fra Kina, der privatfinansieres af familier, der gerne ser dem tage en universitetsuddannelse i UK.
 
"Higher inherent ability"
Har kinesere og andre asiater højere IQ end andre? I et forsøg på at sammenholde IQ og global ulighed fremlægger professorerne Richard Lynn og Tatu Vanhanen resultater af IQ tests, der viser højere IQ scores for kinesere og andre asiater end for resten af verden (Lynn og Vanhanen 2002, IQ and the Wealth of Nations  og 2006, IQ and Global Inequality).
 
Her et kort over de gennemsnitlige nationale IQ værdier som Lynn og Vanhanen bygger på (brainstats.com)

I toppen finder vi asiatiske lande med følgende IQ værdier (Lynn og Vanhanen 2006): Hongkong 108, Singapore 108, South Korea 106, Japan 105 og Kina 105.
I Europa finder vi IQ værdier omkring 100: Italien 102, Schweiz 101, og f.eks. UK 100.
Langt nede på skalaen finder vi afrikanske og caribiske lande som f.eks. Ækvatorialguinea 59, Mozambique 64 og Haiti 67.
De to forfattere hævder, at der kan findes en statistisk sammenhæng mellem GDP per capita og IQ for de undersøgte lande. "It was found that national IQs are correlated at 0,757 with real GDP per capita 1998. Det leder dem til at se den gennemsnitlige IQ i en befolkning som en vigtig determinant for udviklingen af global ulighed.
Noah Carl finder i et nyere studie fra 2016 en lignende relation mellem IQ scores og socio-økonomiske faktorer for lokale administrative områder i UK: "Local authority IQ is positively related to indicators of health, socio-economic status and tertiary industrial activity; and is negatively related to indicators of disability, unemployment and single parenthood." (Carl 2016)
Korrelationen er på 0,56, hvorfor der må være tale om en relativ svag sammenhæng, hvilket også kan ses af det spredningsdiagram Carl præsenterer for sammenhængen (Carl 2016):

Noah Carls arbejder på dette og andre områder har ikke ligefrem vakt begejstring. I 2018 skriver 280 akademikere under på et åbent brev, der protesterer mod at han tildels et Fellowship ved Cambridge University, p.gr. a. hans "research on links between race, criminality, and IQ." Det er således betændte forskningsfelter vi har at gøre med her.
På et andet område påviser Lynn og Meisenberg en sammenhæng mellem IQ og "educational attainment of school students in math, science and reading comprehension in 108 countries and provinces." De finder en korrelation på 0,917. "The high correlation between IQ and EA shows that these two measures are not merely two otherwise unrelated “development indicators.” It rather shows that intelligence tests and scholastic achievement tests measure the same or nearly the same construct. To the extent that educational attainment is important for a country's economic or cultural destiny, IQ is important as well. We suggest that both can be used interchangeably as measures of “human capital.” (Lynn og Meisenberg).
Er højere gennemsnitlig IQ og "higher inherent ability" så forklaringen på at kinesere og andre asiater klarer sig så godt på målinger af skoleresultater, og at andre, som f.eks. dele af Afrika og Caribien, klarer sig dårligt? Er det også med til at forklare,  hvorfor afrikanske og caraibiske lande hinker langt bagefter i GDP per capita?
Så bastant kan vi næppe konkludere, for der er måske både problemer med det metodiske grundlag for undersøgelserne og de kausale forklaringer.
Er målingerne af IQ repræsentative og er de direkte sammenlignelige på tværs af kulturer? Kan IQ målinger af asiater f.eks. være skævvægtet i den forstand, at man sammenligner IQ målinger fra bysamfund som Hongkong og Singapore med mere rurale centralafrikanske og caribiske lande?
I den forbindelse kan man også spørge om en medvirkende forklaring på de overlegne skoleresultater, kinesere og andre asiater opnår i henholdsvis UK og Australien, kan hænge sammen med, at der er tale om personer med migrant baggrunde, der adskiller dem fra gennemsnitlige kinesere.
Endnu mere problematisk er spørgsmålet om den implicit påståede kausalitet, hvor høj gennemsnitlig IQ ikke bare leder til bedre skoleresultater, men som Lynn og Vanhanen antyder, til højere velstand generelt.
Hvad nu hvis vi vender antagelsen delvis på hovedet og hævder at højere materiel levestandard og bedre basale uddannelser leder til højere IQ? At IQ indgår i en slags vekselvirkning med uddannelse og gode levevilkår. Således at forstå, at uddannelse og gode levevilkår bidrager til højere IQ, der så igen leder til bedre skoleresultater. Altså en slags positiv spiral af udvikling i IQ og generel udvikling i et land.
Det er vel ikke utænkeligt, at epidemiske sygdomme, underernæring, ikke stimulerende omgivelser, kulturelle forhold, omgivelser, der ikke fordrer eller fremmer abstrakt tænkning, og manglende uddannelse, kan forhindre folk i at opnå, hvad vi kunne kalde deres potentielle IQ niveau.
Sammenligninger af IQ mål for afro-amerikanere med afrikanere i Afrika antyder at sådanne faktorer kan være vigtige. Et review fra 2005 angiver at afro-amerikanere opnår IQ på 85 i gennemsnit , mens afrikanere i gennemsnit kun opnår ca. 70.
Selvom vi således kan antage, at der findes en vekselvirkning mellem IQ og andre faktorer, kan det næppe helt forklare eller bortforklare globale forskelle i IQ. F.eks. forskellen mellem et middelhøjt IQ i højtudviklede lande i Vesteuropa og et højere IQ blandt kinesere og asiater.
 
Etniske forskelle i "inherent ability"?
Eksisterer der således etniske forskelle i "inherent ability"? Næppe et helt legitimt spørgsmål at stille i dag. Det forbindes uvilkårligt og ikke uden grund med tidligere tiders forsøg på at etablere den hvide races overlegenhed – selv om vi jo så i dag snarere må tale om den asiatiske overlegenhed.
Som vi ser står vi imidlertid med manglende forklaringer for forskellen i gennemsnitlige IQ scores mellem f.eks. Vesteuropa og Østasien. Hvorfor man ikke, med mindre man foretrækker at have hovedet i sandet eller lade sig hegne inde af ideologisk korrekthed, kan undlade overveje om det skyldes forskelle i "inherent abilities." Dvs. spørge om en del af forklaringen må søges i basale genetiske forskelle?
Dermed kommer vi uvilkårligt til at berøre Herrnsteins og Murrays forkætrede bog fra 1994: "The Bell Curve – Intelligence and class structure in American life." I kapitel 13 ser forfatterne på "Ethnic differences in cognitive ability."
De ved at de vover sig ind på et kontroversielt forskningsfelt, men hævder, at det slet ikke er overraskende at forskellige etniske grupper udviser forskelle i, hvad vi har kaldt "inherent abilities." (Herrnstein og Murray 1994).
"Despite the forbidding air that envelops the topic, ethnic differences in cognitive ability are neither surprising nor in doubt. Large human populations differ in many ways, both cultural and biological. It is not surprising that they might differ at least slightly in their cognitive characteristics. That they do is confirmed by the data on ethnic differences in cognitive ability from around theworld. One message of this chapter is that such differences are real and have consequences. Another is that the facts are not as alarming as many people seem to fear." (Herrnstein og Murray 1994)
Som andre før dem påviser de, at øst-asiater, dvs. kinesere og japanere, både i USA og Asien typisk udviser højere scores på IQ tests end hvide amerikanere. "The precise size of their advantage is unclear; estimates range from just a few to ten points. A more certain difference between the races is that East Asians have higher nonverbal intelligence than whites while being equal, or perhaps slightly lower, in verbal intelligence." (Herrnstein og Murray 1994)
Selvom Herrnstein og Murray fokuserer på kognitive forskelle mellem asiater , hvide og sorte (afro-amerikanere) hævder de i en slags sidebemærkning (med henvisning til en påstand fra Steven Pinker), at ashkenaziske jøder (tysk- franske jøder) er den gruppe, der opnår de allerhøjeste gennemsnitlige IQ scores. "Jews-specifically, Ashkenazi Jews of European origins-test higher than any other ethnic group. A fair estimate seems to be that Jews in America and Britain have an overall IQ mean somewhere between a half and a full standard deviation above the mean, with the source of the difference concentrated in the verbal component." (Herrnstein og Murray 1994)
En af de vigtigste grunde til at Herrnstein og Murrays bog har påkaldt sig så megen kritik, at man idag kun kan diskutere den med hviskende stemmer blandt folk man kender, er deres fremhævelse af forskellen mellem med hvide (europæiske-amerikanske) og sorte (afro-amerikanere).
De når frem til, at afro-amerikaneres IQ score ligger lidt over en standardafvigelse under den hvide befolknings IQ score, hvilket svarer til at afro-amerikanere ligger ca. 16 points lavere i gennemsnitlig IQ score.
En frekvensfordeling af IQ scores for lige store grupper af henholdsvis hvide og sorte amerikanere viser følgende billede (Herrnstein og Murray 1994):

 (J.R. Flynn
Umiddelbart kunne man formode, at testeresultaterne også afspejler en kulturel skævvægtning, hvor IQ testen eventuelt giver hvide en fordel. Herrnstein og Murray afviser imidlertid at det kan være tilfældet: "The technical literature is again clear. In study after study of the leading tests, the hypothesis that the B/W difference is caused by questions with cultural content has been contradicted by the facts." (Herrnstein og Murray 1994).
Andre faktorer, der kan bevirke skævvægtning til fordel for hvide, udelukkes også. Selv om man gør opmærksom på at socioøkonomiske forhold er af vigtighed. Afro-amerikanere med bedre socio-økonomisk baggrund scorer højere end afro-amerikanere med mindre fordelagtig socio-økonomisk baggrund.
Kan det så forklare forskellen mellem hvide og sorte? Næppe, hvis vi skal tro forfatterne, der hævder at forskellen stadig findes blandt grupper på samme socio-økonomiske niveau. På højere niveau konvergerer de respektive scores for hvide og afro-amerikanere dog en smule.
Tilbage som forklaring på forskellene bliver tilsyneladende igen "inherent abilities" med rod i genetiske forskelle. Her bliver det kritisk, for det synes at være en tema man skal holde sig langt væk fra, hvis man undgå beskyldninger for racisme. Herrnstein og Murray overvejer da også om de skal lade temaet ligge, men mener at det vil gøre mere skade end gavn, for hvis der forskellen i opnåede IQ scores i et vist omfang hidrører fra genetiske forskelle, så burde man jo kunne tage hensyn til dette og tilrettelægge f.eks. uddannelser således at de bidrager til mindske forskellen.
For det er næppe nok blot at kræve, at de forskellige etniske grupper skal opnå de samme karakterer uden at kende årsagen, således som den britiske regering har krævet af universiteterne.
På den anden side kunne viden om genetiske forskelle i et fremtidigt rædselsscenarie lede til den tanke, at man kan øge intelligensen ved at pille ved generne... apropos aktuelle diskussioner om CRISPR teknikken.
I en diskussionen fremhæver Herrnstein og Murray et meget vigtigt punkt: "That a trait is genetically transmitted in individuals does not mean that group differences in that trait are also genetic in origin." Lyder det mystisk?
Forklaringen er, at vi ved at genetiske ens individer (tvillingeforsøg) kan score vidt forskelligt på IQ tests afhængig af omgivelser de er vokset op i.
Er vi så tilbage ved teorien om at forskellen i IQ scores skal forklares ved forskelle i det omgivende miljø, således som man forsøgte at forklare kinesiske studerendes bedre skoleresultater?
Ikke helt, for Herrnstein og Murray mener, at det umuligt kan være den fulde forklaring, når man ser hvor konsistent forskelle i IQ er hen over forskellige miljøer. Omtrent som vi så den australske undersøgelse, hvor man også antog at en del af forklaringen på forskellen i opnåede resultater måtte skyldes andet end miljøet, nemlig forskelle i "inherent abilities."
Murray konstaterer i en opsummering af diskussionen: "The debate about whether and how much genes and environment have to do with ethnic differences remains unresolved. The universality of the contrast in nonverbal and verbal skills between East Asians and European whites suggests, without quite proving, genetic roots." (Murray).
I dag er situationen en anden. Helt nye analyser hævder nu at kunne fastslå, at genetiske variationer spiller en vigtig rolle for intelligens. I en artikel i "Nature Genetics" kunne man i 2017 læse, at en forskergruppe ved Vrije Universiteit i Amsterdam i en statistisk meta-analyse (MAGMA) af gendata fra 78.308 individer "identifies new loci and genes influencing human intelligence."
I studiet finder de 52 gener, der har relation til hjernens udvikling og dermed til intelligens og en hel række andre karakteristika . "These genetic correlations shed light on common biological pathways for intelligence and other traits. Seven genes for intelligence are also associated with schizophrenia; nine genes also with body mass index, and four genes were also associated with obesity. These three traits show a negative correlation with intelligence.” Fortæller en af forskerne bag studiet, Suzanne Sniekers.
Som om det ikke i sig er noget af en sensation, fremlægger forskergruppen under ledelse af Professor Danielle Posthuma senere resultater af analyser baseret på materiale ikke mindre end 269.867 individer. I en artikel hævder de herefter at have identificeret "205 associated genomic loci (190 new) and 1,016 genes (939 new) via positional mapping, expression quantitative trait locus (eQTL) mapping, chromatin interaction mapping, and gene-based association analysis." med betydning for hjernens neuronale udvikling. (Nature Genetics 2018).
Forskerne hævder således at have fundet "suggestive evidence of causal associations between intelligence and neuropsychiatric traits. These results are important not only for understanding the biological underpinnings of individual differences in intelligence, but also contribute to our understanding of cognitive and related psychiatric disorders." (Nature Genetics 2018).
"'Smart genes' account for 20% of intelligence" hedder det i en hypet overskrift i "medicalxpress.com."
Om det nu er den rigtige procentdel vides ikke, men vi synes nu med sikkerhed at kunne sige, at genetiske variationer har betydning for udvikling af intelligens og dermed for de scores, der opnås i IQ tests.
 
Hvad så med Flynn effekten?
Flynn effekten har navn efter James R. Flynn, der i begyndelsen af 1980'erne begyndte at undersøge mere systematisk, hvad andre allerede havde bemærket, at IQ scores tilsyneladende blev bedre og bedre for hver generation.
 I en analyse af resultater fra IQ tests over tid i det US-amerikanske forsvar fandt Flynn en overraskende udvikling: "Without exception, whenever the same participants were given both the new test and an older test, they had a higher score on the latter. If they averaged 100 on the WISC-R [Wechsler Intelligence scale for Children] normed in 1972, they averaged 108 on the WISC, normed in 1947 and 1948. The only possible explanation was that representative samples of White Americans were setting higher standards of test performance over time."(J.R. Flynn)
Senere blev hans analyser udbygget med metastudier baseret på materiale fra andre lande .
I en artikel fra 1999 gengiver Flynn udviklingen i normerede IQ scores fra 5 lande, der fortrinsvis synes at repræsentere tests fra de pågældende landes tests af optag til forsvaret. Baseret på Raven IQ test, en ikke verbal test, der mindsker betydning af kulturelle faktorer (J.R. Flynn 1999):

Flynns kommentar: "All but Norway enjoyed gains ranging from 18 to 20 IQ points in one generation; Norway was similar until 1968 but after that gained at a generational rate of 7.5 points."
I gennemsnit finder Flynn frem til, at IQ scores forbedres med ca. 6 IQ points per årti.
Andre forskere har bekræftet Flynns resultater og påviser, at forbedringer i IQ scores gælder for et helt batteri af IQ tests: Kombinerede tests (Full scale IQ), videnbaserede tests, der indebærer forhåndsviden (Chrystallized IQ), reasoning tests, der viser evne til at tænke logisk og løse nye problemer (Fluid IQ), samt en test, der bruger geometriske figurer (Spatial IQ). Her resulaterne af analyserne gengivet fra Pietschnig og Voracek (2015)

De bemærker at stigningen IQ scores var højest i mellemkrigsårene, blev mindsket under 2. verdenskrig ("may reflect influences of poor nutrition and marked environmental stress experienced by the general population"). Efter krigen tog udviklingen i IQ scores fart igen.
Bemærk dog at stigningstakten synes at aftage i de senere år for nogle af testformerne.
I dag kan man kan man konstatere, at tests i flere lande viser IQ scores, der flader ud eller falder. En omvendt Flynn effekt eller hvad?  "An analysis of some 730,000 IQ test results by researchers from the Ragnar Frisch Centre for Economic Research in Norway reveals the Flynn effect hit its peak for people born during the mid-1970s, and has significantly declined ever since."  (sciencealert.com).
For få dage siden kunne danske medier da også sensationelt meddele, at danske værnepligtige bliver dummere og dummere: "Danske unge bliver mindre intelligente, og ingen ved helt hvorfor." (TV 2 d. 16. feb. 2019).
Reelt er der i følge videnskab.dk tale om, at IQ scores for værnepligtige toppede i 1998 , hvorefter de faldt lidt frem til 2003, og siden da stagnerede.
 
Forklaringer på flyvske Flynn effekter
Umiddelbart kunne man tro, at Flynn effekten og den trods alt ret hastige forandring i IQ scores over en årrække må betyde, at man må aflive teorier om effekter, der skyldes genetiske forandringer. Eftersom genetiske forandringer må formodes at tage længere tid.
Her skal man lige erindre om at Flynn diskussionen ligger før de omtalte hollandske studier.
Hvad er så forklaringen på Flynn effekten? Der har været fremsat mange hypoteser. I hovedsagen hypoteser, der vedrører mange faktorer i den generelle samfundsudvikling, forbedret materiel levestandard, bedre ernæring og sundhed, bedre og mere omfattende uddannelse, færre børn med større mulighed for forældrestøtte, mere krævende og foranderlige omgivelser etc.
Igen altså en hypotese om vekselvirkningen mellem IQ scores og omgivelsesfaktorer: "Innate cognitive abilities would benefit from positive environmental conditions, which could stimulate their development. Individuals could then look for the most favorable environment that could be positive for their intellectual development ." (sciencedirect.com).
Hvad så med en stagnerede eller endog regressive udvikling i lande som Norge og Danmark? Skyldes det stagnation i de selvsamme omgivelses og miljøfaktorer, der hidtil antages at have bidraget til stigning i IQ scores.
Eller skyldes det, at man nået grænseplateau for ens IQ potentiale og at optimale omgivelsesforhold nu har bragt mennesker i udviklede lande tæt på denne grænse. Hvorfor der så alligevel ville være tale om genetiske komponenter, der er med til at sætte grænsen.
Eller skyldes stagnationen helt andre faktorer. I et metastudie af mulige forklaringer for stagnation og fald i IQ scores i lande som Norge Danmark og Findland fremsættes en række spekulative teser:
 
Tesen om effekter fra immigration.
Her antages at immigration af grupper af mennesker med lavere initiale IQ scores er med til at mindske gennemsnitlig IQ scores. Dutton, Lynn og van der Linden mener dog "in some samples immigration could not entirely have caused the decline in IQ scores because the level of immigrants in those cases was too small to have any significant effect on average IQ."
Med stigende immigration må denne tese dog formodes at dukke op igen, for som man konstaterer: "A number of studies have found that immigrants from developing countries have average IQs that are significantly lower than the European average." (Dutton, Lynn og van der Linden).
I en doktor afhandling fra Harvard University i 2009, fremsætter Jason Richwine lignende antagelser for USA's vedkommende med dystre prognoser for hvad det vil betyde: "The average IQ of immigrants in the United States is substantially lower than that of the white native population, and the difference is likely to persist over several generations. The consequences are a lack of socioeconomic assimilation among low-IQ immigrant groups, more underclass behavior, less social trust, and an increase in the proportion of unskilled workers in the American labor market."
(Richwine).
Ikke uventet blev Richwines teser mødt med skarp kritik.
 
Tesen om dysgenics.
Formuleret i neutrale termer er det en antagelse om en negativ sammenhæng mellem fertiliet og intelligens. Eller sagt så man kan forstå det, intelligente mødre antages at få færre børn, mens mindre intelligente mødre får flere børn. Lynn taler i en artikel ligefrem om "Genetic Deterioration in Modern Populations"
Ups, der har vi igen den genetiske komponent, som forklaring på stagnerende eller negative Flynn effekter målt ved IQ scores. Dutton, Lynn og van der Linden mener dog at det kan være vanskeligt at måle effekten af dysgenics fordi andre faktorer overlejrer.
 
Tesen om sene fødsler.
På basis af et meget begrænset materiale konkluderer man dog, at det er usandsynligt at det spiller en rolle.
 
Indtil videre må vi konkludere, at der er tegn på at intelligens, målt ved almindeligt anvendte IQ test, i nogle udviklede lande er stagnerende eller faldende, men det er stadig uforklarligt, hvad der er årsag til dette.
 
Bad science eller uvelkommen viden ?
"Should Research on Race and IQ Be Banned?" lyder overskiften i en artikel i "Scientific American" fra 2013. (Horgan 2013).
Artiklens forfatter, John Horgan, tager udgangspunkt i en diskussion i medierne af den før omtalte afhandling af Richwine, der hævder at immigranter i USA har lavere IQ end gennemsnittet af indfødte hvide amerikanere.
Horgan, der jo ikke på dette tidspunkt kender til de seneste studier af genetiske variationers betydning for intelligens, er afvisende over for de antagelser han finder hos Richwine, hos Herrnstein og Murray og i tidligere forsøg på at påvise en genetisk komponent i intelligens.
Han sætter i stedet sin lid til Flynn effekten, selv om der ikke rigtig findes pålidelige forklaringen på effekten, der jo på den seneste også synes at være stagnerende.
Horgan hævder at forskningsresultater, der påviser en sammenhæng mellem genetiske variationer og intelligens kan have negative konsekvenser: "The claims of researchers like Murray, Herrnstein and Richwine could easily become self-fulfilling, by bolstering the confirmation bias of racists and by convincing minority children, their parents and teachers that the children are innately, immutably inferior." (Horgan 2013).
Han mener derfor, at der kan dannes negative stereotyper, der vil bevirke at ofre for negative stereotyper alene af de grund vil opvise resultater, der bekræfter stereotypen, fordi de selv begynder at tro på den.
Horgans drastiske opfordring lyder derfor: "It's time to put these destructive theories to rest once and for all."
En af dem der så skal begraves, er den gamle nobelpristager, James Watson, der sammen med andre beskrev DNA'ets "double-helix". Hans helligbrøde er udsagn om etniske gruppers gentiske funderede forskelle i intelligens: " There is no firm reason to anticipate that the intellectual capacities of peoples geographically separated in their evolution should prove to have evolved identically"
(Watson citeret i NYT).
En artikel af forfatteren Gavin Evans i "The Guardian" fra 2018 er lige så kritisk som Horgan over for sådanne antagelser og kalder teorier om sammenhænge mellem intelligens og genetisk variation for "The unwelcome revival of ‘race science’"
(Evans).
Gavin Evans hævder som Horgan, at en uvelkommen revival af race teorier kan bruges politisk med ildevarslende negative følger.  "Now, as race science leaches back into mainstream discourse, it has also been mainlined into the upper echelons of the US government through figures such as Bannon. The UK has not been spared this revival: the London Student newspaper recently exposed a semi-clandestine conference on intelligence and genetics held for the last three years at UCL without the university’sknowledge. One of the participants was the 88-year-old Ulster-based evolutionary psychologist Richard Lynn, who has described himself as a “scientific racist”." (Evans).
Ja det er den selvsamme Lynn vi stødte på i forbindelsemed påstanden om at kinesere havde højere IQ scores end andre.
Evans er som Horgan optaget af Flynn effekten og påstår at den viser, at omgivelserne er vigtige for udviklingen i IQ scores. Som eksempel nævner han en stigning i IQ score på 26,3 points for kenyanske skolebørn i perioden fra 1984 til 1998. "The reason has nothing to do with genes. Instead, researchers found that, in the course of half a generation, nutrition, health and parental literacy had improved." (Evans).
Gener kan i følge denne antagelse ikke have spillet en rolle, fordi kenyanske børns genetiske sammensætning simpelt hen ikke kan have forandret sig så meget på så kort tid.
Som vi skal se kan der findes en anden forklaring.
 
Hvor står vi så nu?
Nature eller Nurture ? Svaret må, på basis af hvad vi nu ved, være at begge faktorer er med til at forklare intelligens og IQ scores. Omgivende miljø (Nurture dele) synes at kunne forklare, hvorfor IQ scores og dermed formentlig intelligens kan øges over tid inden for etniske grupper. I hvert fald indtil til IQ scores stagnerer, som i visse nordiske lande.
Flynn effekter og miljø kan imidlertid ikke forklare de observerede markante forskelle mellem f.eks. kinesiske IQ scores og scores i højt udviklede lande i Europa og USA. Her må vi altså søge andre forklaringer.
De særdeles omfattende statistiske analyser gennemført af forskergruppe ved Vrije Universiteit i Amsterdam viser, at genetiske variationer spiller en rolle ved udvikling af intelligens. Så her finder vi måske ansatsen til at forstå i hvilket omgang gener er med til at determinere basale forskelle i intelligens Det er med andre ord Nature delen af forklaringen.
Nature-delen definerer måske de potentielle muligheder for udvikling af intelligens og IQ scores, mens Nurture-delen er af afgørende betydning for om man kan realisere det basale Nature, eller genetiske, potentiale .
Til slut er det værd at huske på, at i det individuelle møde mellem individer fra forskellige etniske grupper, er det absolut ikke muligt at bruge gruppens gennemsnitlige score til at forhåndsbedømme hinanden. Husk altid på, at variationen inden for hver etnisk gruppe (Bell kurven eller normalfordelingen) er langt større end nogen forskel i den gennemsnitlig gruppe score på IQ.