Frenzy: A state or period of uncontrolled excitement or wild behaviour

Feeding frenzy
"Ramaskrig kloden rundt: Trump forbyder 218 millioner mennesker adgang til USA." Lød en overskrift i Berlingske. Nu er det formentlig ikke sådan, at samtlige de 218 millioner mennesker har planer om at tage til USA i den nærmeste fremtid.
"Trump's vetting order prompts outcry 'for everyone who believes in freedom" påstår "The Guardian." "Everyone" er godt nok mange, men det da rigtigt, at medier, politikere og Twitter-fuglene generelt har haft travlt med at demonstrere deres afstandtagen fra Trump's Executive order.
Heller ikke Obama har holdt sig tilbage. "Obama heartened by protests" lyder det fra en talsmand, der fortsætter: "With regard to comparisons to President Obama’s foreign policy decisions, as we’ve heard before, the President fundamentally disagreeswith the notion of discriminating against individuals because of their faith or religion." (The Hill).
Mandag fandt kansler Merkel anledning til endnu engang at belære præsident Trump. "Der notwendige und auch entschiedene Kampf gegen den Terrorismus rechtfertigt in keiner Weise einen Generalverdacht gegen Menschen bestimmten Glaubens, in diesem Falle Menschen muslimischen Glaubens“ oder einer bestimmten Herkunft."(bundeskanzlering.de).  Pudsigt at høre dette fra den person, hvis beslutning om at åbne grænserne uden nogen form for forhåndskontrol, kan have medvirket til både Brexit og valget af Trump.
Også politikere, der går i  meget mindre sko søger at gøre sig synlige og betydningsfulde ved bidrage til det gungrende protest- og formaningskor. Vores egen udenrigsminister går i rette med Trump på facebook:

"The US decision not to allow entry of people from certain countries is NOT fair. Meet every man/woman as an individual #dkpol
— Anders Samuelsen (@anderssamuelsen) January 29, 2017"
 
"Ist diese Order ein erster Schritt zum Bann aller Muslime?" (welt.de). Underforstået, at det må vel være, når det nu kun rammer lande med et stort flertal af muslimer. Her må man have glemt, at forbuddet ikke rammer de lande, der har de største muslimske befolkninger. Det er måske  også værd at huske, at den aktuelle terrortrussel udgår fra radikale muslimer.
"New York Times" hævder, at Trump's hastige beslutning har " Unleashed Global Chaos." Ja, sådan kunne det godt se ud, i medierne hvert fald.  På TV har nyhederne været fulde af indslag om de forfærdelige konsekvenser af Trump's forbud. Hundrede mennesker er strandet i lufthavne i USA, andre er blevet nægtet adgang til fly på vej til USA og selv mennesker. der er blevet nomiret til en Oscar for bedste udenlandske film, kan måske ikke opnå visa til USA. Familier er fortvivlede, fordi de ikke kan komme på besøg og deres slægtninge i USA er fortørnede over, at familien nu ikke kan besøge dem.
Mandag kunne myndighederne så fortælle, at 109 personer var blevet stoppet ved indrejse i USA, ud af de ca. 325.000 der ankom den dag. (US Customs and Border Protection meddeler, at det var tal for første dag af forbuddet, mange andre er blevet afvist  før flyvning til USA).
Tilfældigt adspurgte i f.eks. Irak giver udtryk for deres skuffelse over Trump's dekret. En enkelt soldat i den irakiske arme fortæller. at det knuser hans drømme og han kæmper endda ved siden af US-amerikanske soldater for at befri Irak fra Daesh.  Reportagen lader tydeligt skinne igennem, at det da er aldeles uretfærdigt.
Selv om man egentlig skulle formode, at han også måtte have en rolle at spille i et befriet Irak og derfor ingen grund til at tage til USA.
"Protests swell over Trump order." På TV kan vi selv se, hvorledes oprørte mennesker protesterer mod Trump's dekret i lufthavne, foran ambassader og i en tusindtallig skares march fra "The White House" til "Capitol," med passende larmende ophold på vejen forbi Trump's nye hotel.
 I en UK har en Twitter storm rejst sig . Jeremy Corbyn har sørme taget ved lære af Trump og tweetet:
 
Jeremy Corbyn MP ‏@jeremycorbyn 23 t.23 timer siden @realDonaldTrump should not be welcomed to Britain while he abuses our shared values with shameful #MuslimBan & attacks on refugees & women.
 
En petition til parlamentet kræver, at Trump ikke får lov til at møde nogen fra den kongelige familie, når han kommer på statsbesøg i UK:
"Donald Trump's well documented misogyny and vulgarity disqualifies him from being received by Her Majesty the Queen or the Prince of Wales. Therefore during the term of his presidency Donald Trump should not be invited to the United Kingdom for an official State Visit." (The Guardian).
Foreløbig med over tilslutning fra 1,5 million på nettet. Det kan vist kun skyldes medieophidselsen, når man erindrer, hvem dronningen ellers har skullet skåle med og lægge slot til.
Åndeløse journalister kan næsten ikke følge med i protesterne over hele kloden, med ophidselse i stemmen beretter de, hvad de selv har set andre journalister berette i en svimlende spiral af selvforstærkende åndløs og frenetisk ekstase.
 
Unbalanced and selective news
Hvad vi oplever her, er endnu et eksempel på det vi har kaldt den ekspanderende doughnut. Hvor etablerede medier stort set kun følger med i den yderste ekspanderende periferi. Der hvor meninger markeres, der hvor protesterne findes, der hvor Twitter-storme fejer al selvstændig tænkning og fornuft til side, der hvor meningsdannere og politikere serverer selvrefererende guirlander af politiske korrekte udsagn beregnet til offentlig konsumption.
Midten af doughnut'en er der ikke mange meningsdannere og journalister, der interesserer sig for. Ingen interesserer sig for de mensker, der ikke protesterer, undtagen i overraskende øjeblikke ved valgurnerne, mennesker ikke kan forme velartikulerede sætninger og meninger, mennesker, der hver for sig sagtens kan iagttage, gøre erfaringer og tænke deres, mennesker kun kan formulere deres mening i et sprog, der forstås lokalt, men som kun sjældent trænger igennem til medierne. Kun opinionsmålinger kan måske fange stemningen før politikere overraskes af, hvad folket i midten finder på at stemme på ved valgurnerne. Det gælder Brexit og det gælder Trump, det gælder tilslutning til de partier, der med en med underlig indholdsløs, men nedsættende betegnelse kaldes populisme.
Hvad vi oplever er derfor et eksempel på en velartikulerede periferi, der fjerner sig længere og længere fra midten, fanget i deres eget forvrængede syn på verden. Et syn, hvis rigtighed de dagligt bekræfter hinanden i.
Et syn, der måske fører til at meget af det medierne viser os i videoklip og beretter i forhastede interviews over Skype, mens de befinder sig midt i demonstrationer, eller beretter i avisartikler,  i realiteten er forvrænget af deres  verdenssyn, af selvudnævnt progressivitet og selektive fakta.
 
Is Trump's ban on immigration from certain countries really such a foolish idea?
CNN 8. december 2016: "Donald J. Trump is calling for a total and complete shutdown of Muslims entering the United States until our country's representatives can figure out what is going on."
Sådanne udsagn har formentlig meget tidligt været med til at definere synet på Trump's "excutive order" fra fredag d. 28. januar med titlen:
"PROTECTING THE NATION FROM FOREIGN TERRORIST ENTRY INTO THE UNITED STATES."
Fjernt fra al ståhejen og alle protesterne vil vi se, hvad den egentlig går ud på, ved at se på nogle centrale spørgsmål:
 
Hvad er baggrunden og begrundelsen?
Hvad er formålet?
Hvad går forbuddet ud på og hvad er tidsrammen?
Hvilke lande rammes af forbuddet?
Hvad med flygtninge?
Religiøse hensyn?
Hvad skal der ske for fremtiden?
 
Baggrund og begrundelse
"The visa-issuance process plays a crucial role in detecting individuals with terrorist ties and stopping them from entering the United States. Perhaps in no instance was that more apparent than the terrorist attacks of September 11, 2001, when State Department policy prevented consular officers from properly scrutinizing the visa applications of several of the 19 foreign nationals who went on to murder nearly 3,000 Americans."
Der er også henvisninger til senere angreb, der er blevet udført på trods af stramninger i screeningsprocessen efter 2001.
Begrundelsen er således, at hidtidige screeninger ikke har forhindret terror angreb i USA, hvorfor det er nødvendigt med skrappere screening, eller "extreme vetting."
Her kan man så indvende, at eksisterende screeninger af f.eks. flygtninge fra Syrien anses for at være ganske omfattende. I hvert fald i forhold til hvad der skete med den ukontrollerede strøm af flygtninge til Europa i 2015. Screeningen hævdes nemlig at vare 18-24 måneder og omfatte check udført af flere organisationer.
Endelig kan man så spørge, om det er de rigtige grupper og lande, der nu forbydes adgang til USA?
 
Formålet
"In order to protect Americans, the United States must ensure that those admitted to this country do not bear hostile attitudes toward it and its founding principles. The United States cannot, and should not, admit those who do not support the Constitution, or those who would place violent ideologies over American law. In addition, the United States should not admit those who engage in acts of bigotry or hatred (including “honor” killings, other forms of violence against women, or the persecution of those who practice religions different from their own) or those who would oppress Americans of any race, gender, or sexual orientation."
Altså ingen adgang for mennesker, der ikke støtter forfatningen, eller sætter voldsomme (eller voldelige) ideologier over loven. Ingen adgang for mennesker med fordomme og had, der rummer æresdrab eller vold mod kvinder, eller forfølgelse af dem, der har en anden religion, eller undertrykkelse af andre pga. race, køn, eller seksuel orientering. Formålet retter sig således ikke kun mod terrorisme, men også mod værdier og holdninger, som er uforenelige med hvad der gælder i USA
Hvem kan vel være imod en målsætning som denne? Næppe andre end dem, den er vendt imod. Her ligger så muligheden for strid. For hvem rammer denne karakteristik? Man kan næppe være i tvivl om, at nogle af de værdier og holdninger man ikke vil acceptere, rammer de mere fundamentalistiske udøvere af en bestemt religion. Igen, hvem kan vel være mod dette, hvis man ønsker at opretholde hårdt tilkæmpede grundlæggende værdier i de vestlige samfund?
 
Hvad går forbuddet ud på og hvad er tidsrammen?
"I hereby proclaim that the immigrant and nonimmigrant entry into the United States of aliens from countries referred to in section 217(a) (12) of the INA, 8 U.S.C. 1187(a)(12), would be detrimental to the interests of the United States, and I hereby suspend entry into the United States, as immigrants and nonimmigrants, of such persons for 90 days from the date of this order ... "
Denne periode på 90 dage skal tjener til
"To temporarily reduce investigative burdens on relevant agencies during the review period described in subsection (a) of this section, to ensure the proper review and maximum utilization of available resources for the screening of foreign nationals, and to ensure that adequate standards are established to prevent infiltration by foreign terrorists or criminals, pursuant to section 212(f) of the INA, 8 U.S.C. 1182(f)."
Forbuddet skal lette kontrolbyrden i en periode  og samtidig sikre, at der i løbet af en periode på 90 dage udformes nye former for kontrol og screening, der kan sikre, at terrorister og kriminelle ikke får adgang til USA.
Forbuddet skal altså i første omgang kun gælde for 90 dage, så man får tid til at sikre bedre screening.  Eller med  Trumps's tidligere vending i erindring : "Until our country's representatives representatives can figure out what is going on."
 
Hvilke lande rammes af forbuddet?
Man har haft travlt med at skrive, at forbuddet gælder for 7 navngivne lande med overvejende muslimsk befolkning. Men faktisk nævnes kun Syrien i dekretet og det er i anden forbindelse.
 I stedet henvises der til, at forbuddet skal gælde i relation til den noget kryptiske "section 212(f) of the INA, 8 U.S.C. 1182(f)"
Hvad betyder det?
Det betyder kort sagt, at man henviser til en liste over lande, der fremkommet i Obama administrationen.
D. 18. februar 2016 bekendtgjorde DHS (Department of Homeland Security) " yderligere restriktioner til et allerede eksisterende program "with the addition of Libya, Somalia, and Yemen as three countries of concern, limiting Visa Waiver Program travel for certain individuals who have traveled to these countries" (dhs.gov).  Heri indgik bl.a. restriktioner for mennesker, der har rejst til disse lande siden 1. marts 2011.
De tre lande føjer sig til de lande, der oprindelig indgik i "The Visa Waiver Program Improvement and Terrorist Travel Prevention Act of 2015," hvor det hed: "Nationals of VWP countries who have been present in Iraq, Syria, or countries listed under specified designation lists (currently including Iran and Sudan) at any time on or after March 1, 2011 (with limited government/military exceptions)." (cbp.gov).
Her har vi de resterende 4 lande: Irak, Syrien, Iran og Sudan.
Den skjulte liste, der henvises til i Trump's executive order, er således en liste udformet af Obama administrationen med præcis det samme formål, at skærpe kontrollen for hindre potentielle terrorister i at komme til USA. For landene på listen og rejsende, der havde besøgt disse lande betød det individuelle ansøgninger og ekstra kontrol. Dvs. ikke et totalt stop for rejsende fra disse lande, som vi ser i Trump's ordre. Men forarbejdet er sådan set gjort af Obama administrationen.
Hvorfor så netop disse lande, for det har man jo også kritiseret Trump for. For New York Times leder det til en mistanke mod Trump, når de retorisk spørger: Who Hasn’t Trump Banned? People From Places Where He’s Done Business" (nytimes.com).
En lidt mere seriøs vurdering kan få ved at se på de pågældende landes placering på "The Global Terrorism Index fra 2016 (economicsandpeace.org).
 
 Her er de syv landes placering på en særdeles uønsket hitliste:
 
Irak, nr 1
Syrien, nr. 5
Yemen, nr. 6
Somalia, nr. 7
Libyen , nr. 10
Sudan, nr. 18
Iran, nr. 47
 
Hvad med de øvrige top ti, der bl.a. omfatter Afghanistan, Nigeria, Pakistan, Indien og Egypten? Trump's svar i et interview: "We are excluding certain countries. But for other countries, we're gonna have extreme vetting. It's going to be very hard to come in. Right now it's very easy to come in. It's gonna be very, very hard. I don't want terror in this country." (ABC News quoted in firstpost.com).
Udover at de syv lande overtages fra Obama's administration, er det måske også på sin plads at erindre om, at Obama i følge ABC News i 2011 indførte et stop for visa til mennesker fra Irak. "the State Department stopped processing Iraq refugees for six months in 2011, federal officials told ABC News – even for many who had heroically helped U.S. forces as interpreters and intelligence assets." (abcnews.com).
Der synes dog at herske nogen usikkerhed om, hvorvidt ansøgninger blot blev lagt til side eller der var tale om et decideret stop. Under alle omstændigheder kunne man for det pågældende år registrere en halvering af  immigrationen fra Iraq. (Måske foretog Obama sig noget i retning, hvad Ninn-Hansen gjorde i Danmark i forbindelse med tamilere, dvs. syltede deres sager.)
Tidligere havde både Carter og GW. Bush indført restriktioner, Carter naturligvis fuldstændig i for af fuldstændigt  stop efterden iranske ambassadebesættelse, mens Bush idnførste ekstra overvågning af immigration fra 34 overvejende muslimske lande.
I lyset af dette kan man næppe hævde, at Trump's foreløbige stop med henblik på at sikre bedre screening er fuldkommen tåbelig, og det giver næppe heller god grund til opstandelse og protester. Mon ikke der er tale om, at dele af det vi har kaldt periferien, allerede i forvejen har hidset sig op over Trump's uventede sejr og bastante følgen op på løfter og føler sig kaldet til at råbe op.
For dem, der ikke har adgang til andre medier end f.eks. dansk TV og danske aviser, kan det være svært at se, at der i mange tilfælde synes at være tale om ubalancerede, uigennemtænkte og fordomsfyldte reportager.
 
Hvad med flygtninge?
Programmet for optagelse af flygtninge suspenderes i 120 dage med henblik på at få sikkerhed for,  at man har fået etableret procedurer, der kan sikre at der ikke optages flygtninge, der kan udgøre en trussel mod sikkerhed og velfærd i USA.
"The Secretary of State shall suspend the U.S. Refugee Admissions Program (USRAP) for 120 days. During the 120-day period, the Secretary of State, in conjunction with the Secretary of Homeland Security and in consultation with the Director of National Intelligence, shall review the USRAP application and adjudication process to determine what additional procedures should be taken to ensure that those approved for refugee admission do not pose a threat to the security and welfare of the United States, and shall implement such additional procedures."
Ét land nævnes specifikt i Trump's dekret, Syrien: "I hereby proclaim that the entry of nationals of Syria as refugees is detrimental to the interests of the United States and thus suspend any such entry until such time as I have determined that sufficient changes have been made to the USRAP to ensure that admission of Syrian refugees is consistent with the national interest."
Her skal man huske, at flygtninge fra Syrien i øjeblikket udgør en stor gruppe og at landet i øvrigt allerede var med på den oprindelige liste over skærpet kontrol. I sidste budgetår har USA således modtaget 12.587 flygtninge fra Syrien.
Samtidig med stoppet for syriske flygtninge, skæres der ned på antallet flygtninge man vil modtage herfra. Fra ca. 110.000 for et år under Obama til max. 50.000.
"I hereby proclaim that the entry of more than 50,000 refugees in fiscal year 2017 would be detrimental to the interests of the United States, and thus suspend any such entry until such time as I determine that additional admissions would be in the national interest"
 
Religiøse hensyn?
"Upon the resumption of USRAP admissions, the Secretary of State, in consultation with the Secretary of Homeland Security, is further directed to make changes, to the extent permitted by law, to prioritize refugee claims made by individuals on the basis of religious-based persecution, provided that the religion of the individual is a minority religion in the individual’s country of nationality."
Når man efter udløbet af det foreløbige stop for optag igen kan optage flygtninge, ønsker Trump administrationen at give prioritet til forfulgte mindretal. Det er øjeblikket blevet tolket som en prioritering af kristne flygtninge og det anses for at være diskrimination på basis af religion.
Tjah, men man måske hævde, at det er netop er, hvad der er brug, når er dem, der bliver diskrimineret i hjemlandet. Alt andet ville jo forekomme direkte tåbeligt. Alligevel kan New York Times berette, at "Christian Leaders Denounce Trump’s Plan to Favor Christian Refugees." (nytimes.com).
Hvis det er rigtigt er det næsten for meget "gutmenschlichkeit" og (u)kristelig venden-den-anden-kind-til på andres vegne.
 
Hvad skal der ske for fremtiden?
Krav til de syv lande(og evt. flere senere). Efter 30 dage skal administrationen (The Secretary of Homeland Security, in consultation with the Secretary of State and the Director of National Intelligence) fremlægge krav til "the information needed for adjudications and a list of countries that do not provide adequate information"
I løbet af de efterfølgende 60 dage skal de lande, der endnu ikke opfylde kravene til information, nå at opfylde disse krav.
Indførelse af et ensartet og grundigt screening program:
"Implementing Uniform Screening Standards for All Immigration Programs. (a) The Secretary of State, the Secretary of Homeland Security, the Director of National Intelligence, and the Director of the Federal Bureau of Investigation shall implement a program, as part of the adjudication process for immigration benefits, to identifyindividuals seeking to enter the United States on a fraudulent basis with the intent to cause harm, or who are at risk of causing harm subsequent to their admission.
This program will include the development of a uniform screening standard and procedure, such as in-person interviews; a database of identity documents proffered by applicants to ensure that duplicate documents are not used by multiple applicants; amended application forms that include questions aimed at identifying fraudulent answers and malicious intent; a mechanism to ensure that the applicant is who the applicant claims to be; a process to evaluate the applicant’s likelihood of becoming a positively contributing member of society and the applicant’s ability to make contributions to the national interest; and a mechanism to assess whether or not the applicant has the intent to commit criminal or terrorist acts after entering the United States."
Hertil kommer et biometrisk entry og exit system der skal sikre entydig kontrol med ind og udrejse fra USA.
Ja, det er et langt og tæt afsnit , men læser man det, vil det være vanskeligt pege på aspekter, som er specielt problematiske. Tværtimod kan man hævde, at det var på tide, at EU opstillede et lignende program for screening af flygtninge og migranter før de overhovedet får lov at krydse grænsen til unionen.
 
Another view of foreign affairs
Her til slut blot en henvisning til en interessant artikel i "Foreign Affairs" om tendenserne i amerikansk udenrigspolitik siden Jefferson og Jackson. En artikel, der måske kan bidrage til at give en vis baggrundsforståelse for det, der sker i USA i øjeblikket.
Om synet på immigration hedder det f.eks.:
"There has been much discussion about the impact of immigration on the wages of low-skilled workers and some talk about xenophobia and Islamophobia. ... Hopeful talk among Democrats about an “emerging Democratic majority” based on a secular decline in the percentage of the voting population that is white was heard in Jacksonian America as support for a deliberate transformation of American demographics. When Jacksonians hear elites’ strong support for high levels of immigration and their seeming lack of concern about illegal immigration, they do not immediately think of their pocketbooks. They see an elite out to banish them from power—politically, culturally, demographically. The recent spate of dramatic random terrorist attacks, finally, fused the immigration and personal security issues into a single toxic whole." (Foreign Affairs).

"Go away if you don’t like it here"
Første gang jeg så denne opfordring fra den hollandske premierminister, Mark Rutte, var min første tanke, at det måtte en opfordring møntet på Geert Wilders' tilhængere.
Men nej, opfordringen vender sig mod alle dem, der ikke kan acceptere de værdier, der hidtil har været gældende i Holland. " Discomfort will increase if people misuse our freedom, especially since they came to this country to enjoy those freedoms … I understand that people think: if you reject our country fundamentally, I’d rather see you go. I have the same feeling. Act normal or leave." (Politico).
I et åbent brev til alle nederlændere erkender Rutte, at der er noget galt i det ellers så velhavende Holland. I brevet vender Rutte sig mod anti-social adfærd i trafikken, i de offentlige transportmidler, på gaderne. "We feel a growing unease when people misuse our freedoms to spoil everything, when they have come to our country for freedom ... People who don’t want to adapt… who attack
gay people, who shout at women in short skirts or call ordinary Dutch people racist." (dutchnews.nl).

I et interview med "Algemeen Dagblad," kommer han med et konkret eksempel på hvad der er galt. Selskabet Qbuzz havde afvist at ansætte en muslimsk man, der søgte job som buschauffør, fordi manden ikke ville give hånd til kvinder. Det hollandske institut for menneskerettigheder "College voor de Rechten van de Mens" havde derefter i en beslutning tilkendegivet, at det at nægte at give hånd til kvinder ikke var en hindring for at passe jobbet som buschauffør, hvorimod respekten for religiøse forskelle var en nøgleværdi i samfundet.
Med denne kendelse, der dog ikke er bindende, siger man at religiøse særkrav vejer stærkere end normer og værdier i det hollandske samfund. Normer og værdier vel at mærke, der er en forudsætning for at have et fællesskab og ét samfund.
Rutte om kendelsen: " I think it's a bizarre verdict, ... Qbuzz is of course absolutely right. Surely a driver can't say 'I refuse to shake a woman's hand because it doesn't fit my beliefs'? ... That's precisely why I and many other people are rebelling. Because the norm here is that you shake hands with each other." (bbc.com).
Eksemplet minder fuldstændig om tilsvarende danske sager med en mandlig muslimsk censor, der ikke ville give hånd til kvinder og en lignende sag med en muslimsk taxachauffør.
 Vi har før været inde på den bizarre konsekvens af at sætte religiøse hensyn over de værdier, der i øvrigt gælder i samfundet. Vi har peget på at FN's erklæring om menneskerettigheder egentlig er i modstrid med sig selv. Det gælder i forholdet mellem religionsfrihed og de øvrige dele af erklæringen , f.eks. at alle mennesker er frie og lige i værdighed og rettigheder. Se også "Human Rights: God given or man-made?"
Det er en modstrid, der kun kan løses ved at underordne religiøse rettigheder under de generelle rettigheder, ikke ved at lade dem trumfe de øvrige rettigheder og hårdt tilkæmpede værdier i demokratiske samfund.
Det synes Rutte omsider også at have indset og både han og partiet VVD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie) synes derfor at rykke tættere på de positioner, der ellers indtages af Geert Wilders og hans friheds parti PVV (Partij voor de Vrijheid).
Rutte's markeringer skal naturligvis ses i lyset af det kommende hollandske valg d. 15 marts i år, hvor meningsmålinger viser at Rutte's VVD risikerer at tabe til Wilders' PVV.
Her er den seneste meningsmåling: "De stemming van 22 januari":

Kun de vigtigste partier er medtaget og her skal man især bemærke tilbagegangen for PvdA (Partij van de Arbeid), et socialdemokratisk parti.
Mark Rutte og hans parti forsøger at erobre noget af det politiske felt, som PVV hidtil har besat, for at undgå at tabe alt for meget. Hvorimod partier, der ikke kan læse skriften væggen eller rettere vreden i folkets hoveder risikere at tabe stort, med en vis undtagelse for de alternative grønne, dvs. for frelste "feel good" partier med bizarre utopiske anstrøg.
 
"Catholics, Protestants and Jews “don’t denounce the values of the Republic"
Sagde Fraçois Fillon ved en tale i november for sine tilhængere i Lyon. Underforstået naturligvis, at der findes en anden, mere fundamentalistisk religion, der ikke accepterer den franske republiks værdier.
Ligesom Mark Rutte gør Fillon op med dem, der ikke vil acceptere basale normer og værdier i det samfund de lever i. Men i talen går han længere og lægger sig meget tydeligere på en linje vi ellers forbinder med "Front national." I følge New York Times gik han så vidt, at han beskrev den radikale udgave af islam som en "totalitarianism like the Nazis" og tilføjede derefter temmelig overraskende, at man ville få brug for Ruslands hjælp for at bekæmpe den.
François Fillon blev i den første del af kampen om at blive den næste franske præsident anset for at være uden chancer, selv blandt højrefløjsparterne. Men folket ville det åbenbart anderledes, for ved højrefløjens primærvalg vandt Fillon med to tredjedele af de afgivne stemmer over Alain Juppé.
En vigtig forklaring på Fillon's sejr er formentlig hans pragmatiske, men ganske skrappe position, når det gælder fransk identitet og franske værdier og kravet om strikt kontrol med islam.
En meningsmåling for første runde i det franske præsidentvalg d. 23. april viser at Fillon har ganske stor opbakning på tværs af det politiske spektrum (Ipsos, 21 januar 2017).
Formentlig et resultat der skyldes, at han, når det gælder fransk identitet og værdier netop repræsenterer positioner, som man ellers forbinder med "Front National." Han er blot et mere spiseligt og pragmatisk alternativ til Marine le Pen.
I meningsmålingen ligger en triumferende Marine le Pen dog stadig på førstepladsen.

Det bemærkes at målingen her har regnet med Benoit Hamon, outsideren i det socialistiske primærvalg, i stedet for Manuel Valls. Hamon vandt da også første runde af primærvalget i søndags med 35 procent af stemmerne og repræsenterer virkelig det alternative med sine tanker om at "introduce a universal basic income, legalise cannabis and tax robots."
Endelig skal vi erindre om en "dark horse" i skikkelse af Emmanuel Macron, der har planer om at styrke politiet og overvågningen, men ellers er optaget af andre ideer.
I en meningsmåling for anden runde af præsidentvalget, der skal finde sted d. 7. maj, hvor man har antaget, at François Fillon og Marine le Pen er gået videre til anden runde, får Fillon 62 Procent og Marine le Pen 38 procent af stemmerne.
Et kig i Fillon's politiske program giver en idé om, hvorledes han vil håndtere migration. Først og fremmest vil han sikre strikt kontrol med immigration og sikre at indvandring ikke længere skal udgøre en stor belastning for det franske samfund. Det skal bl.a. ske ud fra en fastlæggelse af kapacitet og integrationsmulighed. Det indebærer også fastsættelse af årlige kvoter for immigration. Hertil kommer krav  om statistikker med information om oprindelseslande og et krav om integrationsperspektiv ved familiesammenføring.

Fillon vil reformere asylprocedurerne, kræve indførelse af en ny Schengen ordning (D’ouvrir des négociations avec nos partenaires pour lancer un « Schengen de la justice) og stille krav om indordning for at opnå fransk statsborgerskab (Subordonner l’acquisition de la nationalité française à l’assimilation des étrangers).
Fillon agiterer også for en tredobling af budgettet for Frontex og for oprettelsen af et europæisk korps af grænsevagter (De tripler le budget de Frontex et créer un corps européen de gardes-frontières).
 
An open hand may turn into a closed fist
Udviklingen i Holland og Frankrig viser, hvorledes etablerede partier og politikere med en vis tøven og ofte ganske modstræbende bøjer sig for stærke vindstød fra " vinds of change" i befolkningen, i forsøget på at undgå at tabe alt for meget ved de kommende valg.
Først  bøjer de traditionelle højrefløjspolitikere sig for forandringens vinde, og lader sig blæse over i retning af de partier og holdninger, som man ret så nedladende og hånligt afvisende har betegnet som populistiske. Se også blogindlægget, "Populism – essential part of self-correcting democracy or threat? "
Det sker ikke blot i Holland og Frankrig. Det er ved at være en generel tendens, der sikkert vil blive forstærket efter det uventede Brexit referendum og det fuldkommen overraskende valg af Donald Trump i USA.
Etablerede politiske partier, der ikke vil "give hånd til folket," risikerer ved komende valg at blive mødt med en knyttet næve, der repræsenterer "the will of the people"

Consternation, rejection and Trump bashing
Det var den generelle europæiske reaktionen på Trump's mange til dels modstridende udsagn i det interview han gav til Bild Zeitung og The Times.
"Schwachsinn" (åndsvagt vrøvl), " Wir müssen auf das Schlimmste gefasst sein" lød det fra formanden for Europarlaments udenrigsudvalg, Elmar Brok, som kommentar til Trump's udsagn om at "the EU was formed, partially, to beat the United States on trade."
Lidt mere diplomatisk var præsident Hollande i sin kritik af Trump: "Europe will be ready to pursue transatlantic cooperation, but it will based on its interests and values ... It does not need outside advice to tell it what to do"
 På lignende vis reagerede kansler Merkel: "Also, ich denke, wir Europäer haben unser Schicksal selbst in der Hand." Med økonomisk styrke og efficiente beslutningstrukturer kan EU klare kampen mod terrorisme, digitalisering og andre problemer, hævder Merkel. En ny version af "Wir schaffen das"?
Nu må Europa stå sammen var grundtonen i mange af kommentarerne. "Dies ist jetzt die Stunde der Europäer" lød det advarende fra Elmar Brok, for hvis ikke det lykkes for Europa at stå sammen i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, vil der opstå en ny verdensorden under Ruslands præsident Putin og præsident Trump.
Meget af kritikken fra Europa har været præget at, hvad tyskerne ville kalde "Überheblichkeit" (arrogance, der er overlegent nedladende) i forholdet til Trump's udmeldinger.
Det gælder også for de fleste medier, der har haft et yderst kritisk syn på Donald Trump. Trump bashing har været en populær aktivitet, og det har da også været en forholdsvis let sag at finde anledning til Trump bashing, lige fra hans brovtende facon, manglende retoriske færdigheder til  hastige Twitter udmeldinger og hans øvrige eskapader.
Man abonnerer stereotypt på, hvad vi kunne kalde fælles korrekte politiske meninger, i en version hvor sandhed synes at være defineret i en selvrefererende spiral af gensidig bekræftelse, der uden mindste eftertanke fortsattes ad absurdum.
På fredag indtræder Donald Trump imidlertid som den næste US-amerikanske præseident, så i stedet for en mediernes papegøjeagtige og ureflekterede Trump bashing, er der grund til at se om der faktisk findes en vis mening i galskaben.
I stedet for blot at gentage den næsten enslydende kritik af Trump's syn på verden, vil vi derfor forsøge at se, om Trump's mange, ofte indbyrdes modstridende udsagn, alligevel kan give mening og antyde den fremtidige retning for hans præsidentskab
 
Making sense of Trump's confusing statements
Interwievet med Trump berørte mange temaer, stort og småt, globale på den en side og personlige småting på den anden. Her vil vi forsøge at fokusere på nogle af de overordnede temaer, som vi har set dem:
 
 America first
 
Partnerskab med Rusland
 
Nato og USA's interesser
 
Opbrud i EU og tysk dominans
 
Fair trade eller free trade
 
 
America first!
"Make America great again" lød det under valgkampen fra Trump og selvom det kan affærdiges som kampagneslogan, rummer det måske også en vigtig kerne i Trump's syn på verden. Alt hvad der tjener USA's interesser skal fremmes og alt, hvad der på nogen måde måtte true disse interesser eller mindske USA's rolle i verden, er problematisk og må afvises eller bekæmpes.
Trump har dog ikke fremlagt store visioner eller langsigtede strategier. "For some observers, this suggests an untutored or incoherent approach to foreign policy, derived largely from news headlines and his experiences as a globetrotting businessman," men i "Le Monde Diplomatique" kan man finde en helt anden antagelse: "Donald Trump has a clear-eyed view of the world and America’s place within in it — and in some respects his perceptions are far more attuned to world realities than those of well-regarded pundits and policymakers in Washington."
Derfor skal man ikke lade sig forlede at Trump's manglende retoriske evner og hans usammenhængende tale, men mere se ham som den uvorne lille dreng, der som den første ser, at kejseren ikke har noget tøj på.
Man kan næppe hævde, at præsident Obama har haft megen held med sin udenrigspolitik. I alt for høj grad har han på dette felt været en svag præsident, der har gjort USA svagere over for mere beslutsomme og skruppelløse aktører på verdensscenen. Det gælder i forholdet til Putin's Rusland, det gælder i forholdet til Kina og Syriens Assad.
Svage ledere i USA og Europa har i en slags selvforstået og selvhævdende følelse af, at de i det mindste havde de rigtige værdier, stort set holdt sig til selvtilfreds retorik med ringe konsistens og ringe effekt. Man er endt i en slags uløselig læggen-på-køl situation med Rusland, har haft umådeligt ringe indflydelse i Syrien konflikten og aner tilsyneladende ikke, hvad man stille op med flygtningeproblemet, med Afrika, eller alle de øvrige problemer i verden for den sags skyld.
 Så kommer erhvervsmanden udefra, manden det ikke følger konventionerne, manden der på sin egen umiddelbare, og særdeles udiplomatiske måde, benævner problemer som ellers pakkes ind i eufemismer.
Vi ser det i udsagn om Obama's udenrigspolitiske problemer. "Afghanistan is, is not going well. Nothing’s going well — I guess we’ve been in Afghanistan almost 17 years — but you look at all of the places, now in all fairness, we haven’t let our people do what they’re supposed to do"
Eller om vigtigste militære prioritering, hvor Trumps svar blot er: "Isis."
Eller Syrien , hvor " we had a chance to dosomething when we had the line in the sand and it wasn’t — nothing happened ... That was the only time — and now, it’s sort of very late."
Le Monde konstaterer: "The aim of US foreign policy in this environment is to advance America’s interests above all else, and frustrate the designs of all those who seek advantage at its expense. In this competitive environment, where every government will be judged solely by what it can do to further America’s interests or impede its progress, Trump will use every tool at his disposal to reward partners and punish opponents. Willing collaborators can expect state visits to the White House, favourable trade deals and exemption from human rights considerations; adversaries will face high import tariffs, diplomatic isolation and, in case of extreme provocation, military action." (Le Monde diplomatique)
 
Partnerskab med Rusland
Under valgkampen sagde Trump "When you think about it, wouldn't it be nice if we got along with Russia?" ... "Wouldn't it be nice if we got together with Russia and knocked the hell out of ISIS?" (Reuters).
Man kan måske hævde, at det var hvad Kerry og Obama noget halvhjertet forsøgte, men hvor forsøget endte med at der blev skabt langt større afstand til Putin. I det hele taget er det ubestrideligt, at forholdet til Rusland er blevet dårligere de sidste år, både når det gælder forholdet til USA, og forholdet til EU. Putin har til gengæld forstået at udnytte situationen især i Obama's sidste "lame duck" periode, hvor Putin gennemtrumfede sin Syrien politik. Krim annekteringen og Donbass konflikten er på overfladen tilsyneladende frosset fast, men under isen fortsætter varme lokale konflikter.
Det dårlige forhold til Rusland afspejles in i Gallup måling i USA, hvor Rusland og Nordkorea skiftes til at være hovedfjenden. (gallup.com).

Resultatet er bemærkelsesværdigt, hvis vi sammenligner med tidligere målinger, men ændringen i forholdet til Rusland står naturligvis i forbindelse med Krim-invasionen og Donbass urolighederne.

Nu har vi så en situation hvor man tilsyneladende frygter, hvad Rusland kan finde på at foretage sig over for de baltiske lande. Med en stille gensidig eskalation til følge, hvor Rusland beklager sig over,  at Nato rykker tættere på og selv opstiller Iskander missiler i Kaliningrad enklaven, mens USA og Europa sender mindre militære styrker til Polen og de baltiske lande.
Måske har Vestens reaktion overfor Rusland været direkte tåbelige og på samme tid så svage, at Rusland har kunnet udnytte situationen til på listig vis at besætte Krim. Nu står man så med risikoen for øgede konfrontationer.
Alternativet må være,  at man ud fra en magtbasis søger et godt forhold til Rusland, i en noget-for-noget politik. Og er det ikke hvad Trump lægger op til. Ved for det første ikke at se Rusland som en hovedfjende, der skal isoleres , men som en mulig partner. Som forhandlinger mellem to store konkurrerende virksomheder, der konkurerer om markeder og markedsandele.
Her er hvad Trump svarede på spørgsmålet om han støtter europæiske sanktionerne mod Rusland:
"Well, I think you know — people have to get together and people have to do what they have to do in terms of being fair. OK? They have sanctions on Russia — let’s see if we can make some good deals with Russia. For one thing, I think nuclear weapons should be way down and reduced very substantially, that’s part of it. But you do have sanctions and Russia’s hurting very badly right now because of sanctions, but I think something can happen that a lot of people are gonna benefit."
Trump hævder i tre sammenhængende tweets fra begyndelsen af januar, at kun dumme mennesker eller fæhoveder ville hævde, at et godt forhold til Rusland ville være dumt:
"Having a good relationship with Russia is a good thing, not a bad thing. Only "stupid" people, or fools, would think that it is bad! We ... have enough problems around the world without yet another one. When I am President, Russia will respect us far more than they do now and... both countries will, perhaps, work together to solve some of the many great and pressing problems and issues of the WORLD!" January 7, 2017
I modsætning til andre vestlige beslutningstagere ser Trump mulighederne for et partnerskab med Rusland, i stedet for gensidig eskalation. Trump er ikke bundet af andre politikeres hurtige læggen sig fast på, at Rusland efter Krim anneksion og Syrien indgriben er hovedfjenden. Putin har tilsvarende givet udtryk for at gerne vil normalisere relationerne til USA "and pursue constructive cooperation on the widest possible range of issues."
"If anything is likely to change during the early days of a Trump administration, it is the US’s relations with Russia. Trump spoke on several occasions of his admiration for Vladimir Putin, offering to meet him in an effort to improve bilateral relations."
Putin har da også holdt sig på måtten, mens han venter på Trump.
"But it would be a mistake for Putin to assume that any honeymoon in Russian-American relations will prove lasting. As Trump has made very clear, his primary interest is to promote US interests above all else, and this will not allow for any arrangement that could be interpreted as surrendering America’s dominant position on the global chessboard. We cannot foresee at what point assertive Russian action in eastern Europe might test that stance, but Trump will not allow the US to be branded as indecisive or weak-willed in anysuch confrontation." (Le Monde diplomatique).
Nu bliver det så spekulativt. Hvad kan en deal med Rusland så bestå i? Hvad kunne Rusland f.eks. give til gengæld for en ophævelse af sanktioner og en accept af Krim anneksionen og en eller anden folkeafstemning i Donbass (a la afstemningen i Schleswig efter første verdenskrig), hvor befolkningen stemmer om tilhørsforhold og status? Et samarbejde om at bekæmpe Isis eller Daesh og i øvrigt terror er i hvert fald ikke nok. Der må mere til i en "grand bargain" med Rusland, atomar nedrustning, stop for yderligere russisk ekspansion, samarbejde om Mellemøst problemer, fordelagtige handelsaftaler, fælles front mod kinesisk ekspansion. På sigt er det formentlig uomgængeligt at Rusland, Europa og USA må have et minimum samarbejde for ikke at stå alt for svagt over for et stadig mere selvbevidst Kina, for at sikre at stridigheder i Mellemøsten ikke kommer ud af kontrol med nye flygtningestrømme til følge og endelig for at bidrage til stabilitet i Afrika.
 
Nato og USA's interesser
På spørgsmålet om Trump kan forstå, hvorfor Østeuropa frygter Putin og Rusland, svarer han noget usammenhængende ved at kritisere NATO.
"Sure. Oh sure, I know that. I mean, I understand what’s going on, I said a long time ago — that Nato had problems. Number one it was obsolete, because it was, you know, designed many, many years ago. Number two — the countries aren’t paying what they’re supposed to pay. I took such heat, when I said Nato was obsolete. It’s obsolete because it wasn’t taking care of terror. I took a lot of heat
for two days."
Det er en kritik der får den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier til udtrykke "astonishment" og "agitation." Efter en møde med Nato's generalsekretær giver han udtryk for at Trump's udmelding blev modtaget med bekymring. Steinmeier mente også at Trump's udtalelser stod i modstrid med, hvad den designerede forsvarsminister, James Mattis, havde sagt under sin "confirmation hearing."
Hvad ligger der da bag Trunp's kritik af Nato for at være forældet? Her skal vi huske hvad han tidligere har givet udtryk for. Nato er "obsolete because it wasn’t taking care of terror." og så er "Nato designed many, many years ago."
Vestlige politikere har før Trump har været inde på, at Nato skulle samarbejde med Rusland og der har også tidligere været stillet spørgsmål ved Nato's berettigelse efter afslutningen af den kolde krig.
Et helt fundamentalt spørgsmål er derfor om ikke Trump til en vis grad har ret i at Nato er forældet. Nato er jo ikke et lige partnerskab på trods af musketer eden. Nato er en for europæerne billig forsikring, som betales af USA. I en meget lang periode har Europa undladt at sikre et eget effektivt forsvar (med enkelte undtagelser som UK).  I stedet har Europa gemt sig under den US-amerikanske ørns beskyttende vinger. Derfor er det sådan set alene USA, der bestemmer  i Nato.
Det kan da forekomme absurd, at et EU med 500 millioner indbyggere lader USA med ca. 320 millioner stå for alene at gribe ind. Det gjaldt for Balkan konflikten, det gælder sort set for den aktuelle terrorisme og det gælder stadig, når man føler sig truet af Rusland. Nogle kan så hævde at Nato-partnerne så sandelig også hjalp USA, da Nato's musketer eden blev udløst efter World Trade Center angrebet i 2001. I realiteten var det musens hjælp til elefanten.
Vi må konstatere, at når forholdet mellem Nato partnerne er ekstremt ulige, så det er vel ikke utænkeligt at forestille sig, at USA skulle kræve, at Europa (eller EU) skulle opbyggede sit eget effektive forsvar.
I "Bild" og "The Times" interviewet kommer Trump også tilbage med en anden kritik:  "the countries aren’t paying their fair share so we’re supposed to protect countries but a lot of these countries aren’t paying what they’re supposed to be paying, which I think is very unfair to the United States. I bedste Trump stil tilføjer han så " With that being said, Nato is very important to me."
 Og Trump har så sandelig ret. Her er den andel af GDP som hvert land betaler.

Endnu er større forekommer uligheden, når vi ser på hvad man bidrager med i absolutte beløb. Nato's forsvarsudgifter var i 2016 i alt 918.298 millioner USD, heraf stod USA for 664.058 millioner USD. Tyskland bidrog kun med 40.663 millioner USD. UK til gengæld med 60.347 millioner USD.
Mon ikke Trump kan have ganske meget ret i sin kritik af Nato som forældet, og at partnerne får en alt for billig forsikring.
Måske er det i bevidstheden om, at dette misforhold mellem Europas og USA's forpligtelser og ydelser ikke kan vare ved og vel også en frygt, hvad Trump kan finde på, at man er begyndt at tale om et europæisk forsvar og en Europa hær. Det er dog ikke lige på trapperne, foreløbig nøjes man med diverse forslag til bedre koordinering af bl.a. missioner udenfor Europa:
"EU states in November agreed to create a new military headquarters inside Federica Mogherini’s foreign service and to make joint “battlegroups” ready for action. The European Commission also unveiled proposals for a joint military research and procurement fund." (euobserver.com).
I en artikel i EU Observer bruges en titel fra Magritte's billede af en pibe til at karakterisere EU's planer: "Ceci n'est pas une EU army." Underforsået, nej det er kun ideen om den.
 
Opbruddet i EU og den tyske dominans
Ud fra Trump's svar på spørgsmålet om, hvorledes han ser på fremtiden for EU og om han forventer at flere lande vil forlade unionen, får man fornemmelsen af, at det ikke ligefrem er et tema, han særligt optaget af. "I think it’s tough. I spoke to the head of the European Union, very fine gentleman called me up." Den omtalte gentleman viste sig at være Jean-Claude Juncker.
For Trump spiller det ingen rolle om der findes en stærk union eller en samling af stærke nationalstater: "Personally, I don’t think it matters much for the United States. I never thought it mattered. Look, the EU was formed, partially, to beat the United States on trade,OK? So, I don’t really care whether it’s separate or together, to me it doesn’t matter." Det er tydeligvis et syn præget af hans erfaringer som forretningsmand, eftersom han begiver sig ud i en lettere rablende gennemgang af sine egne erfaringer med virksomhed i Europa.
Helt konsekvent er han dog ikke, for i andre dele af interviewet støtter han ganske tydeligt ideen om en stat, som man kan identificere sig med. En national stat med tydelige grænser, hvilket da også passer bedre med hans egen "USA first" satsning .
"People, countries want their own identity and the UK wanted its own identity but, I do believe this, if they hadn’t beenforced to take in all of the refugees, so many, with all the problems that it, you know, entails, I think that you wouldn’t have a Brexit. It probably could haveworked out but, this was the final straw, this was the final straw that broke the camel’s back."
Nu er det jo ikke fordi UK ligefrem blev oversvømmet af flygtningebølgen i 2015, så her blander han tingene sammen. Alligevel kan han alligevel have ret. Som vi tidligere har søgt at påvise i blog indlægget "Merkel, last one standing? – you must be mad!" Kansler Merkel's insisteren på fri bevægelighed for arbejdskraften i EU, gjorde det svært for Cameron at argumentere for, at han havde opnået noget som helst i sine forhandlinger med EU. Hendes flygtningepolitik har heller ikke ligefrem har været attraktiv for mange briter. Det kan have betydet, at “Leave” bevægelsen lige netop opnåede de ekstra stemmer, der førte til Brexit.
 Hvis det er tilfældet giver Trump's konstatering jo alligevel mening.
Hvormed når så vi til hans udfald mod Merkel's flygtningepolitik.  "I felt "she was a great, great leader. I think she made one very catastrophic mistake and that was taking all of these illegals, you know taking all of the people from wherever they come from. And nobody even knows where they come from." Merkel ser han altså som en stor leder, som begik en katastrofal fejl da hun åbnede grænserne tilbage i efteråret 2015.
I dag er det vel et synspunkt som mange deler. Merkel begik en fejl. En fejl Trump ikke ønsker at begå, og det er vel i det lys man skal se hans kommentarer om bedre kontrol med muslimsk indvandring til USA.  "We don’t want people coming in from Syria who we don’t know who they are. You know there’s no way of vetting these people. I don’t want to do what Germany did."
Det vil nok også være en mening, der deles af de fleste beslutningstagere i Europa i dag, og Merkel er såmænd også begyndt at indse, at det var en problematisk beslutning hun traf. Så selv om Trump er noget usammenhængende i sin argumentation kan man vist sige,  at han her slår hovedet på sømmet.
Trump ser også problemer i relation til Tysklands indflydelse i Europa. "Cause you look at the UK and you look at the European Union and it’s Germany. Basically a vehicle for Germany. That’s why I thought the UK was so smart in getting out."
I blog indlægget "The spectre of German dominance in the EU" fandt vi argumenter for det samme synspunkt, at Europa var blevet "a vehicle for Germany" Det er i øvrigt en forestilling som deles af andre. The Economist  skriver: "...power within Europe has shifted sharply towards Berlin. Mrs Merkel is widely seen as the continent’s most important politician. In Beijing or Washington, DC, the question: “Where is Europe going?” has become synonymous with: “What do the Germans want?"...Bureaucrats in Brussels talk ruefully about Berlin becoming the capital of Europe. “When the German position changes on an issue, the kaleidoscope shifts as other countries line up behind them,” says one official. “That’s unprecedented in the history of the EU."
Med et citat fra New Statesman : "A spectre is once again haunting Europe – the spectre of German power."
 
Free trade eller fair trade
Trump's mange udmeldinger om ufordelagtige eller direkte stupide handelsaftaler og hans Twitter trusler mod virksomheder, der flytter arbejdspladser til lavtløns lande, har givet anledning til en vis nervøsitet over store dele af verden og har endda haft øjeblikkelige effekter på store virksomheders beslutninger.
Mange kommentarer er gået på, at Trump's ideer, for planer kan næppe kalde dem, er udtryk for en uklog protektionisme, der skader den frie handel, leder til handelskrige og i sidste ende vil medføre, at alle vil opleve en reduceret økonomisk udvikling, hvilket også vil have negative effekter for de arbejdere , hvis jobs Trump hævder at sikre.
I interviewet lyder Trump's kritik: "The problem is the US is always taken advantage of — we have hundreds of billions of dollars of trade deficits with China — we have $805 billion in trade deficits with the world — ya almost say, who’s making these deals when you’re losing that kind of money, right — we actually have almost $800 billion — almost $800 billion in trade deficits with the world."
Trump overdriver måske en smule og bruger, så det kan skønnes, tal fra 2015 hvor USA's  deficit på "U.S. trade in goods with World, Seasonally Adjusted ," var på 745.660 milliarder USD. For 2016 ser det ud til at være reduceret til 666.117 milliarder USD. Stadig et gevaldigt deficit! (census.gov).
Blandt dem, der i følge Trump udnytter USA mest, er Kina og Tyskland. Overfor  Kina havde USA et deficit i 2015 på lidt over 367 milliarder USD og overfor Tyskland på knapt 75 milliarder USD. I 2016 var  disse deficit dog blevet reduceret. (census.gov).
Trump vil have en bedre balance i samhandlen. Det er han sådan set ikke ene om. USA har tidligere søgt at presse f.eks. både Kina og Tyskland til at gøre noget for at reducere ubalancen. I 2016 besluttede man i USA at sætte Kina, Tyskland og tre andre lande på en observationsliste, der betyder at "US Treasury Department [will] increase its monitoring of trade partners with excessive budget and trade surpluses, which Washington suspects are behaving unfairly to support their economies." 
Tre kriterier er med til at definere manglende fairness: "maintaining a significant trade surplus with the United States, maintaining a current account surplus larger than 3.0 percent of the country's GDP, and repeated intervention in the foreign exchange market to keep its currency from appreciating." (dw.com).
Meningen med listen er at gøre opmærksom på problemet, forsøge at overtale de pågældende lande til at gøre noget for mindske ubalancen. Hvis ikke, "the countries could face a greater threat of sanctions in the future."
Tjah og det er vel netop, hvad der kan forventes med Trump's udmeldinger.
Med "America first" og "fair trade" ideer og Twitter trusler søger Trump også at bevare arbejdspladser i USA. I interviewet advarer Trump endnu en gang bilfabrikker mod at flytte dele af produktionen til Mexico.
"I would tell them, don’t waste their time and money — unless they want to sell to other countries, that’s fine — if they want to open in Mexico, I love Mexico, I like the president, I like everybody — but I would tell BMW if they think they’re gonna build a plant in Mexico and sell cars into the US without a 35 per cent tax, it’s not gonna happen, it’s not gonna happen."
Med BMW vælger Trump måske ikke det bedste eksempel. For det tyske CAR institut kan faktisk påvise, at BMW kun sælger 1% flere biler i USA end de producerer der. Derimod ser det ganske anderledes ud for VW, der ellers har nok af problemer, for VW sælger 626% flere biler i USA end man producerer i der. (Die Welt).

Trump's forestillinger om bedre handelsbalance og sikring af US arbejdspladser, har været ledsaget af markante verbale trusler og tweets, der allerede haft effekt på et antal virksomheder beslutninger om ikke at flytte produktionen fra USA til Mexico.
 I "World Economic Forum," der netop i disse dage afholdes i Davos har man også hørt budskabet og noget tyder på, at man tager det alvorligt. Reuters kan her d. 19. januar melde: "Davos CEOs 'go local' on supply chain in Trump era" og fortsætter " Business leaders in Davos, traditionally the high priests of globalisation, are talking up the benefits of local production this week to shield themselves from criticism from incoming U.S. President Donald Trump." (Reuters).
Mange medier har dog også gjort meget ud af referere Xi Jinping's tale i Davos, fordi den kinesiske leders tale faktisk rummede et forsvar for globalisering og en mere eller mindre direkte advarsel om faren for protektionisme under en kommende præsident Trump.
Måske skulle man i stedet have hæftet sig ved, at Kina, der om nogen har ført en protektionistisk politik, hvor Kina kom først, nu agiterer for frihandel, mens USA der har stået for frihandel nu anses for at være på vej mod protektionisme.
Måske har Trump's trusler påvirket Kina, for Xi Jinping lovede også, at Kina ville blive mere åben for investeringer udefra: "We will expand market access for foreign investors, build high-standard pilot free trade zones, strengthen protection of property rights, and level the playing field to make China’s market more transparent and better regulated" (weforum.org).
Xi Jinping gav også udtryk for, at kursen på den kinesiske Renminbi (RMB) ikke ville komme til at destabilisere verdensøkonomien: "China has no intention to boost its trade competitiveness by devaluing the RMB, still less will it launch a currency war."(weforum.org).
Måske skal man se disse dele af Xi Jinping's tale som en indrømmelse af, at Kina hidtil har ageret helt anderledes.

He has got a point or two after all, hasn't he?
Er vi ikke nødt til konkludere, at Trump på trods af sit besvær med at udtrykke sine forestillinger nogenlunde sammenhængende og diplomatisk i interviews og tweets, "has got a point or two"? Han rører ved en række vigtige problemer, som beslutningstagere i USA og Europa hverken har været særligt villige til at erkende eller været i stand til at løse.
Nu har Trump på trods af mange politikeres, diverse tænketank eksperter og stadig mere åndeløse (eller er det åndløse) mediers nærmest allergiske reaktioner på hans ideer og ikke mindst hans måde at udtrykke dem på, fået hul på diverse bylder.
Om Trump og hans nye hold vil være i stand til også at finde løsninger på problemerne må vi se. Hvad der derimod  ikke kan være tvivl om er, at hans udmeldinger har haft virkninger allerede før han tiltræder som præsident.
 
 
 *  trump og trumping  har flere betydninger. Her er der tænkt  på den betydning af trump vi finder i "Oxford Learners Dictionaries":
"trump something (with something) (in some card games) to play a trump card that beats somebody else’s card,"
"trump something/somebody to beat something that somebody says or does by saying or doing something even better"
 
Andre vil måske mene, at  en gammel fransk  betydning af "tromper" ville passe bedre: "Properly to play the horn, alluding to  quacks and mountebanks, who attracted  the public by blowing a horn, and then cheated them into buying; thence to cheat."

EU's paternalistic view on Africa
I en pressemeddelelse efter EU-rådsmøde nr. 3510 (udenrigsanliggender) d. 12. december 2016, kunne man læse følgende om EU's relation til Afrika:
"The Council held a debate on EU-Africa relations. Ministers discussed priorities in the EU's relations with Africa, as well as how those relations should evolve in the light of emerging challenges. They emphasised that engagement in and with Africa remains key to preventing conflict, promoting human security, addressing the root causes of instability and managing migration flows. While development cooperation remains a key aspect of EU engagement in Africa, ministers also underlined the importance of economic relations and investment and the need to help create jobs. Ministers also highlighted the need to continue working on governance, democracy, human rights, and related aspects of participation - in particular by civil society and by women - in decision-making."
Udfordringer skal således håndteres gennem involvering, prævention, promovering, adressering, og forvaltning. Gennem økonomiske relationer, investering, hjælp til at skabe jobs, men også gennem regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder og deltagelse især af civilsamfundet og kvinderne i beslutningstagning.
Sikkert rigtigt alt sammen, men er det EU 's opgave? Anser man afrikanske lande , for at være lande, der er ude af stand til selv at indse dette eller hvad? For hvis beslutningstagere i Afrika selv kan indse det, burde det vel først og fremmest være en opgave for dem selv.
Hvorfor skal EU agere med en slags overbærende paternalisme over for Afrika, som i en ny udgave af kolonialisme? I Mill's kritik af paternalisme er det kun i specielle tilfælde, at paternalisme kan være på sin plads. I relation til diskussionen her ville det gælde for det tilfælde, at afrikanske beslutningstagere ikke besad tilstrækkelig viden og fornuft til at indse, hvilken indsats der ville være nødvendig for at skabe økonomisk udvikling, ordentlig regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder og demokratiske deltagelse.
Hvis vi derimod mener, at de faktisk selv kan se indse dette, har de næppe brug for EU's paternalistiske og bedrevidende formaninger. Derfor burde EU's indsats alene koncentrere sig om økonomiske investeringer i Afrika, "trade not aid," samt tilbud om uddannelsespladser i EU, og decideret nødhjælp ved pludselige katastrofer.
Måske oven i købet med inspiration fra Kinas ageren i Afrika.
"China’s initiatives to build and improve infrastructure such as roads, railways and telecom systems have been a boon to Africa’s manufacturing sector; have freed up domestic resources for other critical needs such as health care and education; and have aided everyone doing business on the continent."
Med investeringer, handel og uddannelse får landene de basale midler til selv at varetage udvikling af de øvrige aspekter, som EU i deres deklarationer er så optagede af.
 
African priorities as seen by the EU
I en "joint communication" om partnerskab med bl.a. Afrika fra EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, dateret d. 22. november 2016,  finder vi også den paternalistiske tilgang.
Heri hedder det, at EU's strategi bør fokusere på følgende specifikke, prioriterede områder, der hævdes at være gensidigt understøttende:

Pudsigt nok hedder det dog om Afrika:
"Africa is a continent of immense opportunity. By 2050, it will be home to nearly 25% of world’s population. It hosts some of the fastest growing economies in the world, as well as extensive natural and agricultural resources. It has huge potential for trade, innovation, and investments, and this is also what the continent aspires to. ... The African Union and its Agenda 2063 provide for an ambitious aspirational momentum."
Her skulle man så tro at det ville betyde, at man kunne forvente at Afrika selv havde potentiale til at udvikle fredelige og demokratiske samfund, god regeringsførelse, "rule of law" og menneskerettigheder for alle, samt selvstændigt være i stand til at udvikle alle de øvrige prioriterede områder.
 Men nej, for lige efter hedder det i papiret:
"Various countries still lack the ability to reform and recover from crises. In other words, they lack resilience and suffer from fragility. Poverty, unemployment, and inequality remain high and the pace of reduction slow. Population growth adds a massive challenge to this all. Furthermore, many countries remain mired in long-term conflict, while transnational security challenges pose threats to regional stability and sustainable development. Environmental degradation and the impacts of climate change also threaten to offset economic progress and jeopardise peace and stability. All this fuels increased humanitarian emergencies, forced displacement flows and irregular migration, within the regions and towards Europe "
At "Out of Africa" migration kan blive et stort problem understreges af en rapport fra ILO (International Labour Organization), der udkom i går. Her har man bl.a. set på migrationsvilligheden i forskellige områder af verden. I Nordafrika svarer mere end hver fjerde ja til spørgsmålet om de ville migrere til et andet land, hvis de havde muligheden. I Subsahara er det ca. hver tredje, der bejaer spørgsmålet. Og vi kan jo antage, at et af målene for migrationen vil være Europa.
I den "fælles kommunikation" når man frem til et omfattende katalog af paternalistiske opgaver. Uden at man dog reelt kan finde meget andet end "wishful thinking" og en masse ord. Man leder forgæves efter konkrete indsatser, der på afgørende vis kan hindre en migrations tsunami, eller bidrage til at bryde eksisterende onde cirkler i Afrika.
Om problemet med migration, hedder det f.eks.:
"To seize the benefits and manage the challenges of migration, a more coordinated, systematic and structured approach is required, matching the EU and African interests. Order in migration flows must be restored while facilitating mobility on the basis of a well-managed rights-based approach to migration, in line with the European Agenda on Migration and its new partnership framework with third countries, the 2014 EU-Africa Migration and Mobility Declaration, and the Valletta Summit Declaration and action plan."
More koordineret, systematisk, og struktureret tilgang. Jamen, hvad skal indsatsen konkret omfatte, og hvordan skal den i øvrigt løse de basale problemer, der potentielt kan føre til en flodbølge af migration over Middelhavet, den hastige befolkningstilvæksten og klimaforandringer?
Endnu en gang må vi konstatere, at EU formoder at agere på en sådan måde, at det på samme tid lykkes at fremstå nedladende paternalistisk, ineffektiv og handlingslammet.

Refugee and migration counter for 2016
UNHCR har opgjort at der i løbet af 2016 ankom 361.788 flygtninge og migranter til Europa over Ægæerhavet og Middelhavet.
Til Grækenland ankom der i løbet af året 173.447 mennesker, heraf størstedelen i begyndelsen af året. Til Italien ankom der i samme periode 181.436. Tallene adderer ikke helt op til de 361.788 som UNHCR angiver for hele Middelhavet, om det så skyldes, at flygtninge og migranter er kommet i land andre steder, som f.eks. på Malta, Cypern eller i Spanien, vides ikke.
I samme periode er 5.022 flygtninge og migranter druknet eller meldt savnede i deres forsøg på at krydse Middelhavet (UNHCR). "Missing Migrants Project" angiver dog et tal på 5.079 og mener i øvrigt, at der kan være tale om at endnu flere er omkommet i 2016, fordi er ikke findes sikre registreringer.
"Overseas Development Institute" fra UK angiver tal for, hvor mange der ankommet til det sydlige Europa til fods. Bulgarien topper listen med 15.594, mens Spanien hævde at have modtaget 5.371 og Grækenland 2.810.
Hvis man undrer sig over tallene for Spanien, skal man huske at Spanien har to små enklaver i Marokko, Ceuta og Melilla, begge omgivet af op til 6 meter høje tredobbelte hegn med Nato pigtråd på toppen. Alligevel lykkedes det af og til migranter og flygtninge at forcere hegnet. Derimod er det værd at bemærke at Spanien ikke modtager mange via Middelhavet eller Atlanterhavet. Spanien har, som vi tidligere har beskrevet mere udførligt, en politik, der minder om Australiens pacifiske løsning, hvor man ved "push back" aktioner og aftaler med nordafrikanske lande afviser alle flygtninge og migranter. Aftalerne omfatter landene: Marokko, Cap Verde, Mali, Guinea, Guinea Bissau, Niger, Mauretanien og Senegal.
I 2014 vedtog det spanske parlament lovgivning, der tillod spanske myndigheder at praktisere "push back," dvs. give mulighed for umiddelbart at tvinge flygtninge tilbage, uden at undersøge om de kunne opnå flygtningestatus. Ikke populært hos organisationer, der tager sig af flygtninges ve og vel, som ECRE (European Council on Refugees and Exiles), men effektivt, når det gælder om at begrænse tilstrømningen.
 
Fluctuations
En graf fra UNHCR's Middelhavsrapport viser fluktuationerne i tilstrømningen af flygtninge og migranter over Ægæerhavet og Middelhavet i løbet af 2016.

Man kan se en drastisk reduktion i antallet, der ankommer til Grækenland efter marts 2016.
D. 9. marts 2016 blev grænsen mellem Grækenland og Makedonien (Former Yugoslav Republic of Macedonia FYROM) helt lukket: "The Macedonian border was closed completely on March 9th, 2016, thus blocking the Balkan route."
Kort tid senere, nemlig d. 20. marts 2016 trådte aftalen mellem EU (eller snarere Kansler Merkel) og Tyrkiets Erdogan i kraft.
Om det var grænselukningen eller aftalen, der satte en effektiv prop i for tilstrømningen af flygtninge via Tyrkiet er svært afgøre med sikkerhed. Man skal jo huske, at der med grænselukningen mellem Grækenland og Makedonien foregik en ophobning af flygtninge i Grækenland under forhold, der ikke kan have været attraktive for de flygtninge, der måtte have et ønske om at nå frem til et af de attraktive lande i Nordeuropa. I følge UNHCR var der her i begyndelsen af januar 2017 en ophobning af 33.755 flygtninge i lejre på fastlandet, 14.766 på øerne og i UNHCR's accomodation scheme 14.271). Hvorfor så tage til Grækenland , hvis man ikke kan komme videre alligevel? Alene derfor er det ikke urimeligt at antage, at det er grænselukningen i Makedonien der har haft en afgørende effekt, også uden EU-Tyrkiet aftalen.
For flugtruterne over Middelhavet fra Afrika til fortrinsvis Italien har udviklingen været en anden. Hvor UNHCR kunne berette, at Italien havde modtaget 153.840 flygtninge og migranter i løbet 2015 , kan de nu registrere 173.447. Her må man antage, at EU's indsats for at begrænse tilstrømningen , hindre menneskesmuglernes arbejde og redde mennesker fra at drukne under deres desperate forsøg på at krydse Middelhavet, nærmest har haft den modsatte effekt. Flere har krydset Middelhavet og langt flere er druknede under forsøget.
I 2016 er mere end 5.000 mennesker jo druknet eller savnet, mens antallet for hele Middelhavet i 2015 var 3.771 i følge IOM (International Organization for Migration).
EU's EUNAVFOR (European Union Naval Force - Mediterranean) operation Sophia i Middelhavet, tillige med forskellige NGO'ers og private indsatser for at redde flygtninge og migranter i Middelhavet, har som tidligere beskrevet direkte hjulpet menneskesmuglernes forretning. Således kan EUNAVFOR berette, at de været involveret i 222 redningsoperationer i 2016 og reddet 31.899 migranter fra druknedøden.
Deres egentlige opgave var dog at fange menneskesmuglere, og de har da også afleveret 101 personer mistænkt for menneskesmugling og trafficking til italienske myndigheder i 2016, uden at det tilsyneladende har haft nogen effekt på strømmen fra Afrika.   
 
Origins/ Nationalities
UNHCR har opgjort en top ti liste over nationaliteter for de flygtninge og migranter, der har krydset Ægæerhavet og Middelhavet i 2016. Ikke uventet topper Syrien listen , mere overraskende er det måske, at Afghanistan er på andenpladsen.

Med det bratte fald i tilstrømingen over Ægæerhavet og den fortsatte  tilstrømning over Middelhavet fra Afrika ændrer billedet sig imidlertid.
 I strømmen fra Afrika indtager migranter fra Nigeria førstepladsen, med Eritrea på andenpladsen. Langt i nede strømmen fra Afrika, finder vi et indslag af migranter fra Bangladesh (UNHCR).

Demographics
UNHCR har i deres oversigter også set på fordelingen på mænd, kvinder og børn.
 For Ægæerhavet og Middelhavet som helhed tegner sig dette billede:

En tydelig overvægt af mænd og uledsagede mindreårige.
 Hvis vi alene ser på strømmen til Italien bliver overvægten af mænd langt større (UNHCR).

en
Fordelingen antyder måske, at der næppe er tale om flygtninge, men snarere om migranter, der søger en bedre tilværelse i Europa. At se de unge mænd som flygtninge må anses for at være en hån overfor dem, der så måtte være blevet ladt tilbage. Den énøjede fokus på dem, der har midler og kondition til selv at arrivere ved Europas grænser, ser vi som udtryk for en slags social darwinisme. Hvor man hjælper dem, der bedst kan klare sig og taber dem af syne, der hverken har midler eller kondition til at flygte eller migrere. "Out of sight of the TV cameras of the media, out of mind."
 
"The response has been an absolute failure"
Hævder professor Heaven Crawley i en kommentar til EU's respons på flygtninge og migrantstrømmen over Middelhavet. "Politicians have been wantonly ignoring the reality of the crisis to maintain ill-informed government positions," fortsætter Crawley, der selv er medforfatter til en omfattende rapport med titlen "Destination Europe? – Understanding the dynamics and drivers of Mediterranean migration."
I følge rapporten bidrager EU's hidtidige politik til at forværre situationen for alle dem, der forsøger at krydse Middelhavet. "In previous years smugglers commonly used repurposed commercial vessels fitted with satellite phones and GPS, or large fishing boats, but to evade detection by the EU’s Operation Sophia and authorities in North Africa, they are now loading migrants into dinghies incapable of journeying hundreds of miles to European shores." (independent.co.uk).
EU's politik og indsats har derfor medført, at risikoen for at drukne under forsøget på at nå til Europa fra Afrika er blevet forøget. EU ignorerer også i deres politik, at potentielle flygtninge og migranter må finde sig i mishandling og i at være afhængige af skrupelløse menneskesmuglere på deres vej op gennem Afrika og mens de venter på muligheden for komme videre fra Libyen,.
Hvad har EU's respons da egentlig været?
Den har omfattet en række spredte og ret usammenhængende tiltag uden den store effekt på strømmen fra Afrika:
 
EUNAVFOR's Operation Sophia
Operation Sophia's formål blev angivet til at være: "To contribute to the ‘disruption of the business model of human smuggling and trafficking networks in the Southern Central Mediterranean’ by ‘efforts to identify, capture and dispose of vessels used or suspected of being used by smugglers.’ The operation focuses on smugglers rather than on the rescue of the migrants themselves, even though actions to prevent further loss of life at sea are a visible part of the mandate."
I stedet for at investere i rigtige både, har smuglerne blot ændret deres forretningsmodel, således at de nu investerer i billige og næppe sødygtige gummibåde fra Kina. "These have less carrying capacity and are more limited by sea conditions”; in other words, they are more unsafe."(parliament.uk).
Resultat er, at Operation Sophia er endt med at blive en "search and rescue" mission, hvor hovedindsatsen er blevet at finde og redde migranter, der er sendt ud fra Libyens kyster i overfyldte og ikke sødygtige gummibåde. Man kan forestille sig, at menneskesmuglere nu kan forsikre deres kunder om, at de roligt kan stikke til søs i gummibådene, for se blot, derude ligger der store skibe som vil samle jer op og bringe jer sikkert til Italien.
Konklusionen: Operation Sophia " is undertaking valuable work in search
and rescue at sea, but this is not its core mandate." Nej, den bidrager snarere til at styrke smuglernes forretningsmodel og til at øge migranternes muligheder for at krydse Middelhavet. Det samme gør en flåde af større og mindre NGO skibe, som f.eks. Doctors Without Borders' fartøjer, tyske Seawatch og andre.
Denne rodede indsats kan næppe bidrage til at hindre en potentiel stor flygtninge-og migrantstrøm over Middelhavet.
 
Forsøg afhjælpe "root causes of migration"
Efter topmødet i Valletta i 2015 mellem EU og afrikanske lande hed det: "Since migration is triggered by instability, poverty, persistance of food insecurity and lack of access to basic services such as health, we must become better at pooling our diplomatic knowledge and at developing consistent strategies to prevent and mitigate instability and conflict." (ec.europe.eu).
Man peger på nødvendigheden af at gøre migration fra Afrika til Europa til en triple win-win-win sitauation. Fordi en fair og bæredygtig (sic) migrations politik må tage hensyn til migranternes behov, til de lande, de migrerer fra og til de lande, der modtager dem i Europa. Med andre ord: Lutter fordele til alle, når fantasien tages til hjælp.
Hvordan det konkret skal ske nævnes ikke i strategien. Men trylleformlen man ynder at benytte hedder: "Addressing the root causes of irregular migration." Foreløbig har den i hvert fald ikke virket .
 
Hjælp til afrikanske transitlande med henblik på at begrænse strømmen
Er eksempel blandt flere er Merkel's "Tour of Africa" i oktober 2016, hvor hun på en hastig rundreje til et par transit lande for flygtninge og migranter og til Etiopien søgte at praktisere en "band aid and bribes " politik, dvs. give løfter om diverse former for lidt hjælp, der skal medvirke til at bremse strømmen af flygtninge og migranter.
I andre dele af EU frygter man, at Merkel's aktiviteter kan lede til afpresning fra flere afrikanske lande. Ikke helt urealistisk i lyset af et ønske om én milliard euro fra Nigers præsident. Fra en EU diplomat forlyder det: "Hvis Merkel lover landene penge må hun se hvordan hun får skrabet dem sammen i den tyske Bundestag." Samtidig frygter man at øget hjælp vil føre til passivitet, "dass verstärkte Hilfe die politischen Führungen zur Passivität ermuntert und sie davon abhält, selbst Stabilität und wirtschaftliche Entwicklung in ihren Ländern voranzutreiben." (Der Spiegel).
Blandt de øvrige tiltag finder vi hjælp til at uddanne en kystvagt organisation i Libyen. Et projekt, der dog måske på sigt kan have en smule effekt.
 
Udnævne flere lande i Nordafrika til sikre lande
I Tyskland er der bestræbelser på at udnævne Maghreb staterne til sikre lande, hvorved man i det mindske skulle have bedre mulighed for at returnere afviste asylansøgere fra disse lande. Vigtigt når man husker, at de fleste overgreb nytårsnat 2015/2016 i Köln og andre byer blev begået af unge mænd fra disse lande. Også terrorangrebet med Scania lastbilen i Berlin blev begået af en afvist asylansøger fra Tunis.
Problemet er dog, at dele af befolkningen i disse lande ikke ønsker at modtage potentielt farlige landmænd, såkaldte "Gefährder" retur, ligesom de små oppositionspartier i Tyskland også er imod planer om at udnævne Maghreb staterne til sikre lande.
 
Med inspiration fra Australien
Hist og her dukker der forslag op, der foreløbig anses for at være uspiselige som EU politik, men som på sigt kan repræsentere mere effektive løsninger. Både i Østrig og i Tyskland har der været fremsat forslag om at indrette lejre i Nordafrika. Alle flygtninge og migranter, der bliver samlet op i Middelhavet, skal bringes til disse lejre, hvorfra de så vil få mulighed for at ansøge om asyl.
"Migranten, die vor der afrikanischen Küste aufgegriffen werden, sollen künftig nicht mehr wie bisher auf EU-Territorium verbracht werden, sondern in noch zu errichtenden Lagern in Tunesien, wo sie in Sicherheit sind und menschenwürdig behandelt werden können, temporär Unterkunft finden, ohne Schengenland zu betreten. Von diesen Lagern aus könnten die Menschen dann einen ordnungsgemäßen Antrag auf Asyl in Deutschland, Österreich oder sonst wo stellen." (Wiener Zeitung).
Hensigten er naturligvis at opnå, at man kun kan søge om asyl uden for EU's grænser, således at man kan sikre, at de mennesker, der ikke kan opnå asyl, aldrig kommer ind i EU. På den måde kan migranter og eventuelle terrorister eller "Gefährder" holdes ude af EU.
Endnu slår EU's beslutningstagere eller måske snarere "indecision makers" syv kors for sig, når sådanne forslag fremsættes. Inhumant, umenneskeligt, mod vore værdier, i strid med konventioner osv.
Spørgsmålet er imidlertid om man ikke før eller senere bliver tvunget til at følge Australiens og Spaniens eksempel for overhovedet at få kontrol over strømmen fra Afrika og løse problemet  med afviste asylasnsøgere, man ikke kan slippe af med.
 
Timidness and bleeding heart suggestions won't help
Foreløbig forekommer EU's samlede indsats dog aldeles utilstrækkelig og uigennemtænkt, i lyset af de potentielt enorme problemer Afrika og dermed Europa står over for.
De løsningsforslag som fremlægges i rapporten "Destination Europe?" forekommer også lettere naive og banale, selv om man taler om behovet for en "nuanced, tailored and targeted policy respons," der skal omfatte tiltag der adresserer årsagerne til migration, tiltag der giver beskyttelse til flygtninge og migranter og mindsker deres afhængighed af menneskesmuglere, og tiltag "to address the longer-term integration needs of refugees and migrants arriving in Europe."
Når man ser hvor vage disse forslag er, kan man få den tanke at det slet ikke drejer sig om at mindske strømmen fra Afrika. Det drejer sig først og fremmest om at skabe mere sikre muligheder for at flygte eller migrere til Europa. Det er idealistiske forslag, der synes mere drevet af en trang til at udvise  en sindelagsdrevet humanisme, der på sigt kan virke fuldstændig selvdestruktiv i lyset af de problemer man står overfor.
Fra blogindlægget "Out of Africa"  kan vi hente tal, der viser den forventede voldsomme befolkningsvækst i Afrika. Fra 1.186 mio. i 2015 til 1.679 i 2030 og endnu vildere 2.478 i 2050, mens EU-28 forventedes at stagnere på lidt mere end 500 mio. Samtidig skal vi huske, at klimaforandringer kan forværre mulighederne for landbrug i Afrika.
De eksisterende tiltag fra EU og idealistiske forslag fra diverse grupper om at lette adgange til Europa, virker, set ud fra den mennesketsunami, som befolkningstilvækst og klimaforandringer kan forventes udløse, helt utilstrækkelige, frygteligt naive, og i sidste ende selvdestruktive.
Strømmen skal simpelthen begrænses nu, med lige så drastiske midler som Australien og Spanien benytter sig af. For EU kan ikke løse Afrikas problemer, men ved at holde låget lukket på irregulær migration fra Afrika, kan EU måske bidrage til at øge trykket i kedlen i en sådan grad, at afrikanske lande presses til interne politiske forandringer, til en mere selvstændig udvikling og til egne bestræbelser for at mindske befolkningstilvæksten.

"Kölns politi anklages for racisme nytårsnat"
Lød det i Berlingske og det var man ikke ene om. CNN kunne fortælle "Cologne police under fire for alleged racial profiling on New Year's Eve." Mens politiet således var "under fire" hos CNN, var de endt i varmt vand hos The Telegraph "German police in hot water over 'racial slur' tweet after New Year's arrests."
Overalt i medierne var hovednyheden fra nytårsaften 2016/2017 i Køln, at politiet var blevet anklaget for "racial profiling" og for racisme.
Hvilket kontrast til nytårsaften 2015/2016, hvor tyske og udenlandske medier efter en vis tøven var fyldt med beretninger om seksuelle overgreb og røverier mod kvinder, begået nytårsaften og nat nær Kölner Hauptbahnhof. Først nogle dage inde i 2017 kom erkendelsen: "Germany shocked by Cologne New Year gang assaults on women."
Også den gang kom politiet under anklage, men for et år siden var det fordi de ikke havde forhindret store grupper af fortrinsvis unge mænd fra Nordafrika i at begå seksuelle overgreb på hundredvis af kvinder, ikke blot i Køln men også i Hamburg og andre byer i Tyskland. Mediernes tøven var åbenlys. Det tog dage før public service kanalerne følte sig tvunget til at berette om overgrebene. Bestyrtelsen var stor. Det kunne ikke, det måtte ikke være rigtigt, at hundredvis af unge mænd fra fortrinsvis Nordafrika, havde begået så mange overgreb. ""Erst am Montag, drei Tage nach den Vorfällen, wurde deutschlandweit über das Thema berichtet."  (se  blog indlæg "Berichterstattung auf Armlänge" fra 7. januar 2016).
 
Comparing the facts from 2016 and 2017
Fjernsynskanalen ARD kan fortælle, at et talstærkt politi nytårsnat 2016/17 kontrollerede identiteten hos 650 personer næsten udelukkende nordafrikanere, et stort antal af disse blev pladsforvist (der tales om 900) og et mindre antal blev anholdt.
Politiet kan desuden fortælle, at der var anmeldelser om 7 seksuelle overgreb, men ingen voldtægter.
Helt modsat 2016.
I følge en opgørelse fra d. 16. juni 2016 havde i alt 1.276 personer været udsat for overgreb og/eller tyverier Nytårsnat i Köln. Der var tale om mindst 497 seksuelle overgreb og 284 tilfælde, hvor ofrene både var blevet udsat for overgreb og tyveri. 5 havde været udsat for voldtægt og 16 havde anmeldt forsøg på voldtægt.
Det viste sig, at overgrebene og tyverierne var begået af et stort antal unge mænd fra Nordafrika, der dog, pga. hvad chefen for BKA (Bundeskriminalamt) eufemistisk kalder "Ermittlungshemmnisse," ikke kunne identificeres sikkert , fordi der ikke fandtes fotos og fordi ofrene ikke har kunnet give præcise beskrivelser af de skyldige.
Statsadvokaturen for Køln kunne ganske vist i juni meddele, at man mente at kunne udpege 183 personer som ansvarlige for overgrebene og tyverierne. Af dem var bl.a. 55 fra Marokko, 53 fra Algeriet, og 22 fra Irak. 73 var asylansøgere, 36 opholdt sig illegalt i Tyskland, mens status for 49 var uafklaret.
Meget kom der imidlertid ikke ud af efterforskningen, pga. vanskelighederne med at identificere de skyldige. Indtil videre synes kun seks anklagede at være blevet idømt frihedsstraffe på mellem 6 og 21 måneder, der i de fleste tilfælde blev gjort betingede.
En sammenligning af 2016 med 2017 viser således, at man i 2017stort set fik forhindret alle former for overgreb. "Es gab keine Verletzten. Keine Gewaltausbrüche. Keine massenhaften sexuellen Übergriffe. Mit der Bilanz der Kölner Silvesternacht können Stadt und Polizei im Grundsatz zufrieden sein. Die Katastrophe aus demVorjahr hat sich nicht wiederholt. Ein Glück!" (ksta.de).
Med et massivt opbud af politi, der var indsat 1.700 betjente, skabte man en kordon rundt om hundredevis af fortrinsvis unge nordafrikanske mænd, der ikke fik lov til at færdes frit, men i stedet blev udsat for personkontrol, indkredsning og pladsforvisning.
I 2017 forhindrede politiet derfor enhver mulighed for at unge mænd fra Nordafrika kunne begå overgreb, ved at holde dem på afstand, eller sende dem hjem igen.
En yderst vellykket politi indsats, men for nogle var de unge mænd fra Nordafrika nu pludselig selv blevet ofre. Ofre for racisme og "racial profiling" fra politiets side.
 
Police under attack for racial profiling
En af kilderne til kritikken af politiets indsats var Simone Peter, der er formand for Bundniss 90/Die Grünen, dvs. partiet De Grønne. Overfor avisen "Rheinische Post" erkendte hun, at ganske vist havde politiets store indsats tydeligvis begrænset overgrebene "men det rejser spørgsmålet om forholdsmæssighed og retmæssighed, når i alt knapt 1.000 personer alene pga. deres udseende kontrolleres og for en dels vedkommende anholdes."
Tilsvarende kritik kom fra migrationsordføreren fra De Grønne, Volker Beck: " "Polizeiliche Maßnahmen müssen durch Gefahrenlagen oder das Verhalten einer Person begründet sein, nicht in ihrer Identität. Alles andere verstieße gegen die Antirassismus-Konvention der Vereinten Nationen."
Fra både De grønne og partiet Die Linke kom der kritik af politiet for at have udsendt en tweet nytårsaften, hvor de unge mænd blev betegnet som Nafris.
Her ses både den tyske og engelske udgave:
 
#PolizeiNRW #Silvester2016 #SicherInKöln: Am HBF werden derzeit mehrere Hundert Nafris überprüft. Infos folgen. http://url.nrw/silvester2016 
 
#PolizeiNRW #Silvester2016 #SicherInKöln: Hundreds of Nafris screened at main railway station. Details follow. http://url.nrw/silvester2016 
 
Talskvinden for Die Linke, Özlem Alev Demirel, hævder at udtrykket Nafri diskriminerer mennesker pga. deres hår- og hudfarve. Samme kritik kom fra Simone Peter: "Völlig inakzeptabel ist der Gebrauch von herabwürdigenden Gruppenbezeichnungen wie 'Nafris' für Nordafrikaner durch staatliche Organe wie die Polizei."
Her skal man vide, at betegnelse NAFRI allerede blev brugt forrige år. Udtrykket står for "Nordafrikaner" eller "Nordafrikanische Intensivtäter" og bruges som betegnelse for unge mænd fra bl.a. Marokko, Algeriet og Tunis, der har vist sig at være overrepræsenteret ved forskellige former for kriminalitet. Nafri er således blot politiets interne betegnelse for disse mænd, til brug ved hastige interne meldinger og altså i dette tilfælde en tweet.
 
Weil es funktioniert hat!
Politiets svar på kritikken. Kölns politichef, Jürgen Mathies, erklærer, at han er glad for at politiet var så godt forberedt og at politiet i øvrigt optrådte forholdsvis besindigt. Kontrollerne blev ikke foretaget efter udseende, men efter de unge mænds adfærd. Efter hans mening truede stemningen på et tidspunkt med at kippe, og derfor man nødt til at skride ind. " Wäre die Polizei diesmal nicht früh undkonsequent eingeschritten, sei eine Wiederholung der Ereignisse aus dem Vorjahr realistisch gewesen." (ksta.de).
Politichefen afviste således at der var tale om nogen form for "racial profiling," men ud fra politiets erfaringer var det jo næppe mænd med gråt hår eller mødre med barnevogne man skulle holde øje med: "Nach den Erfahrungen im Vorjahr hätten eben nicht „Männer mit grauen Haaren oder Mütter mit Kinderwagen in unserem Täterprofil-Spektrum“ gestanden, sondern außer jungen Männern aus Maghreb-Staaten auch Hooligans, Rechtsextremisten, Rocker und Gruppen mit „Bürgerwehrcharakter." ((ksta.de). De sidstnævnte grupper så man nu ikke meget til.
Han beklagede brugen af udtrykket Nafri i en offentlig tweet. Det var uheldigt, for termen var kun til intern brug. Lidt underligt måske, når udtrykket er blevet brugt offentligt siden forrige års overgreb.
Politiet har da også modtaget anerkendelse og ros for sin indsats, og kritikerne er blevet udsat for diverse shitstorme.
I "Bild" hedder det bl.a. "Das Vorgehen der Polizei hat meine vollste Unterstützung. Wenn hunderte Frauen durch die Kontrolle von hunderten Nordafrikanern geschützt werden konnten, dann ist das seriöse und gut geplante Polizeiarbeit. Der Begriff ‚Nafri‘ ist vollkommen legitim, wenn Nordafrikaner nach vorheriger Analyse als potentielle Intensivtäter ausgemacht wurden. Der Vorwurf des Rassismus ist in dem Zusammenhang absurd."(Bild).
Samme medie betegner i en kommentar Simone Peter som GrüFRI eller "Grün-Fundamentalistisch-Realitätfremde Intensivschwätzerin." Hendes kritik har også fremkaldt en større shitstorm vendt mod hende.
 
What is racial profiling and why is it a problem?
"Racial profiling" is any action undertaken for reasons of safety, security or public protection, that relies on stereotypes about race, colour, ethnicity, ancestry, religion, or place of origin, or a combination of these, rather than on a reasonable suspicion, to single out an individual for greater scrutiny or different treatment." (Ontario Human Rights Commission).
På sigt er der ingen tvivl om, at "racial profiling" kan have negative effekter. Det kan blive en tankeløs og generel mekanisk stempling af grupper med let genkendelige ydre karakteristika, hvilket naturligvis kan bidrage til en gensidig og selvforstærkende animositet mellem politiet og de grupper, der udsættes for "racial profiling."
"Racial profiling" er således væsensforskelig fra "criminal profiling," hvor man ser på individers faktiske adfærd, eller agerer ud fra information om specifikke individers forventede aktivitet. Det er i følge en FBI vejledning en form for profiling, der anvendes  til at identificere person- og adfærds karakteristik- ker, der kan forbindes kriminel adfærd. (FBI Criminal profiling).
Kølns politichef hævder således, at politiet nytårsaften brugte en slags "criminal profiling" til at indkredse i hundredvis af unge mænd fra Nordafrika. " Wir haben sehr genau darauf geachtet, welches Verhalten legen diese Personen an den Tag"
Mod hans forklaring taler, at politiet selv fortæller, at man næsten udelukkende kontrollerede identitet og indkredsede unge mænd med nordafrikansk baggrund. Og hvad så? Det svarer vel til, at man også kontrollerer grupper med bestemte karakteristika ved fodboldkampe. Her kan man dog næppe tale om "racial profiling," men måske om "hooligan profiling."
Har kritikerne derfor ret, når de kritiserer politiet for "racial profiling"? I hvert fald kan det være svært at undgå en sådan mistanke, med tanke på politiets konkrete adfærd. Indkredsning af større grupper af unge mænd med nordafrikansk udseende. Eller når en talsmand for politiet i en udtalelse til "Der Spiegel" om termen Nafri siger: "Dieser Begriff ist frei jeder Wertung", Er beschreibe auch nur generell "Menschen eines bestimmten Phänotyps."
Her skal man huske, at fænotype netop betegner et individs fremtoning (som f.eks. hår- og hudfarve) og/eller egenskaber, såvel synlige som fysiologiske.
I øvrigt oplyser han, at man internt også bruger et udtryk som "RuBu," når man eftersøger kriminelle fra Rumænien og Bulgarien.
Man mindes Københavns Politis advarsel om zigøjnere i en tweet fra sidste år.
"Der er flere udlændinge (zi.....) som vil have din pinkode. Nu er den gal på Vesterbro, hvor tyveknægtene vil hjælpe dig - sig pænt nej. — Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) November 14, 2016."
Er det så ikke kritisabelt at benytte sig af sådanne former for "racial profiling"? Det forekommer at være et andet spørgsmål, som vi vil forsøge besvare ved at se på en rapport on brugen af "race" i britisk politiarbejde.
 Allerførst må man konstaterer, at der næppe kan være tale om et enten eller, når man ser på "racial" eller som det også betegnes "ethnic profiling," for "…many profiling practices are not explicit, and they may or may not result from racist intent on the part of individual officers. Indeed, many officers are unaware
of the degree to which ethnic stereotypes drive their subjective decision-making." (Ethnic profiling)
Dernæst må vi se på effektivitet og efficiency, dvs. om bestemte profiling praktikker bidrager til at forebygge og opklare kriminalitet.
Ved brug af "racial profiling" må det derfor først og fremmest gælde " that the groups that are disproportionately targeted are equally disproportionately involved in criminal behaviour."
For det andet må det gælde, at "they must lead to more perpetrators of crime being caught, more crime prevented from happening, and ultimately reducing the overall crime rates in society."
For det tredje må det kunne påvises, at ingen anden metode vil være lige så effektiv.
Endelig er det vigtigt at sådanne metoder finder accept i de samfund, hvor de bliver anvendt.
Bedømmer vi politiets indsats i Køln ud fra disse krav kan vi konstatere, at første betingelse er opfyldt, kriminaliteten er udpræget højere i den kontrollerede gruppe. Var indsatsen effektiv? Ja ubetinget, sammenlignet med forrige års nytårsnat.
Det er straks sværere at bedømme om andre metoder kunne have været lige så effektive og efficiente. Hvad det fjerde punkt angår, afhænger svaret formentlig af, hvem der bliver spurgt. Blandt befolkningen som helhed tyder en shitstorm mod kritikerne af politiets indsats på, at indsatsen bliver accepteret og aktivt bejaet af befolkningen. Blandt de grupper, der er udsat for profiling, samt visse venstreorienterede politikere og f.eks. Amnesty International er der derimod næppe megen accept af politiets metode.
Der er dog ingen tvivl om, at politiets brug af en eller anden for "racial" eller "ethnic profiling" bidrog effektivt til at hindre en gentagelse af de hundredevis af overgreb som fandt sted året før og kan man spørge:
Var der noget alternativ?