Operation Sophia
Operation Sophia (opkaldt efter et flygtningebarn født på et tysk flådefartøj på redningsmission i Middelhavet.) blev indledt blev indledt d. 18. maj 2015, efter at regeringscheferne i Det Europæiske Råd traf beslutning om at der skulle gøres noget for at stoppe menneskesmugling i Middelhavet.
Operation Sophia's formål:
"To contribute to the ‘disruption of the business model of human smuggling and trafficking networks in the Southern Central Mediterranean’ by ‘efforts to identify, capture and dispose of vessels used or suspected of being used by smugglers.’ The operation focuses on smugglers rather than on the rescue of the migrants themselves, even though actions to prevent further loss of life at sea are a visible part of the mandate." (iss.europa.eu).
 
A failed mission
"Judged against its mandate, the EU’s naval mission, Operation Sophia, has failed to achieve its objective of “contributing to the disruption of the business model of human smuggling and trafficking networks in the Southern Central Mediterranean.” Irregular migration into Europe on the central Mediterranean route increased by 18% in 2016, and by another 19% in the first six months of 2017 compared to 2016." (parliament.uk).
Det er konklusionen i en rapport til "House of Lords" offentliggjort d. 4. juli 2017.
En konklusion der støttes af opgørelser, der både viser stigning i antallet af flygtninge og migranter der krydser Middelhavet og i antallet af mennesker, der drukner under forsøget.

Ingen kan naturligvis vide hvorledes situationen havde været, hvis ikke "Operation Sophia" var sat i værk, eller man ikke havde haft de mange NGO initiativer, der forsøger at redde flygtninge og migranter i Middelhavet: "MOAS, MSF, Jugend Rettet, Life Boat, Proactiva Open Arms, Save the Children, Sea-Eye, Sea-Watch, SOS Mediterranee."
I maj måned 2016 rejste vi i et blog indlæg spørgsmålet: Is "Operation Sophia" helping people smugglers?
Vi tog dengang udgangspunkt i en tidligere rapport fra "House of Lords," hvor man konstaterede, at menneskesmuglerne blot havde tilpasset deres forretningsmodel. I stedet for at investere i rigtige skibe, investerer smuglerne nu i billige og næppe sødygtige gummibåde fra Kina. "These “have less carrying capacity and are more limited by sea conditions”; in other words, they are more unsafe." Problemet: "There is no legal basis for preventing shipments of these rubber crafts into Libya." Smuglerne kan derfor få fat i lige så mange som Kina kan levere.
Leverancen kan oven i købet ske gennem havne i EU-landet Malta. i 2016 kunne "Malta Today" fortælle at “Reports of rubber boats being imported from China and transhipped in Malta and Turkey are supported by a recent interception by Maltese Customs officers of 20 packaged rubber boats in a container destined for Misrata, Libya. As there are no legal grounds for holding such shipments, it was released for delivery to its destination.”
På trods af at "Operation Sophia" fik menneskesmuglerne til at satse på usikre gummibåde øgede operationen bizart nok håbet om sikker overfart hos potentielle migranter. “Operation Sophia may be feeding hopes of safe passage... "By operating beyond European coastal waters, the mission is assisting the job of smugglers, who now only need their boats to reach the high seas, rather than EU waters." (House of Lords).
Resultat var, at man allerede i foråret 2016 måtte erkende at "Operation Sophia" var blevet en "search and rescue" mission, hvor hovedindsatsen var blevet at finde og redde migranter, der var sendt ud fra Libyens kyster i overfyldte og ikke sødygtige gummibåde.
På den baggrund skulle man tro at EU så ville anlægge en anden strategi for mindske trafikken af flygtninge og migranter over Middelhavet. Men nej, man forlængede Operation Sophia og fulgte endnu engang en "se væk politik," hvor man lod Italien stå alene med problemet.
 
Incentivizing failure
Her mere end to år efter starten af "Operation Sophia" kan man så konstatere, at Operation Sophia plus indsatsen fra de mange både bemandet af frivillige organisationer som f.eks. "Médecins sans Frontières (MSF) " (et i dette tilfælde meget passende navn), har virket mod sit formål.
I stedet for at begrænse strømen over Middelhavet må man antage, at både EU indsatsen og NGO'ernes indsats bidrager til at vedligeholde og endda øge strømmen.
I den nye "House of Lords" rapport er der stemmer der hævder, at "Operation Sophia was incentivising failure: “Engagement at maritime level, without engaging on the land borders, feeds the process ... picking up migrants in the water incentivises traffickers not even to intend to try to get their cargo to the other side of the sea, because all they need to do is get them out 100 kilometres or so and they will be picked up." (parliament.uk).
Og værre endnu. En siciliansk anklager undersøger påstande om, at de frivillige organisationer aktivt hjælper menneskesmuglerne: "Catania prosecutor Carmelo Zuccaro has not opened a criminal probe because he says he has no evidence of actual collusion between human traffickers and rescue boat crews, although he does maintain the two sides have been in telephone contact." (Reuters).
 
Practising social darwinism
Hør hvorledes Red barnet kan argumentere: "Sidste år søsatte vi redningsskibet, Vos Hestia, i Middelhavet. Med redningsskibet forventer vi at kunne redde 800 mennesker fra druknedøden om ugen. Den lille baby Mercy er den hidtil yngste passager, som er blevet reddet og nu er trygt tilbage i sin mors favn." (redbarnet.dk).
På samme måde argumenterer mange andre for at fortsætte indsatsen med at hjælpe mennesker over Middelhavet.
Hvem er det så man samler op. Tjah demografien viser i hvert fald, at de mange billeder af børn og kvinder i medierne ikke er repræsentative. Af UNHCR's aktuelle opgørelse kan vi se fordelingen på mænd, kvinder og børn (UNHCR):

Dvs. 70 procent er mænd, formentlig fortrinsvis unge mænd.
 
Betyder det så at hjælpeindsatsen i Middelhavet i virkeligheden understøtter en slags implicit social darwinisme, altså en "survival of the fittest" ideologi. I så fald skævvrides hele indsatsen for flygtninge. Ikke blot i dette tilfælde. Det er ikke de svageste, de sårbare børn, kvinderne, eller dem, der har det dårligst, der får opmærksomheden og hjælpen, men derimod de stærkeste, de unge mænd, der også udgør spydspidsen af bådflygtninge.
Det må derfor være berettiget at spørge: Hvordan er situationen for dem, der ikke har kondition og midler til at migrere eller flygte.
Er do-gooders organisationer og individer så fulkommen forblændede af deres egen problematiske godhed og humanisme, at de ikke ser, at de ofte støtter de stærke i stedet for det svage. Hvorfor de i den allermest primitive forstand kommer til at stå for den socialdarwinisme, som de utvivlsomt mener at bekæmpe.
 
Alternatives to mission impossible?
Italien har fået nok. Sidst i juni appellerede de til EU-Kommissionen om hjælp og truede med at lukke havnene for modtagelse af de flygtninge og migranter som NGO skibene havde reddet. "Migranti, l'Italia scrive alla Ue "Verso blocco degli sbarchi."
D. 4. juli fremsatte EU-Kommissionen så forslag til en "Action Plan," der skal hjælpe Italien. Hvor ofte har vi ikke hørt forslag fra EU til "Action" planer, uden nogen aktion? Ordrige politiske tilkendegivelser, således også her.
Hør blot Jean Claude Juncker "The dire situation in the Mediterranean is neither a new nor a passing reality. We have made enormous progress over the past two and half years towards a genuine EU migration policy but the urgency of the situation now requires us to seriously accelerate our collective work and not leave Italy on its own. The focus of our efforts has to be onsolidarity – with those fleeing war and persecution and with our Member States under the most pressure. At the same time, we need toact, in support of Libya, to fight smugglers and enhance border control to reduce the number of people taking hazardous journeys to Europe." (europa.eu).
Hvad vil man så konkret gøre for at accelerere EU's kollektive anstrengelser for at hjælpe Italien?
Her er blot nogle af punkterne og de antyder hvor diminutive anstrengelser der er tale om (europa.eu).:
 
The Commission will:
 
Further enhance the capacity of the Libyan authorities through a €46 million project prepared jointly with Italy;
Support the establishment of a fully operational Maritime Rescue and Coordination Centre in Libya;
Step up funding for migration management in Italy, with an additional €35 million ready to be mobilised immediately;
 
Ensure a full mobilisation of EU Agencies:
the European Asylum and Support Office (EASO) is ready to increase the number of mobile teams supporting processing of applications;
the European Border and Coast Guard Agency should urgently examine Italy's proposals regarding Joint Operation Triton;
and the European Border and Coast Guard's rapid reaction pool of over 500 return experts is ready to be deployed at Italy's request;
 
Andre forslag indebærer "new resettlement pledging exercise" (et projekt der hidtil kun er mislykket); bidrag til at styrke Libyens sydlige grænse; mere hjælp til afrikanske lande.
De øvrige EU-lande skal bidrage til at accelerere relokalisering fra Italien, (ikke at lignende opfordringer  tidligere har givet noget resultat). Desuden vil man accelerere diskussionrn om en reform af Dublin systemet. Etc. Etc.
 
Til de mere kuriøse forslag hører udformning af en "Code of Conduct for NGOs carrying out search and rescue activities in the Mediterranean;"
I et forslag til "Code of Conduct" publiceret i La Stampa hedder det bl.a.:
 
-It is absolutely forbidden for NGOs to penetrate Libyan water, unless where local authorities cannot reach it and there is an urgent danger for human lives.
-Mandatory not to turn off transponder
-Avoid any telephonic communication or light signals that would facilitate the
boarding and departure of migrants, with the purpose of eliminating any incentive for smugglers to board more migrants.
-Do not hinder search and rescue operations of the Libyan coast guard: With the obvious intent of letting control in the hand of responsible territorial authorities.
 
Man må være meget naiv, hvis man i EU-Kommissions forslag ser en afgørende hjælp til Italien eller aktioner, der reelt vil reducere strømmen over Middelhavet.
Her synes vi at være på linje med Estlands indenrigsminister, Andres Anvelt, der i forbindelse med det nylige indenrigsminister møde i Tallinn hævdede: "Measures are "cosmetic" unless Libya gets working coast guard."
Anvelt hævdede i øvrigt, at størstedelen af de mennesker der illegalt krydsede Middelhavet var økonomiske migranter, der hverken havde behov for beskyttelse eller asyl.
Statistiske opgørelser fra 2016 understøtter Anvelts påstand (aylumineurope.org).

(parliament.uk)..


I 2016 ankom over 180.000 til Italien, altså langt flere end der har søgt asyl. Betyder det så at knap 60.000 mennesker blot er dukket under i Italien?
Anvelts forslag til løsning: “People get sent back. That’s the quickest preventive measure.”
 
Amnesty International: Send more boats
"Jeg tror ... ikke på, at mennesker holder op med at flygte over havet, hvis redningsaktionerne standser. Jeg har været vidne til de her menneskers desperation. Nogle af dem har ikke nødvendigvis haft Europa i sigte, da de flygtede fra deres hjemland." (jyllands-posten.dk). Lyder argumentet fra en sygeplejerske, der været med til at redde mennesker i Middelhavet.
Hun tror at strømmen vil fortsætte og hun er ikke alene. Amnesty International tror også at strømen vil fortsætte.
Derfor lyder Amnesty Internationals forslag: "A simple recipe that worked: More rescue boats closer to the Libyan coast would save more lives." (Amnesty).
I publicationen "A Perfect Storm" anbefaler man følgende løsninger:
 
EU Member States and institutions, including Frontex, should ensure that an adequate number of EU vessels with search and rescue as their primary purpose are deployed along the routes taken by refugees and migrant boats, including near Libyan territorial waters for as long as departures of refugees and migrants from Libyan shores continue."
 
EU Member States should open safe and legal routes into Europe, in particular by making humanitarian admission available to the thousands of people in need of protection and stranded in Libya.
 
EU Member States and institutions should ensure that non-governmental organizations rescuing lives at sea can continue to contribute to rescuing refugees and migrants, in compliance with relevant international law and standards.
 
Hvis man virkelig skal undgå at flygtninge og migranter drukner i Middelhavet ville det helt åbenbart være mere effektivt at sende færger, der uden betaling ville fragte mennesker til Europa. Det ville i hvert fald ødelægge den del af menneskesmuglernes forretningsmodel og mindske omkostningerne for flygtninge og migranter. Men selv Amnesty International vover sært nok ikke at forslå en så effektiv løsning.
Hvor mon ikke?
Svaret skal vi vel finde i det potentielle antal af mennesker, der i så fald kunne blive tale om. I House of Lords nye rapport antager man, at der er “potentially up to 1 million migrants, if not more ... already in the pipeline coming from central Africa and the Horn of Africa”, along what was an “increasingly well established” route. In source and transit countries, “local entities, be they tribes, militias or criminal gangs, are servicing their patch or portion of that pipeline."
Potentialet er naturligvis langt større, som vi påpeget i et tidligere blog indlæg, hvor vi så på befolkningstilvæksten i Afrika.
Forleden advarede den tyske udviklingsminister, Gerd Müller, da også: "Wenn wir es nicht schaffen, die Erderwärmung auf zwei Grad zu begrenzen, werden in Zukunft bis zu 100 Millionen MenschenRichtung Norden wandern.“ (de.reuters.com).
Man er naturligvis klar over, at Europa ikke vil kunne tage mod alle, der vil til Europa. Hvis man tillod det ville Europa formentlig i løbet at kort tid ikke længere være attraktivt for hverken europæere eller for nye migranter. Det ville simpelt hen risikere at synke hen i kaos, måske med isolerede enklaver med militær grænsesikring.
Hvad skal vi så gøre?
 
Cuting the human pipeline
House of Lords rapporten har følgende anbefalinger:
 
Støtte til en effektiv Libysk kystvagt med henblik på at opfange flygtninge og migranter og bringe tilbage til Libyen. "training for the coastguard allows Operation Sophia to improve the prospects for boats to be intercepted in Libyan waters, and returned to Libyan soil. This is consistent with the aim of Phase 2B of Operation Sophia." (parliament.uk).
Problemet: Man kan ikke forsvare at sende mennesker tilbage til Libyen under de nuværende forhold, hvor man ikke kan opretholde de mest basale menneskerettigheder.
 
Kappe den menneskelige pipeline: "to reduce migration, “the trick” was “to cut the capillary action ... we should be focusing our efforts along the land borders 1,400 kilometres to the south rather than within a stone’s throw of the final destination, Europe”.
Det kræver støtte til libyske styrker for at give dem mulighed for at stoppe irregulær migration ved Libyens sydgrænse.
Frivillig repatriering fra Libyen. Dvs. hjælp for mennesker til at returnere til de steder de drog ud fra.
 
Wider initiatives by the UK and the EU to tackle irregular migration— including outreach work in source and transit countries. Det er den ofte omtalte idé om at vi skal fjerne de "root causes," der resulterer flygtninge-og migrantstrømme fra Afrika. I bedste fald et langtids projekt.
 
Forslag som disse synes alle at være båret af ønsketænkning. For hvordan skal det fungere i et Libyen med den eksisterende splittelse, alternative selvudnævnte regeringer og diverse irregulære styrker.
I mellemtiden vokser Afrikas befolkning med rivende hast. Forleden kunne man så læse, at "Kondom-penge til Afrika skal dæmme op for migranter." Danmark vil give 91 millioner kroner for at styrke kvinders adgang til prævention og bedre familieplanlægning.
 
The only solution – real action
Både den danske sygeplejerske og Amnesty International tror tilsyneladende at strømmen vil fortsætte uanset hvad, hvorfor vi er tvunget til at sikre transporten over Middelhavet. Men er det rigtigt?
Hvis flygtninge og migranter ikke har en chance for at nå frem, vil de så fortsætte med at forsøge? Erfaringerne, ikke tro, synes at vise, at det er muligt at stoppe eller i hvert fald reducere irregulære strømme af flygtninge og migranter. Vi vil derfor igen foreslå en variant af den pacifiske løsning. Dvs. bygge på erfaringer fra Australien og såmænd også, men mindre kendt, fra Spanien. Erfaringer ikke tro.
 
En sådan Australien inspireret politik vil have positive virkninger:

• Meget ringe mulighed for at komme illegalt ind i EU. "Push back" aktioner og internering i "processing centres" i f.eks. Nordafrika vil som i Australien medføre, at langt færre vil forsøge at krydse Middelhavet
• Konsekvensen vil også være, at man på sigt kan forvente ingen eller meget få vil drukne under forsøget på at nå til Europa. Igen baseret på australske erfaringer.
• Vilkårlighed og held, i form af kondition og ressourcer, menneskesmuglere, vind og vejr, eller chancen for at blive samlet op i tilfælde af skibbrud, vil ikke længere være afgørende for, hvem der kommer til Europa.
• Vi vil igen overtage kontrollen med hvem der får lov til at komme ind i EU som flygtning eller migrant. Formentlig ud fra en opgørelse over, hvad hver enkelt land kan og vil modtage.
• Resettlement programmer direkte fra flygtningelejre betyder, at man kan hjælpe dem, der trænger mest, at man kan sikre familier holdes intakte, at man kan forhåndschecke baggrund og begrundelse før flygtninge kommer til Europa. Ligesom man kan tage hensyn til kulturbaggrund og integrerbarhed
• Når det gælder migration kan man selektere ud fra, hvad der passer bedst til arbejdsmarkedets behov, tage hensyn til tidligere erfaringer med beskæftigelsesfrekvenser for bestemte grupper og vurdere potentialet for integration.

 
Jamen, hvad så med alle de mennesker fra Afrika, der ikke kan skaffe sig en levevej og gerne vil til Europa, vil nogen sikkert indvende. Svaret er, at Europa ikke kan løse Afrikas problemer med f.eks. befolkningstilvæksten. Det kan kun Afrika selv.

Addendum:
17 July 2017
"Migranti, Times: l’Italia pensa a 200 mila visti temporanei per l’Europa." (corriere.it).
Med henvisning The Times forlyder det, at Italien overvejer en såkaldt nuclear option for at lægge pres på EU.  Det skal  ske ved at udstede visa til 200.000 afrikanske migranter i Italien så de frit kan tage nordpå i Europa.
"Senior Italian government figures have threatened to allow 200,000 migrants who have reached its shores to travel across Europe by exploiting a little-known Brussels directive as the country struggles to cope with a huge rise in refugees fleeing north Africa." (The Times).
 
18 July 2017
Austrian reactions to Italian threats and EU's lack of effective response
Udenrigsminister Sebastian Kurz er som altid klar i mælet og advarer Italien mod en "Weiterwinken" af flygtninge og migranter mod lande nord for Italien: "Notwendig sei ein "Systemwechsel in der ganzen Migrationsfrage," ... Ein Weiterwinken wäre genau der falsche Ansatz, das werden wir nicht zulassen.”
Som så ofte før insisterer Kurz på at målet helt klart må være at lukke Middelhavsruten. Det må sikres. at en redning fra gummibåde i Middelhavet ikke længere er lig med en billet til at komme ind i Europa:
"Wenn wir das tun würden, würde sich kaum jemand überhaupt auf den Weg nach Libyen machen. Die brechen ja nicht nach Libyen auf, um dort leben zu wollen, sondern weil sie das als den Weg Richtung Europa sehen."  De mennesker der samles op i Middelhavet må derfor bringes  tilbage. Enten til lejre i f.eks. Libyen eller  til deres respektive hjemlande.
Forsvarsminister Peter Doskozil advarede også Italien. Skulle migranterne blive udstyret med visa fra Italien ville der blive tale om meget nøje grænsekontroller ved grænsen til Østrig. Samme trussel kom fra indenrigsminister Sobotka, der også ville straffe "selbst ernannte Seenot-Retter," dvs de NGO'er der opererer i Middelhavet.
Situationen er da også bizar. NGO'er fra resten af Europa samler migranter op fra Middelhavet og afleverer dem uden problemer i italienske havne, hvor Italien så står med en masse af mennesker, hvis baggrund de ikke på forhånd har kunnet undersøge og hvis muligheder for klare sig selv må anses for yderst begrænsede.
I dag forlyder det dog, at Italien har dementeret, at der er planer om at udstede visa til 200.000 migranter. Gårdsdagens udmelding må derfor betragtes som et italiensk nødråb. Helt urealistisk er det imidlertid ikke. I 2011 var det netop hvad Berlusconi gjorde.
 
Staments from Foreign Affairs Council meeting
Fra EU's udenrigsministermøde d. 17. juli kom en stribe udmeldinger om Libyen og om strømmen af migranter over Middelhavet. Igen fyldt med udtryk som "Concerned, support, importance, committed, men som sædvanlig uden beslutninger om indsatser, der virkelig vil kunne forhindre at strømmen af økonomiske migranter fra Afrika fortsætter i 2017.
Her er nogle af udmeldingerne:
 
Støtte til Libyen:
"The EU will support Libya to strengthen its capacities to control its borders, including in the south, in accordance with International Law, in addition to broader EU efforts to reinforce cooperation with countries of origin and transit to significantly reduce migratory pressure on Libya’s and other neighbouring countries’ land borders."
 
Foreløbig har det dog lange udsigter. Med den kaotiske situation i Libyen og en pivåben Middelhavsrute vil der stadig strømme flygtninge og migranter til Libyen i håbet om at det giver dem mulighed for at komme til Europa.
 
Fortsættelse af Operation Sophia:
"Underlining the importance of both missions, the Council welcomes the renewal of the mandate of EUBAM Libya [EU Border Assistance Mission] and will decide shortly on the renewal of Operation Sophia. ... Operation Sophia would continue to disrupt the smugglers and traffickers’ business model at sea in accordance with International Law."
 
Det forlyder dog at Italien i bare trods har afvist give deres tilslutning til en fortsættelse af Operation Sophia. En operation der tydeligvis, som vi lige har set, ikke bidrager til at stoppe strømmen af migranter. Altså i virkeligheden en fuldstændig ubehjælpsom indsats, der hverken hjælper Italien, eller resten af EU for den sags skyld.
Den belgiske minister for immigration, Theo Francken, skulle endda have givet udtryk for, at EU's Middelhavs mission er "pure lunacy" og at Belgien derfor burde trække deres fregat fra Operation Sophia. (pressreader)

Stop for salg af gummibåde og påhængsmotorer:
"The EU remains committed to further disrupt the business model of smugglers of migrants and traffickers of human beings. In this regard, the EU has today also agreed to introduce restrictions on the export to Libya of certain products which may be used to facilitate the smuggling of migrants and trafficking in human beings, notably dinghies and outboard motors. The EU will consider how the restriction of access to the said products for smugglers and traffickers could be extended beyond the EU."
 
Her forekommer EU's indsats at ende i det rene idioti. Hvordan vil man forhindre at menneskesmuglere får adgang til kinesiske gummibåde og påhængsmotorer eller for den sags skyld europæiske udgaver?

The resurrected Travel ban
Da Præsident Trump d. 27. januar i år underskrev den oprindelige " EXECUTIVE ORDER: PROTECTING THE NATION FROM FOREIGN TERRORIST ENTRY INTO THE UNITED STATES," populært kendt som "the travel ban," var der øjeblikkelig kritik og protester i mainstream medier, fra politiske ledere over hele verden og fra diverse organisationer.
Om formålet med Trumps "executive order" hed det bl.a.: "In order to protect Americans, the United States must ensure that those admitted to this country do not bear hostile attitudes toward it and its founding principles. The United States cannot, and should not, admit those who do not support the Constitution, or those who would place violent ideologies over American law."
Egentlig et ganske rimeligt krav skulle man synes, men nej. Trumps "executive order" (EO) blev efter ganske kort tid underkendt af lokale domstole. En korrigeret udgave af ordren (EO-2 Executive Order 13780) led samme skæbne. "Respondents challenged the order in two separate lawsuits. They obtained preliminary injunctions barring enforcement of several of its provisions, including the 90-day suspension of entry. The injunctions were upheld in large measure by the Courts of Appeals." (supremecourt.gov).
D. 26. juni ophævede "The Supreme Court of the United States" imidlertid  størstedelen de lokale domstoles kendelser. Foreløbig indtil en høring i efteråret.
Når det gælder "suspension of entry for nationals of Countries of particular concern " dvs. det 90 dages "travel ban" for indrejse fra 6 lande (Section 2c) finder Supreme Court:
"In practical terms, this means that §2(c) may not be enforced against foreign nationals who have a credible claim of a bona fide relationship with a person or entity in the United States. All other foreign nationals are subject to the provisions of EO–2." (min fremhævelse).(supremecourt.gov).
Udover indrejse forbuddet omfattede Executive Order også en 120 dages ophævelse af muligheden for at flygtninge kunne komme til USA (Section 6), tillige med fastsættelse af en overgrænse for antallet af flygtninge på 50.000.
Igen ophæver Supreme Court af størstedelen de lokale domstoles kendelser, med en undtagelse for flygtninge med bona fide relationer til USA, også selv om det skulle betyde at grænsen på 50.000 overskrides.
"The Government’s application to stay the injunctionwith respect to §§6(a) and (b) is accordingly granted in part. Section 6(a) may not be enforced against an individual seeking admission as a refugee who can credibly claima bona fide relationship with a person or entity in the United States. Nor may §6(b); that is, such a person may not be excluded pursuant to §6(b), even if the 50,000 person cap has been reached or exceeded. As applied to allother individuals, the provisions may take effect." (min fremhævelse).(supremecourt.gov).
 Tre Supreme Court dommere fandt i deres dissens, at "bona fide" muligheden for at omgå indrejseforbuddet vil være " unworkable," medføre meget store administrative byrder og en mulig flodbølge af retssager. Hvorfor de ikke ville have medtaget bona fide muligheden. De ville i stedet "grant the Government’s appli­cations for a stay in their entirety."
Under alle omstændigheder gav Supreme Court's "It is so ordered" Trump og Homeland Security mulighed for at genindføre det tidsbegrænsede indrejseforbud med de nævnte og sikkert vanskeligt håndterbare "bona fide" undtagelser.
Og naturlig vis triumferede Trump: "Today's unanimous Supreme Court decision is a clear victory for our national security."
 
Political correctnes against Trumps Executive Order
Trumps "travel ban" blev lige fra starten opfattet som ensidigt vendt mod muslimer og dermed som en umiddelbar sammenkobling af muslimer med terrorisme.
Fra det politiske establishment, fra medier og fra selvpromoverende celebrities, kort sagt fra alle med de rigtige meninger, vældede kritikken ned over Trump.
Kansler Merkel, der ellers havde haft travlt med at skabe afstand til sin egen egenrådige grænseåbning for især muslimske flygtninge, kritiserede Trumps "travel ban" skarpt, for kampen mod terrorisme retfærdiggjorde ikke en generel mistanke rettet mod muslimer: "Der notwendige und auch entschiedene Kampf gegen den Terrorismus rechtfertigt in keiner Weise einen Generalverdacht gegen Menschen bestimmten Glaubens, in diesem Fall Menschen muslimischen Glaubens, oder Menschen einer bestimmten Herkunft." (FAZ).
Premierminister Justin Trudeau fra Canada, der næsten kan ses som personifikationen af de rigtige meninger var på linje med Merkel og tweetede:
 
To those fleeing persecution, terror & war, Canadians will welcome you, regardless of your faith. Diversity is our strength #WelcomeToCanada
— Justin Trudeau (@JustinTrudeau) January 28, 2017
 
For den daværende franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault var det at tage mod flygtninge ""a duty of solidarity." "Terrorism doesn't have a nationality; discrimination is not an answer." (Fox6). Ikke at denne solidaritet har vist sig i forbindelse med det aktuelle Middelhavsproblem, hvor viljen til at hjælpe Italien er yderst begrænset.
New York Times hævdede at Trumps "travel ban" ville få uanede negative konsekvenser for USA: "Across the Muslim world, the refrain was resounding: President Trump’s freeze on refugee arrivals and visa requests from seven predominantly Muslim countries will have major diplomatic repercussions, worsen perceptions of Americans and offer a propaganda boost to the terrorist groups Mr. Trump says he is targeting." (NYT).
Naturligvis havde mange "celebrities " også en trængende behov for at udtrykke deres absolutte afsky for Trumps "travel ban."
 
Disgusted! The news is devastating! America is being ruined right before our eyes! What an immoral pig you have to be to implement such BS!!
— Rihanna (@rihanna) January 29, 2017
 
Mindre kendte måtte naturligvis gøre mere for at komme ud med de rigtige meninger. Det gælder også en mindre kendt Hollywood celebrity som Jocelyn Towne, der simpelthen måtte optræde med det lettere tvetydige usagn " let them in" på brysterne.
Men ord var naturvis ikke nok, i kølvandet af det første forsøg på at gennemføre forbuddet så vi også massevis af protester i lufthaven og på gaderne i USA.
"At airports and town squares, in the shadow of the White House and on the lawns of state capitals, tens of thousands of Americans chanted and shouted their opposition to the Trump administration’s travel ban — and their solidarity with refugees and Muslims — at more than 40 protests across the country. " (NYT).
 
The silent support for a muslim travel ban
Mens Trumps "executive order" blev kritiseret og afvist af politiske ledere, af mainstream medier og i flere omgange af domstolene, tyder surveys på, at Trumps bestræbelser på at begrænse muslimsk immigration møder accept blandt befolkningen: Ikke blot i USA, mens også i resten af Vesten.
Meningsmålinger med relation til et indrejseforbud fra 6 muslimske lande (oprindeligt 7) har dog varieret ganske meget siden annonceringen af Trumps "Executive Order i januar."
I den sidste måned peger meningsmålinger i USA dog generelt på opbakning til et temporært "travel ban." En måling fra Rasmussen Reports gennemført i begyndelsen af juni viser  50 procent opbakning til et "travel ban," mens 41 procent er imod.
En måling foretaget af Politico/Morning Consult  i starten af juli viser, at 60 procent nu støtter indrejseforbuddet, mens kun 28 procent er imod. (politico.com),
En undersøgelse foretaget af det britiske "Chatham House" viser, at der også er mange i Europa, der giver udtryk for, at der burde sættes en stopper for muslimsk immigration, hvorved de jo sådant set er på linje med Trump.
Herunder ses hvorledes man i nogle europæiske lande har svaret på udsagnet: "Al yderligere migration fra hovedsagelig muslimske lande bør stoppes. "

Hen over de 10 lande var 55 procent enige i udsagnet, mens 25 procent hverken var enige eller uenige og 20 procent var uenige.
I Polen var 71 procent enige i, at migration fra muslimske lande burde stoppes, og også i lande som Tyskland og Italien var over halvdelen enige. I UK og Spanien var henholdsvis 47 og 41 procent enige. Intetsteds var der et flertal blandt de adspurgte, der var uenige i udsagnet.
Selv om det bemærkes, at lande som Polen og Ungarn med en forholdsvis ringe andel af muslimer er meget afvisende over for muslimsk immigration, er det værd at bemærke, at også lande med høje andele af muslimer, som Østrig og Belgien, er meget afvisende.
Chatham House undersøgte også hvordan svarene fordelte sig på køn, alder uddannelse og geografisk lokalitet.
Mænd var generelt mere enige i udsagnet med 57 procents tilslutning, mens kvinder lå på 52 procent. Ældre var mere enige end yngre, blandt den ældste gruppe var 63 procent enige og blandt den yngste 44 Procent, stadig langt flere end der uenige (27 procent).
Blandt højt uddannede var 48 procent enige, blandt de lavt uddannede 59 procent.
Landbefolkning mere enige med 58 procent, men større byer havde også et flertal på 52 procent, der var enige.
Andre surveys giver resultater der peger i samme retning. Center for Social Investigation (CSI) ved Nuffield College i Oxford kan med data indsamlet i 2014 vise, at der i Europa "... is a clear hierarchy of preferred type of migrant. Jewish people are much more welcome than Muslims, who in turn are more welcome than Roma."
Herunder ses en opgørelse af "Attitudes towards different sorts of migrant" (CSI):

Selv i Canada, som i medierne måske lidt uforskyldt er blevet udråbt som et af de lande, der er allermest positive over for at modtage flygtninge og migranter, er der tegn på, at man ser med andre øjne på muslimske flygtninge og migranter.
Et survey udført for Radio Canada i 2017 bekræfter dog i første omgang billedet af et Canada, der velkommer flygtninge og immigranter. 60 procent af de adspurgte ser flygtninge som en positiv kraft og hele 83 procent mener, at andre kulturer beriger det canadiske samfund. (cbc.ca).
Spørger man derefter om immigranter skal screenes med test for canadiske værdier er 74 procent ""very" or "somewhat" med på tanken.
Derefter gælder det eksplicit holdningen til muslimer. På spørgsmålet om et Trump lignede "travel ban" for muslimer, er 25 procent af de adspurgte "strongly or somewhat in favour," for Quebec er tallet til 32 procent.
"Despite most Canadians approving of Canada’s decision to welcome Syrian immigrants (60 per cent Canada/58 per cent Quebec) Muslim immigrants polled lowest with Quebecers on the question of which groups were best integrated into Canadian society, garnering 42 per cent compared with 72 per cent for Jewish immigrants, 82 per cent for Haitians, and 87 per cent for Asians." (montrealgazette.com).
I forbindelse hermed konstaterer man, at så længe der ikke tales om religion, er canadierne generelt åbne over for flygtninge og migranter, men kommer religion ind billedet , ændres det i negativ retning for muslimer.
En anden opinionsundersøgelse fra 2016 synes at bekræfte denne sammenhæng: “There is an epidemic of Islamophobia in Ontario. Only a third of Ontarians have a positive impression of the religion and more than half feel its mainstream doctrines promote violence(an anomaly compared to other religions).” (The Star).
Australiens premierminister Malcolm Turnbull var blandt de få, der forsvarede Trumps "travel ban." Fordi "It is vital that every nation is able to control who comes across its borders."
Turnbull lader til at finde opbakning blandt sine vælgere.
En Essential poll fra 2016 viser nemlig følgende svar på spørgsmålet: "Would you support or oppose a ban on Muslim immigration to Australia?" (essentialvision.com.au).

The void between the loud voices and silent views found in a survey
Noget tyder således på, at Trumps holdning svarer bedre til, hvad et flertal af US-amerikanere og europæere mener om en fortsat muslimsk immigration. Selv om sådanne undersøgelser naturligvis må antages at være påvirkede af, om der eventuelt kort tid før surveyet har været terroranslag gennemført af radikale muslimer.
Under alle omstændigheder antyder de forskellige surveys, at der hersker en generel kløft mellem politiske lederes, mainstream mediers, celebrities og selvbestaltede hjælpeorganisationers positive tilkendegivelser – og befolkningens negative syn, som det kommer anonymt til udtryk i surveys.
En kløft mellem dem, der selvbevidst og højt skrydende kan give udtryk for de rigtige meninger og dem uden stemme, der tvinges til at have deres meninger for sig selv.
Hvorfor har store dele af befolkningen i den vestlige del af verden et så negativt syn på muslimer og muslimsk immigration? Det har vi forsøgt at finde svar på i foregående blog indlæg med titlen: " Self-segregation of muslims in Europe may create unbridgeable chasm.